Kunstig intelligens skyller ind over os som en bølge af misforståelser, varm luft og dystopiske forestillinger.
Den hollandske dokumentarfilm "More Human Than Human" eller på dansk "Mennesket vs AI" forsøger at afdække forholdet mellem mennesket og de maskiner, der hele tiden bliver klogere og dygtigere.
Instruktøren Tommy Pallotta driver på moderne vis igennem fænomenet med sig selv som protagonist.
Han fortæller om sin barndom og opvækst side om side med de spæde computere ved månelandingen, mens den afdøde præsident John F. Kennedys ikoniske stemme fastslår, at USA rejser til Månen. Ikke fordi det er nemt, men fordi det er vanskeligt.
Han fortæller om sin første Commodore-computer og vendepunktet, da IBM's supercomputer Deep Blue slår den sovjetisk fødte skakmester Garri Kasparov.
Kasparov, der selv har tjent penge på, at udgive en skakcomputer i samarbejde med Saitek - som iøvrigt tidligere har haft danske Kaare Danielsen fra Jobindex ansat. Men det er en helt anden historie.
Kort sagt er instruktøren som en af os: Et nysgerrigt vidne til computerteknologiens evolution.
Læs mere om film her: Fra Commodore 64 og Amiga til moderne produktion af spilmusik: Mød danskeren bag musikken til Hitman og Assassin’s Creed
Det lover godt, men....
I udgangspunktet tegner til til, at det kan blive en spændende film.
Vi introduceres for, hvordan robotter og anden automatisering ændrer arbejdsmarkedet og booster produktionen, men så går det galt.
For just som vi var parate til en diskussion om samfundet og den teknologiske udvikling kommer de rædselsfulde klip, der igen og igen leder diskussionen om kunstig intelligens på afveje.
Vi skal se gamle filmklip fra det seneste århundredes populærkulturelle fremstilling af robotterne.
Vi skal se Frankenstein, Blade Runner, Terminator og sågar den italienske Sci-Fi-film L'uomo meccanico fra 1921.
Straks er vi tilbage ved udgangspunktet, at robotter og kunstig intelligens skal indtage en menneskelig skikkelse. Vi skal høre spørgsmålet, "Er vi vidner til opstandelsen af en ny race?".
Et fantasibedrag, der skygger for en spændende samtale om, hvordan nutidens teknologi kan ændre samfundet. Trist.
Læs mere her: Filmen' App: The Human Story' er en fortælling om blod, sved og tårer i App Store
Et ligegyldigt meta-eksperiment
For at forsvare, at vores instruktør skal indtage hovedrollen, iværksætter han et eksperiment, hvor han på bedste vis med det sædvanlige "team of experts" vil se, om de kan bygge en robot med kunstig intelligens, der kan hjælpe dem med at lave denne film om kunstigt intelligens.
Det er et ligegyldigt meta-benspænd, der ikke gør os klogere og ender som en tåbelig robotarm med et GoPro, der staccato interviewer instruktøren i, hvad der mest minder om en forudprogrammeret afhøring.
Læs mere her: Min sommerferielæsning: Hvordan ser en fremtid uden arbejdspladser ud?
Mennesket og maskinen
På denne tvivlsomme rejse skal der naturligvis også indgå en række eksempler på mennesket og maskinen.
Derfor møder vi det autistiske barn, der har fået en god ven i Apples Siri-tjeneste, ligesom vi møder en kvinde, der har lavet en chatbot for hendes afdøde ven baseret på deres gamle tekstbeskeder, så hun kan holde kontakten med ham ved lige selvom han har forladt vores vorden..
Filmen er ligeledes en tur forbi den anmelderroste og smukke film "Her" fra 2013, hvor en hovedpersonen spillet af Joaquin Phoenix i en futuristisk storby indleder et forhold til sit AI-device.
Læs mere her: Min sommerferielæsning skal gøre mig klogere på AI-dommedagen og hjernens sarte mekanik
Men knapt har vi fået beskrevet den potentielle kærlighed mellem menneske og maskine, før vi igen skal tilbage i krigsretorikken. For hvad gør vi, når maskinerne bliver klogere end os. Kan de så finde på at overtage verdensherredømmet?
"Der vil komme en krise i et demokratisk samfund, hvor menneskenes tillid er hos maskinerne," fastslår en kilde i filmen, inden AIs store potentiale udtværes som værende opskriften på det "perfekte overvågningssamfund".
Vi tager herefter en tur i George Orwells 1984-vridemaskine og hører de tre nøglesætninger fra værket gjalde: "Krig er fred, frihed er slaveri og uvidenhed er styrke", inden filmen slutter af med en advarsel. Mennesket er stadig i kontrol og kunstig intelligens bliver et produkt af os. Så pas på.
Læs mere her: Min sommerferielæsning: Et møde med de skjulte internet-herskere, som reelt bestemmer, hvad du må se
Tilbage sidder man på vanlig vis skræmt fra vid og sans, og det er der sådan set ingen grund til. Ingen tvivl om, at kunstig intelligens i øjeblikket tenderer til et varmluftsbegreb, der får virksomheder til at føle sig tech-agtige og samtidigt tvinger udviklingsmidler ud af de offentlige kasser.
Men kunstig intelligens på dets nuværende stadie er også muligheden for at forbedre kundeoplevelser, assistere og dobbelttjekke resultater i sundhedssektoren og løbende undersøge behovet for vedligehold af alt fra togskinner til broelementer.
Lad os derfor afslutningsvis vende tilbage til det stadion på Rice University i Houston onsdag den 12. september 1962, hvor John F. Kennedy understreger drømmen om, at USA skal sætte en mand på månen. Når det kommer til spørgsmålet om kunstig intelligens, skal vi huske på en ligeså vigtig men mindre kendt del af Kennedys tale.
"Det er ikke overraskende, at nogle vil have os til at blive hvor vi er lidt længere for at søge hvile og vente. Men denne by, Houston, denne stat, Texas og dette land De Forenede Stater blev ikke bygget af de, der ventede, hvilede sig og skuede tilbage. Dette land blev erobret af de som bevægede sig fremad. Det vil rummet også blive," sagde han og fortsatte:
"Mennesket er i sin søgen på viden og fremskridt stålsat og kan ikke afskrækkes."
Du kan se dokumentarfilmen "Mennesket vs AI" på DR.DK frem til den 18. september.
