Verdenskendt it-magasin: Derfor bør Silicon Valley frygte Margrethe Vestager

Margrethe Vestager (R) slår i et nyt interview fast, at virksomheder, der anvender algoritmer, har det fulde ansvar for, at de overholder konkurrenceloven: "Vi må forvente, at virksomheder sender algoritmerne på jura-uddannelse, så de lærer konkurrencereglerne," siger hun.

Artikel top billede

Foto: Jennifer Jacquemart (Foto: Photo: Jennifer Jacquemart)

EU's danske konkurrencekommisær Margrethe Vestager er klar med en opsang til virksomheder, der bruger kunstig intelligens, som baserer sig på uigennemskuelige algoritmer.

Ifølge hende er der kun en, der har ansvaret for, at algoritmerne overholder loven, og det er virksomheden, der ejer algortimen.

"Det er din algoritme, derfor er det dit ansvar,” siger Margrethe Vestager i et nyt interview med det amerikanske magasin Wired under overskriften "Why Silicon Valley should fear Europes competition chief'.

Ifølge EU-kommissæren skal virksomheder, der bruger algoritmer kunne forklare sine kunder, hvorfor algoritmen er kommet frem til et givent resultat.

I interviewet med Wired bliver det dog påpeget, at virksomheder, der anvender algoritmerne, ikke altid har den viden.

Eksempelvis ved Amazon ifølge Wired ikke altid, hvorfor deres algoritme anbefaler et specifikt produkt til en given kunde.

Læs også: Vestager løfter pegefingeren: Software-skabte priser kan koste kæmpe-bøder

Send algoritmerne på jura-kursus

Margrethe Vestager anerkender, at det kan være med til at komplicere arbejdet med at håndhæve konkurrenceloven overfor virksomheder, der anvender algoritmer og kunstig intelligens.

Men i sidste instans er det virksomhedens eget ansvar at algoritmerne overholder loven, lyder det fra Margrethe Vestager.

”Vi må spørge, hvad er det, vi forventer af virksomheder, der bruger algoritmer i deres forretning,” spørger Margrethe Vestager og kommer selv med svaret:

”Vi må forvente, at virksomheder sender algoritmerne på jura-uddannelse, så de lærer konkurrencereglerne, før de bliver sluppet løs. Måske burde vi også have vores egne algoritmer, der kan holde øje med markederne, hvis vi har en bekymring.”

I interviewet fortæller Margrethe Vestager ligeledes, at hun har iværksat et initiativ, der skal give hende øget indsigt i konsekvenserne af erhvervslivets stigende brug af algoritmer.

”Jeg har tre særlige rådgivere, der har fået den opgave. Den ene har dyb indsigt i økonomi, den anden i konkurrencelov og den tredje i teknologi. De skal komme med et svar på om, om vi har brug for nye værktøjer til at håndhæve konkurrenceloven, når tingene forandres,” siger hun til Wired.

Læs også:
Hvad bliver EU's næste digitale agenda? Her er Margrethe Vestagers bud på det, der (måske) bliver en af de 'helt store diskussioner'

Margrethe Vestager ramte ikke Google der, hvor det for alvor gør ondt. Men hun kan nå det endnu

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Jacob Holm Jensen som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som IT Supporter hos Revisionsselskabet RSM. Han er uddannet Datatekniker hos netIP - Jacob vender dermed hjem igen. Nyt job

Jacob Holm Jensen

Netip A/S

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Thomas Fossing som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Herlev. Han har tidligere beskæftiget sig med konsulentbranchen, og han medbringer mange års viden og erfaring som selvstændig inden for faget. Nyt job

Thomas Fossing

Netip A/S

Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. december 2025 ansat Thomas Harboe Hald som Director Commercial Excellence. Thomas skal især beskæftige sig med opbygge og lede vores nye Customer Excellence Office. Thomas kommer fra en stilling som Partner hos Deloitte. Thomas er uddannet hos Copenhagen Business School som Graduate Diploma in Business Administration, Sales & Marketing. Thomas har tidligere beskæftiget sig med digital transformation, IT-strategi, ERP og forretningsudvikling. Nyt job

Thomas Harboe Hald

Norriq Danmark A/S