Det er lykkedes Socialdemokratiet at få regeringen med på en ændring af databeskyttelsesloven.
Ændringen betyder, at to udvalg i Folketinget skal give deres godkendelse, hvis en myndighed vil samkøre to persondataoplysninger til et nyt formål.
Det skriver Politiken.
Det er regeringens andet ændringsforslag til den danske databeskyttelseslov, der altså ser ud til at have et flertal bag sig.
Den nye ændring betyder, at retsudvalget og et andet relevant udvalg skal give deres accept, hvis en offentlig myndighed vil bruge borgernes persondata til et andet formål end det, de er indsamlet til.
En demokratisk sejr
Det er en ændring, der vækker glæde hos Rådet for Digital Sikkerhed, der er glad for, at Folketinget får større mulighed for at kontrollere regeringen.
“Det har været et ønske for rådet, at Folketinget inddrages i beslutninger om anvendelse af personoplysninger til andre formål end de oprindeligt blev indsamlet til,” siger formand for Rådet for Digital Sikkerhed, Henning Mortensen, til Computerworld.
“Når sagerne forelægges til folketingsudvalget sikres det, at der er en demokratisk stillingtagen til anvendelsen. Det er både en demokratisk sejr og en sejr for retssikkerheden.”
Pape er ved at have travlt
Hos Rådet for Digital Sikkerhed mener man, at det begynder at haste med at få den danske lovgivning på plads, hvis Justitsminiseriet skal nå at blive færdig inden 25. maj.
“Hvis regeringen ikke får behandlet sit forslag til databeskyttelsesloven færdigt i Folketinget inden 25. maj, så gælder EU-persondataforordningens regler en til en,” siger Henning Mortensen.
Hvis regeringen ikke bliver klar med en dansk lov til EU's persondataforordning, så vil der fortsat være en del uafklarede spørgsmål.
“Det betyder for eksempel, at private arbejdsgivere ikke kan behandle oplysninger om straffeattest,” siger Henning Mortensen.
Læs også: 19 dage til GDPR - Folketinget har endnu ikke vedtaget særlig dansk tilretning af reglerne
