Morgen-briefing: Apple: Nu bruger vi 100 procent vedvarende energi / Zuckerberg: Jeg påtager mig ansvaret / Telenor i Østre Landsret / Ny iPhone-version skal bidrage til HIV-behandling

Apple: Nu bruger vi 100 procent vedvarende energi. Zuckerberg: Jeg påtager mig ansvaret . Telenor i Østre Landsret. Ny iPhone-version skal bidrage til HIV-behandling. Dansk spilfirma har kinesisk kontakt. Steve Wozniak siger farvel til Facebook.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Godmorgen fra Computerworld. Her kommer overblikket over it-nyhederne tirsdag morgen v/ morgen-briefing-bestyrer Dan Jensen.

Apple: Nu bruger vi 100 procent vedvarende energi

Alle Apples anlæg i verden forsynes nu af vedvarende energi, meddeler selskabet. Det gælder butikker, datacentre, kontorer og lignende i 43 lande.

Hertil kommer, at i alt 23 såkaldte produktionspartnere har ‘forpligtet sig til at forsyne hele deres Apple-produktion med 100 procent miljøvenlig energi,” lyder det fra selskabet.

Det hele sker ifølge Apple “som del af [selskabets] engagement i kampen mod klimaforandring og bestræbelserne på at skabe et sundere miljø.”

Zuckerberg: Jeg påtager mig ansvaret

Facebooks Mark Zuckerberg påtager sig i en ansvaret for misbrug af mange millioner Facebook-brugeres data.

Den 33-årige stifter af Facebook var mandag på ‘undskyldnings-rundtur’ i Washington fulgt af et massivt sikkerheds- og presseopbud.

“Det var min fejl, og jeg beklager. Jeg grundlagde Facebook, jeg kører butikken, og jeg har ansvaret for det, der er sket her,” sagde han.

Han har i øvrigt fornylig modtaget undervisning og rådgivning i krisehåndtering af en hel sværm af eksperter i den slags - herunder nogle stykker, der har arbejdet for den tidligere (og ofte kritiserede) præsident George W. Bush.

Telenor i Østre Landsret

Telenor skal ifølge Børsen slås i Østre Landsret for sit synspunkt om, at jagten på personer, der streamer ulovligt, er løbet løbsk.

Det sker efter, at en række advokatfirmaer gennem længere tid har fået adgang til oplysninger om Telenor-kunders streaming.

“Som branche har vi i 2016 og 2017 udleveret oplysninger på flere hundrede tusinde kunder, som efterfølgende har fået breve fra private advokatfirmaer," siger juridisk direktør Mette Eistrøm Krüger til avisen.

Du kan læse mere om sagen her: Telenor vil anke dom: Vil ikke udlevere tusindvis af kundeoplysninger til advokater.

Ny iPhone-version skal bidrage til HIV-behandling

Apple meddeler også, at selskabet er klar med særlige versioner af iPhone 8 og iPhone Plus - begge med tilnavnet (Product) Red Special Edition, der som navnet antyder er røde.

“En del af provenuet for alle ((Product) Red-køb går direkte til The Global Funds HIV /AIDS-arbejde med test-, rådgivning-, behandlings- og forebyggelsesprogrammer med et særligt fokus på at eliminere overførsel af virus fra mødre til deres babyer. Siden indgåelsen af partnerskabet med (Red) i 2006 har Apple doneret mere end 160 millioner dollar til The Global Fund og dermed er de organisationens største corporate donor,” lyder det fra Apple.

Dansk spilfirma har kinesisk kontakt

Den aalborgensiske spiludvikler Bedtime har fået kontakt til kinesiske China Telecom og venter, at millionerne snart ruller ind, skriver Børsen.

I løbet af den kommende tid vil den kinesiske gigant lancere tre af Bedtimes spil i Kina og nærmeste omegn. Partnerne deler gevinsten lige over.

“I Kina spiller over 500 millioner gamere computerspil mindst en gang om ugen. Det er flere, end der er indbyggere i USA. Hvert år omsættes der for 32 milliarder dollar, hvilket kan sammenlignes med knap 1 mia. dollar i hele Norden," siger direktør Klaus Pedersen til avisen.

Steve Wozniak siger farvel til Facebook

Flere kendisser har siden Facebook-skandalen fået rigeligt med spalteplads og omtale på at fortælle, at de næret af forargelsens raseri - nok mere eller mindre permanent - lukker deres Facebook-profil.

Nu hopper vi også med på vognen (sorry).

Apples medstifter, Steve Wozniak, siger nemlig, at han har lukket sin Facebook-profil på grund af bekymring over Facebooks brug af personlig data.

“Brugerne giver alle detaljer om deres liv til Facebook. Og Facebook bruger informationerne til at tjene penge på reklame. Indtjeningen kommer fra brugernes info, men brugerne får ingen del af overskuddet,” skriver han til USA Today.

Annonce

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

It-løsninger | Online

ERP Insights 2026

Webinaret giver et samlet overblik over, hvordan ERP-landskabet ændrer sig, og hvilke arkitekturvalg der får direkte betydning for forretningens evne til at tilpasse sig.

Sikkerhed | København

Cyber Security Festival 2026

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 80 talere og...

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

Ida Laursen

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

Andreas Dyngberg Pedersen

Norriq Danmark A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job