Efter grønt lys til fusion mellem GlobalConnect og Nianet: Nianet-direktør vil skifte karriere

Nianets administrerende direktør, Rasmus Helmich, vil efter ni år på posten til at se sig som om efter en ny karriere.

Artikel top billede

(Foto: Christian Radil Fotografi /)

"Jeg forventer ikke at blive smidt ud, men jeg forventer heller ikke på nogen måde at blive hængende. Men jeg forventer at skulle have en dialog med, om der er noget, de har brug for fra min side af. Så jeg ved det ikke," siger Rasmus Helmich, administrerende direktør hos Nianet, til ITWatch.

Udmeldingen kommer efter, at Konkurrencerådet efter næsten et års behandlingstid siger ja til GlobalConnects opkøb af Nianet.

Det kan du læse mere om her: Kæmpefusion får grønt lys efter et års behandlingstid: GlobalConnect kan gennemføre opkøb af Nianet - men tvinges til at sælge fra

Rasmus Helmich fortæller til ITWatch, at han har arbejdet som direktør i 25 år for forskellige selskaber, og nu i stedet ønsker at fortsætte med bestyrelsesarbejde.

Nianet skal sælge sine aktiviter fra i Aarhus

Det grønne lys fra Konkurrencerådet kommer på en betingelse: GlobalConnect skal sælge Nianets nuværende aktiviteter i Aarhus-området.

Kravet kommer bag på direktøren, men han fortæller til ITWatch, at det er "fair nok".

De to fiberselskaber indgik fusionsaftalen helt tilbage i juni 2017.

Læs også: Kæmpe dansk it-opkøb: Fiber- og hostingselskabet GlobalConnect køber Nianet

Her blev det aftalt, at kapitalfonden EQT skulle købe Nianet af de 14 energiselskaber, som dengang ejede selskabet, og fusionere selskabet med GlobalConnect, som EQT også ejer.

Siden har processen ligget stille, og det har skabt nogen frustation hos de to selskaber, der mens Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har undersøgt sagen ikke har måtte tale sammen eller lægge planer og strategier.

Fusionen af de to store spiller har ifølge Konkurrencerådet skabt bekymring hos en række kunder og konkurrenter.

Men med tilsagnet fra det kommende kæmpeselskab om salg af de aarhusianske aktiviteter, er der ikke længere nogen ko på isen, vurderer Konkurrencerådet.

Fusionen skaber en regulær storspiller på det danske fibermarked, som bliver i stand til at udfordre TDC, som i dag dominerer det danske fibermarked.

Sammen vil GlobalConnect og Nianet have en omsætning i omegnen af en milliard kroner og mere end 400 medarbejdere.

Du finder hele Konkurrencerådets afgørelse i sagen her: Konkurrencerådets afgørelse af 30. maj 2018: GlobalConnects køb af Nianet.

Det kan du læse mere om her: Derfor køber GlobalConnect konkurrenten Nianet: Går benhårdt efter at ramme TDC.

Læs også:

Opbrud blandt danske hostingselskaber: Konsolideringen har ramt markedet for fuld styrke

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

T-Systems har pr. 1. september 2026 ansat Mikael Falk som Business Development Director. Mikael skal især beskæftige sig med forretningsudvikling indenfor Manufacturing & Life Science og styrke T-Systems position med fokus på Cloud, AI og sikkerhed. Mikael kommer fra en stilling som Regional Business Development Director hos DXC Technology. Nyt job

Mikael Falk

T-Systems

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S

Vektus A/S har pr. 22. oktober 2026 ansat Jim Neble som Consultant Manager. Han skal især beskæftige sig med konsulentchefopgaven i Jylland. Han kommer fra en stilling som ERP Manager hos Kvik. Han er uddannet indenfor økonomi og Business Andministration samt Cand.merc. i strategi, organisation og ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med Konsulentopgaver indenfor Business Central i partnerkanalen. Nyt job

Jim Neble

Vektus A/S