Morgen-briefing: Se Zuckerbergs overvågnings-forklaring til EU live i dag / Dansk it-firma nærmer sig salg / Nye Acer-computere får præinstalleret Alexa

Se Zuckerbergs overvågnings-forklaring til EU live i dag. Cambridge Analytica konkurs i USA. Dansk it-firma nærmer sig salg. Nye Acer-computere får præinstalleret Alexa. Digitale værktøjer giver bedre byggekvalitet. Ring uden roaming fra Tyrkiet med 3. Adobe på trapperne med største opkøb i næsten 10 år.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Godmorgen fra Computerworld. Her kommer overblikket over it-nyhederne tirsdag morgen v/ morgen-briefing-bestyrer Dan Jensen.

Se Zuckerbergs overvågnings-forklaring til EU live

Facebooks Mark Zuckerberg skal i dag mødes med EU-Parlamentets formand, Antonio Tarlani, samt en række andre EU-politikere for at forklare sig ovenpå Cambridge Analytica-skandalen.

Der har været en del kritik af, at der var lagt op til, at mødet skulle være lukket. Det fik mandag Antonio Tarlani til at meddele, at han havde aftalt med Mark Zuckerberg, at mødet vil blive live-streamet - på Facebook, selvfølgelig.

Mødet finder sted fra klokken 18:15 til 19:30 i dag, og vil du se det, finder du livestreamen på Facebook her.

Cambridge Analytica konkurs i USA

Analysehuset Cambridge Analytice - kendt fra Facebook-overvågningsskandalen - har indgivet konkurs-begæring i USA.

Det sker efter, at selskabet lukkede hovedselskabet i hjemlandet Storbritannien i begyndelsen af maj.

Cambridge Analytica kom på alles læber i foråret, da det kom frem, at selskabet havde indsamlet og analyseret data på mindst 87 millioner Facebook-brugere i forbindelse med den amerikanske præsident-valgkamp.

Lukningen kommer i kølvandet på den store Facebook-skandale, hvor det er kommet frem, at Cambridge Analytica - ’ - skrællede data fra millioner af amerikanerne, som blev anvendt i den amerikanske præsident-valgkamp.

Selskabet - der har arbejdet under mottoet ‘data drives all that we do - har arbejdet med begreber som psykoanalytiske profiler, micro targeting og big data.

Dansk it-firma nærmer sig salg

Det lille danske it-firma Mouseflow, der blev stiftet i 2009, er begyndt at se på mulighederne for at sælge selskabet, skriver Børsen.

Selskabet med blot 10 ansatte står bag en løsning til måling og overvågning af kunders handlinger på websites.

“Jeg har altid kørt det efter gammelt købmandskab, hvor man tjener penge, før man bruger dem. Men vi er blevet bombarderet med henvendelser fra investorer, og tiden er rigtig til at se på, om nogen kan hjælpe os med at vokse endnu hurtigere,” siger stifter og direktør Lasse Schou Holbøll til avisen.

Nye Acer-computere får præinstalleret Alexa

Kommende Acer-computere vil fremover blive leveret fra fabrikken med Amazons virtuelle assistent, Alexa, præsinstalleret.

De første bærbare Acer-computere, der vil få Alexa præsinstalleret, bliver Aspire 5, Nitro 5 Spin, Spin 5, Spin3 samt Switch 7, lyder det fra Acer i denne meddelelse.

Det betyder, at Acer-brugerne vil kunne begynde at tale til deres computer og spørge den om eksempelvis vejrudsigten, musik og mange andre ting.

Læs også: Test: Amazon Alexa er en nem genvej til det smarte hjem, du drømmer om.

Digitale værktøjer giver bedre byggekvalitet

Digitale teknologoer kommer ‘formentlig’ til at betyde bedre bygge- og renoveringsprojekter,” skriver Finans.

Ifølge avisen er et af de hotte buzzwords i byggebranchen ‘Build 4.0,’ som dækker over brug af eksempelvis robotter, 3D-print, droner, virtual design og augmented reality.

“Vores umiddelbare indtryk er, at der gemmer sig et stort potentiale i anvendelsen af AR. En af de meget interessante konklusioner er desuden, at vi oplevede stor interesse for teknologien fra håndværkerne, idet de får mulighed for at optimere deres arbejde gennem bedre adgang til relevante data,« siger Joakim Lockert fra Rambøll til avisen.

Ring uden roaming fra Tyrkiet med 3

Mobilselskabet 3 har besluttet sig for at inkludere Tyrkiet i selskabet 3LikeHome. Det betyder, at man som 3-kunde vil kunne ringe og anvende data i Tyrkiet som herhjemme - dog med en øvre grænse.

Tyrkiet bliver land nummer 59, som 3LikeHome kommer til at dække.

Mere end 100.000 danskere tager årligt på ferie til Tyrkiet.

Adobe på trapperne med største opkøb i næsten 10 år

Adobe er på vej til at købe it-selskabet Magento Commerce for 1,68 milliarder dollar, hvilket i givet fald vil gøre opkøbet til Adobes største i næsten 10 år.

Magento Commerce ejes i dag af kapitalfonden Permira, som i 2015 købte selskabet af eBay. Magento Commerce står bag en e-handelsplatform.

På kundelisten finder vi blandt andre Coca-Cola, Warner, Nestle, Canon, Helly Hansen og Paul Smith.

Annonce

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

It-løsninger | Horsens

Dynamics AX og FO: Næste kapitel for din virksomhed

Få overblik over vejen fra Dynamics AX til Finance & Operations – eller løft værdien af Dynamics FO. Hør praksisnære cases om strategi, migration og optimering. Vælg spor, få dyb faglig indsigt, styrk beslutningerne. Tilmeld dig konferencen i...

Jura | København

Compliance Day 2026

Computerworld samler NIS2, AI Act, DORA, GDPR og ledelsesansvar i ét skarpt program. Få styr på kravene og omsæt dem til styring, beslutninger og handling i hverdagen. Tilmeld dig Compliance Day.

Sikkerhed | Kongens Lyngby

Hele Danmark øver

Digitalisering skaber både muligheder og sårbarheder. Hele Danmark Øver styrker virksomhedernes beredskab gennem praktiske øvelser, indsigt og samarbejde. Deltag og lær, hvordan din organisation står stærkere, når cyberangrebet rammer.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

Allan Kimmer Jensen

Norriq Danmark A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

Alfredo Paladino

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,