Så meget betaler it-selskaberne i Skat i Danmark: Flere kæmpe-selskaber betaler nul kroner i selskabsskat i Danmark

CSC og Fujitsu betalte i 2016 nul kroner i selskabsskat herhjemme, mens Google betalte knap fire millioner kroner og Apple knap 22 millioner kroner. Find listen over it-selskabernes skattebetalinger for 2016 her.

Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Flere af de store it-selskaber betalte i 2016 nul kroner i selskabsskat i Danmark. Det fremgår af Skats nye, åbne skattelister, som netop er blevet offentliggjort for skatteåret 2016.

Det er femte gang, at Skat offentliggør listerne, hvoraf det fremgår, hvor store - eller små - beløb, danske virksomheder betaler i selskabsskat til den danske statskasse.

Listen viser, at CSC og Fujitsu i 2016 betalte nul kroner i selskabsskat. De to selskaber betalte ligeledes nul kroner i selskabsskat i 2015.

Til gengæld er flere af de tidligere nul-skatteydere som Accenture og IBM begyndt at betale selskabsskat i Danmark.

IBM har i årevis ikke betalt skat. Selskabet har blandt over en årrække afskrevet på det store opkøb af Mærsk Data og DMdata i 2004, ligesom selskabet har været i gang med en stor omstilling af butikken.

Du kan læse mere om IBM's underskud her: Endnu et kæmpe-underskud til IBM Danmark - har tabt 450 millioner kroner på fem år

Nu er bøtten imidlertid vendt. Det fremgår af listen, at IBM Danmark i 2016 betalte 65 millioner i selskabsskat til den danske statskasse, hvilket er første gang i årevis, at IBM Danmark bidrager til statens selskabsskat-kasse.

Accenture - der betalte nul kroner i selskabsskat i 2015 - betalte i 2016 omkring 25,8 millioner kroner i selskabsskat.

Selsskabsskatten er herhjemme 22 procent af den skattepligtige indkomst, men der findes en række afvigelser - eksemplvis hvis selskabet også betaler skat i udlandet, hvilket er tilfældet for en række af de multinationale selskaber.

Ligeledes kan underskud modregnes over en årrække.

CSC betalte 0 kroner

CSC's regnskabskalender følger ikke kalenderåret, men vi kan i årsregnskabet for 2016/2017 se, at selskabet landede en omsætning på 984 millioner kroner, men at driften er negativ.

CSC er storleverandør til det offentlige Danmark. Ikke mindst staten lægger således betydelige beløb hos amerikanske CSC hvert år for it-løsninger.

Googles skattebetaling er iøvrigt steget med godt en halv million kroner i forhold til 2015, hvor selskabet betalte knap 3,4 millioner kroner i selskabsskat. Det er nu steget til omkring fire millioner kroner.

For 2016 oplyser Google, at selskabet har haft en skattepligtig indkomst på 18 millioner kroner.

Google opgiver en samlet omsætning i Danmark på knap 210 millioner kroner for 2016, men tallet er ikke retvisende, da langt hovedparten af selskabets ordrer med danske virksomheder og øvrige kunder faktureres fra Google Ireland Limited i Dublin.

Det er således tidligere blevet anslået, at Googles reelt omsætter for mere end to milliarder kroner i Danmark.

Flere af de store it-giganter som Apple og Google er for tiden indblandet i flere skattesager i EU-regi.

Det kan du læse mere om her: Forstå fiduserne: Derfor er det så svært for EU at gribe ind overfor it-giganternes smarte skattetrick

På Skats skatteliste kan vi også se, at Apple i Danmark, der hører under det svenske Apple-selskab, i 2016 betalte 21,9 millioner kroner ud fra en oplyst skattepligtig indkomst på blot 99,5 millioner kroner.

Skal man alene tage bestik fra de oplyste tal viser det, at Apple har haft forrygende vækst i den danske forretning. I 2015 oplyste Apple nemlig en skattepligtig indkomst på blot 41,5 millioner kroner. Her betalte 9,7 millioner kroner i selskabsskat.

Det er tidligere blevet påvist, at Apple er blandt de selskaber i verden, der har flest penge placeret i skattely, ligesom selskabet har flere indtjeningsrekorder som det selskab, der nogensinde har tjent flest penge inden for forskellige tidsrum.

Det fremgår også af listen, at flere af de store danske it-virksomheder betaler mange penge i skat. Eksempelvis betalte KMD Holding i 2016 omkring 104 millioner kroner i skat, mens Jobindex, der ejer Computerworld, betalte 19,2 millioner kroner.

Atea betalte 25,6 millioner i selskabsskat, mens Microsoft betalte 49,7 millioner kroner.

Du kan selv gå på opdagelse i listerne over virksomhedernes skattebetalingerne i 2016 her: Skatteoplysninger for selskaber.

Læs også:

Apple, Google og Microsoft i skattely: Vi står i et moralsk dilemma

Milliarder kanaliseret ud: Sådan undgår Google at betale milliarder af kroner i skat i Europa med smart fidus

Apple og Facebook løber fra skatte-regningen: Danmark går glip af fem milliarder kroner om året

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Niels Bjørndal Nygaard som Digital Product Lead. Han skal især beskæftige sig med designe og implementere effektive IT-løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med at være digital consultant og project Manager hos Peytz & Co. Nyt job

    Niels Bjørndal Nygaard

    Norriq Danmark A/S

    Simple Agency Group A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Bo Christiansen, 38 år,  som CCO. Han skal især beskæftige sig med kommercielle partnerskaber og digitalisering af koncernens aktiviteter. Han kommer fra en stilling som Director for eCommerce & Customer Platforms hos Atea A/S. Han er uddannet MSc in economics and business administration, Strategy, Organisation and Leadership. Han har tidligere beskæftiget sig med drift og udvikling af større eCommece teams med fokus på kundeoplevelsen. Nyt job

    Allan Bo Christiansen

    Simple Agency Group A/S

    Circle Of Bytes ApS har pr. 1. maj 2025 ansat Jeanette Kristiansen som Account Manager. Hun skal især beskæftige sig med at opbygge og styrke relationer til kunder og samarbejdspartnere, samt sikre det rette match mellem kunder og konsulenter. Nyt job

    Jeanette Kristiansen

    Circle Of Bytes ApS

    Alcadon ApS har pr. 1. januar 2026 ansat Per Claus Henriksen som Datacenter-specialist. Per skal især beskæftige sig med opbygning og udvikling af Alcadons datacenterforretning. Per har tidligere beskæftiget sig med forskellige facetter af datacenterbranchen. Både via PR-bureau og som ansat i datacentre. Nyt job

    Per Claus Henriksen

    Alcadon ApS