Stort galleri:Tag med til kåringen af Årets CIO 2021 - og se hvordan Morten Holm Christiansen blev udnævnt

Artikel top billede

Københavnerne har fået millioner af kroner i bredbåndsstøtte for næsen af landområderne: S og DF stiger stop

Millionerne i statens bredbåndspulje skal øremærkes landområder, mens København, Aarhus og andre store byer intet skal have, mener S og DF. Landområderne blev de store tabere i seneste støtterunde.

Statens støtte til bredbåndsprojekter i Danmark skal fremover være øremærket landområder.

Det mener Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

For selv om mange landområder i Danmark i dag ikke har bredbånd - og heller ikke ser ud til at få det foreløbigt - scorede bredbåndsprojekter i ikke mindst København millioner af kroner ved den seneste udddeling.

Den kan du læse mere om her: Så er bredbåndspuljens vindere fundet: Her er der udsigt til bredbånds-støtte

"Det har aldrig været hensigten, at byområder skal have statsstøtte til bredbånd. Derfor bør kriterierne ændres, så midlerne fremover går til landområder," siger Lennart Damsbo-Andersen (S), næstformand i Udvalget for Landdistriker og Øer, til Morgenavisen Jyllands-Posten.

Bredbåndspuljen indeholder i alt 200 millioner kroner, som skal uddeles over fire år. Første uddeling var på 80 millioner kroner.

Puljen blev oprindeligt etableret med henblik på at støtte bredbåndsprojekter i de tyndtbefolkede områder, hvor de kommercielle spillere ikke kan se meget fidus i at udrulle dyre fibernet.

Bredbåndspuljens mider kan imidlertid opså søges af projekter i de store byer.

Energistyrelsen, der står bag puljen, blev nærmest oversvømmet af ansøgninger fra projekter, der gerne vil etablere bredbånd.

Ved deadline 31. oktober i fjor havde styrelsen modtaget 167 ansøgninger på tilsammen 288 millioner kroner, selv om puljen her maksimalt ville uddele 80 millioner kroner.

Regions Sjælland, Midtjylland og Syddanmark havde ansøgt om støtte til flest projekter, nemlig henholdvis 48, 46 og 41, mens Region Hovedstaden havde ansøgt om støtte til 27 projekter.

Det kan du læse mere om her: Der er rift om midlerne fra dansk bredbåndspulje: Så mange vil have del i millionerne

Pengene blev efter endt behandling fordelt til 31 projekter i 21 kommuner. Du kan se en fordeling over uddelingen her.

I den seneste uddeling modtog kun tre ud af de 25 land-kommuner, der havde søgt, penge, mens Region Hovedstaden modtog næsten 16 millioner kroner til bredbåndsprojekter.

Dansk Folkepartis it-ordfører, Jan Rytkjær Callesen, siger til Morgenavisen Jyllands-Posten, at det ‘skader teleindustriens investeringer i moderne bredbånd, når områder i storbyen får statsstøtte.'

"Puljen skal hjælpe landdistrikter, hvor virksomheder og borgere ellers ville blive sat af den digitale fremtid uden støtte fra staten," siger han til avisen.

Efter uddelingen har Syddansk Energi oprettet en lokal bredbåndspulje på 300 millioner kroner, der skal bruges på at etablere fibernet til områder i Syddanmark.

Det kan du læse mere om her: Ny lokal kæmpe-pulje på 300 millioner kroner skal sikre fibernetværk til hele Sydjylland

Læs også:

Så er bredbåndspuljens vindere fundet: Her er der udsigt til bredbånds-støtte

Der er rift om midlerne fra dansk bredbåndspulje: Så mange vil have del i millionerne

Nu begynder slagsmålet om den nye bredbåndspulje: Derfor bliver der kamp om hver en krone

Ny dansk bredbåndskurs rejser tre helt centrale spørgsmål




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Webinar: Tør du håndtere cyberberedskabet på egen hånd?

Der er akut behov for at øge visibilitet, indsigt og overblik, hvis man som virksomhed skal have en chance for at afværge og minimere skaden ved cyberangreb. Trusselsbilledet udvikler sig imidlertid så hastigt, at opgaven let vokser selv større virksomheder, med en eller flere dedikerede IT-sikkerhedsansvarlige, over hovedet. Bliv klogere på dette seminar.

22. september 2021 | Læs mere


GDPR i dagligdagen: Vedligeholdelse og tilsyn

Det er efterhånden ved at være noget tid siden, at vi blev introduceret til GDPR, og alle organisationer har med tiden fået styr på dataflow og håndteringen af persondata i organisationen. Mange valg har skulle træffes og det har krævet mange ressourcer. Få overblik over de seneste nye tiltag og udmeldinger fra Datatilsynet samt overblik over de seneste regler, og hvordan du håndterer dem.

23. september 2021 | Læs mere


Årets CISO 2021

I både offentlige og private organisationer er der behov for at uddanne, rekruttere og fastholde de bedste it-sikkerhedsfolk, fordi sikkerhedsudfordringerne konstant forandres. Derfor sætter vi fokus på best practice inden for it-sikkerhed, og vi vil samtidig fremhæve de personer i Danmark, der gør et ekstra stykke arbejde for at styrke den digitale sikkerhed. Vi hylder derfor årets CISO 2021 på denne konference.

05. oktober 2021 | Læs mere






Premium
Kæmpe it-problemer i det danske skattevæsen: Har kun kortlagt it-beredskabet for syv ud af 230 it-systemer
Statsrevisorerne skyder en sønderlæmmende kritik af Skatteministeriets it-beredskab af sted. It-beredskabet for kritiske forretningsprocesser "er utilfredsstillende og utilstrækkeligt," lyder det. I værste fald kan det ende med, at staten ikke kan opkræve skatter og afgifter, udbetale løn, SU, sociale ydelser og pension.
CIO
“Der har simpelthen været for få gråhårede medarbejdere involveret i den her udviklingsproces. Folk der ved, hvad der skal til”
"Vi havde ansat nogle unge mennesker i sandaler og med langt skæg for at bryde med det traditionelle it-setup. De her vakse unge mennesker fik også ret hurtigt bygget en supersmart applikation til virksomheden. Men den brager ned, da vi ruller den ud, og den fylder cirka 1,5 procent af alle transaktioner."
Job & Karriere
35-årig kvinde gik amok på hjemmekontoret efter fyring: ”De fjernede ikke min adgang, så jeg slettede p-drevet lol”
En 35-årig kvinde står anklaget for at have slettet 21,3 gigabyte data fra fællesdrevet efter, at hun blev fyret. Nu risikerer hun op til 10 års fængsel.