Hvert år kårer Computerworld Danmarks dygtigste it-virksomheder. Det har vi gjort siden 1996, og kåringen sker på baggrund af selskabernes regnskabstal.
I øvrigt er det en forudsætning, at virksomheden er registreret i Computerworld Brancheguiden.
Adgangskravet
Adgangskravet til bruttolisten er enten personaleomkostninger på 10 millioner kroner eller mere eller en opgivet omsætning på 20 millioner eller mere - begge som oplyst i seneste regnskab.
Af beregningsmæssige årsager skal de deltagende virksomheders resultat af primær drift i foregående regnskabsår desuden være positivt.
I år er bruttolisten på 441 virksomheder. Dermed er det langt over en trediedel af virksomhederne registreret i Computerworld Brancheguiden, der er med i opløbet til kåringen af Danmarks dygtigste it-virksomheder.
Ændret analysegrundlag siden 2008
Den aktuelle udregningsmetode introducerede Computerworld i 2015. Den er er beskrevet nærmere i infoboksen og tager højde for det forhold, at en meget stor del af de større it-virksomheder uden begrundelse kan undlade at oplyse omsætning og antal ansatte i årsregnskabet.
Sådan har det været siden årsregnskabsloven blev ændret i 2008, og netop nøgletallene omsætning og antal ansatte indgik i den tidligere beregningsmetode.
Den nye metode
Den nye Top 100-metode ser i stedet på regnskabsposterne primær drift, lønomkostninger, aktiver og egenkapital. Oplysninger, som findes i næsten alle regnskaber.
Som nævnt er det Computerworlds Brancheguide med over 1.200 it-virksomheder fordelt på over 20 underkategorier, der danner baggrund for udvælgelsen.
Nummer et i hver af underkategorier tildeles i øvrigt som sædvanlig en specialpris - dog kun, hvis flere end tre virksomheder i kategorien opfylder adgangskravet til Top 100-undersøgelsen.
Derfor bruger vi moderselskabstal
Beregningerne i Top 100 er baseret på offentligt tilgængelige regnskabsdata leveret af Dansk Regnskabsanalyse.
I analysen anvender vi udelukkende moderselskabstal og altså ikke koncerntal.
Sådan har vi gjort siden vi begyndte analysen i 1996, og der er flere tungtvejende grunde til, at vi fastholder brugen af moderselskabstal.For det første er det et problem, at mindre koncerner og delkoncerner ikke er forpligtede til at aflægge koncernregnskab.
For det andet risikerer vi at få data med fra virksomheder, som slet ikke er en del af it-branchen - ejendomsadministration, valutahandel, for blot at nævne nogle eksempler. Samtidig kan vi risikere, at eventuelle datterselskaber i undersøgelsen påvirker resultatet ved at tælle med efter flere forskellige og usammenlignelige regnskabsmetoder.
For det tredje er der koncerner, som har flere selvstændige it-virksomheder i Danmark, der alle indgår i analysen, og som derfor kunne tælle med to gange.
Fire målepunkter
Top 100-beregningen omfatter fire målepunkter:
- Resultat af primær drift i forhold til lønomkostninger.
- Overskud efter renter og før skat i forhold til årets gennemsnitlige egenkapital.
- Resultat af primær drift i forhold til aktiver.
- Vækst i primær drift.
Den bedst mulige sovereign-score er altså fire og et udtryk for, at virksomheden er branchens nummer et på alle fire parametre.
Sidste års vinder, Zitcom, fik en sovereign-score på 42. Året før vandt Exerp med en sovereign-score på 156.
