Milliarder kanaliseret ud: Sådan undgår Google at betale milliarder af kroner i skat i Europa med smart fidus

Google undgik i 2016 at betale milliarder af kroner i skat ved at kanalisere et stort milliardbeløb til et selskab i Bermuda.

Artikel top billede

I 2016 har Google i alt flyttet 119 milliarder kroner til et skuffeselskab i Bermuda.

På den måde har virksomheden ifølge det amerikanske medie Bloomberg været i stand til at barbere milliarder af dollar af sin skatteregning i Europa.

Skattekesperten Robert Willens oplyser til Bloomberg, at Google på denne måde har sparet mindst 2,4 milliarder dollar - knap 15 milliarder kroner - i skat. 

Brugte kontroversiel manøvre

Ifølge Bloomberg gør Google brug af en lovlig, men stærkt kontroversiel manøvre, der typisk omtales som en "double irish" eller en ”dutch sandwich.”

Manøvrer som disse indebærer, at omsætning bliver flyttet fra et irsk datterselskab og herfra videre til et hollandsk datterselskab, hvorefter omsætningen kanaliseres videre til et selskab med adresse i Bermuda.

Ifølge Bloomberg har Google i 2016 ført syv procent flere penge gennem denne selskabstruktur end året før.

Den irske regering lukkede allerede i 2015 for det skatte-smuthul, der gjorde ”double irish-manøvren” mulig, men virksomheder der brugte manøvren før 2015, har lov til at benytte den til og med 2020.

Læs også Sådan undgår Google europæisk skatteregning: 126 milliarder kroner bogføres som skattefri 'administrations-omkostninger' i Irland

Google: Vi lever op til skattelovgivningen
En talsperson for Google oplyser til Bloomberg, at ”Google betaler den skat virksomheden skylder og lever op til skattelovgivningen i alle de lande, hvor virksomheden opererer.”

Gennem de seneste år har det været et stigende fokus på tech-giganters skattebetaling.

I 2016 krævede Europa Kommissionen - med EU’s danske konkurrence kommissær Margrethe Vestager i spidsen - at Apple betalte en skatteregning på 13 milliarder euro, svarende til 97 millarder kroner.

Derudover har de franske myndigheder tidligere forgæves forsøgt at få Google til at betale en skatteregning på 1,12 milliarder euro. Men her gav en fransk domstol sidste år Google medhold i, at virksomhedens annoncesalg ikke var skattepligtig i Frankrig.

Læs også:

Sådan undgår Google europæisk skatteregning: 126 milliarder kroner bogføres som skattefri 'administrations-omkostninger' i Irland

Google sender milliard-omsætning ud af Danmark

Nyt regnskab: Google tjente kun 12,3 millioner kroner i Danmark i hele 2016

Læses lige nu

    Event: Årets CISO 2026

    Sikkerhed | Kongens Lyngby

    Årets CISO 2026 hylder de sikkerhedsledere, der skaber robusthed i et sikkerhedslandskab under pres – og som formår at løfte cyber- og informationssikkerhed fra teknisk disciplin til strategisk ledelsesopgave.

    22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job
    Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

    Honey Arora

    Immeo

    Steen Marquard,  Jabra, er pr. 15. juni 2026 udnævnt som Regional President for Norden og UK. Han er uddannet HD(O). Han beskæftiger sig med I sin nye rolle får Steen ansvar for at videreudvikle salget af virksomhedens professionelle lyd- og videoløsninger, samt styrke samarbejdet med channel teams og partnere på tværs af regionen. Udnævnelse
    Rethink Cybersecurity Advisory har pr. 1. juli 2026 ansat Michael Nyboe Engelrud som Associeret Partner & Senior Advisor. Han skal især beskæftige sig med spændingsfeltet mellem Informationssikkerhed og ansvarlig AI, Governance, Risk & Compliance og IT Beredskab. Han kommer fra en stilling som Principal Management Consultant hos Devoteam A/S. Han er uddannet AI Navigatør, certificeret i AI Transformation, Crisis Management med fundament i Computer Science. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse, rådgivning, Databeskyttelse og Digital transformation. Nyt job

    Michael Nyboe Engelrud

    Rethink Cybersecurity Advisory