Dette års bredbåndspulje bliver langt fra magen til puljen fra i fjor, hvor i alt 72 bredbåndsprojekter fra 21 kommuner havde søgt om i alt 150 millioner kroner.
Det fremgår af det udkast til den nye bredbåndspulje, som Energistyrelsen netop har sendt i høring.
Her lægger styrelsen op til en række ændringer, som især har fokus på at målrette bredbåndspuljens midler mod tyndt befolkede områder.
Det sker efter, at bredbåndspulje-ordningen tidligere er blevet kritiseret for at finansiere udrulning af bredbånd i de store byer.
Det fik i fjor Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti til at slå bremserne i med krav om, at statstøtten til bredbåndsprojekterne primært skulle gå til landområderne.
Det kan du læse mere om her: Københavnerne har fået millioner af kroner i bredbåndsstøtte for næsen af landområderne: S og DF stiger stop.
Eksempelvis fastslår styrelsen, at adresser i byzoner i de i alt 35 såkaldte bykommuner ikke kan søge tilskud til deres bredbåndsprojekter, ligesom puljens midler i år ikke kan gå til etablering af bredbånd i samlede ny-udstykninger eller ‘samlet ny-byggeri,’ som det hedder.
Det betyder, at alle bredbåndsprojekter til byzoner i stort set alle de storkøbenhavnske kommuner samt en række nordsjællandske og østjyske kommuner samt Aalborg og Odense er udelukket fra at søge.
Du kan se de 35 bykommuner her.
Samtidig vil Energistyrelsen indføre krav om, at mindst en tredjedel af omkostningerne til et bredbåndsprojekt skal finansieres af lokale borgere eller virksomheder, ligesom hver adresse nu skal betale i snit 4.000 kroner for at være med.
Tidligere har hver adresse skulle lægge mindst 2.000 kroner.
Den nye bredbåndspulje åbner formelt 1. juli, og Energistyrelsen er nu klar til at modtage bemærkninger og høringssvar.
Du finder alle dokumenterne her.
Bredbåndspuljen indeholder i alt 200 millioner kroner til fordeling over i alt fire år, nemlig 2016, 2017, 2018 og 2019.
Første uddeling var på 80 millioner kroner, og der er i 2017, 2018 og 2019 afsat 40 millioner kroner.
Læs også:
Minister i krydsild om dansk bredbåndspulje: Er millionerne blevet tildelt de helt forkerte områder?
4.000 danske adresser får tilskud til bedre bredbånd: Her er alle bredbåndsprojekterne
