Danske Adform på vej mod børsnotering - forventer at rejse op mod 750 millioner kroner

Danske Adform, med en af Danmarks bedste CIO'er i staben, gør klar til børsnotering på Nasdaq Copenhagen. Selskabet forventer at rejse op mod 750 millioner kroner på noteringen.

Artikel top billede

Den danske it-virksomhed Adform er på vej mod notering på Nasdaq Copenhagen og forventer at rejse op mod 750 millioner kroner på noteringen.

Adform ejes for tiden af Danica Pension, kapitalfonden Via Equity samt GCM Holding (ejet af administrerende direktør Gustav Christen Mellentin), Accredonet Holding (ejet af Jacob Toftgaard Blak) samt Stefan Juricic.

Adform blev stiftet i 2002 i en kælder på Nørrebro i København af de tre sidstnævnste.

De står nu til at score en betydelig gevinst på noteringen af selskabet.

De nuværende ejere meddeler, at de overvejer at sælge en del af deres ejerandel i forbindelse med noteringen,

Hvor stor en andel, er endnu ikke klarlagt.

Pengene fra salget skal investeres i at understøtte ‘strategiske initiativer og styrke balancen,' som det hedder.

Selskabet har i dag 850 medarbejdere i 24 lande.

Blandt dem er en af Danmarks bedste CIO'er, Steffen Andersen, der i år var nomineret til titlen som Årets CIO.

Han står i spidsen for en it-organisation med 350 it-specialister, der kæmper for at holde stand mod konkurrenter som Facebook og Google.

Du kan læse mere om hans it-vision for Adform her: Steffen Andersen er en af Danmarks bedste CIO'er: Styrer Adform i et vildt teknologiræs mod gigantiske konkurrenter

Ifølge selskabets bestyrelsesformand, Peter Lorens Ravn, skal pengene investeres i at ‘accellerere Adforms vækst på adskillige områder,’ herunde produktudvikling og indtog på nye markeder.

'Interessant investeringsmulighed'

“Vi er overbevist om, at Adforms mange vækst-håndtag, forretningsmodel og højvækst-markeder udgør en interessant investeringsmulighed for nye investorer,” siger han.

Adform står bag en række softwareløsninger til automatisering af marketing- og annoncerings-budskaber.

Selskabet meddeler, at 38 procent af omsætningen for tiden hentes i Norden, mens resten hentes i det øvrige Europa samt i USA, Tyrkiet, Singapore, Kina, Australien, Dubai og Indien.

Dundrende underskud

Adform omsatte i det seneste regnskabsår for 59,5 millioner euro.

Omsætningen er vokset eksplosivt i de senere år og er således steget med næsten 270 procent siden 2013.

Driftsresultatet er siden 2013 steget med godt 82 procent. Til gengæld er selskabets netto-resultatet faldet støt i årene, hvor der er blevet investeret massivt i udbygning.

Adform landede således i fjor et svidende underskud på 2,6 millioner euro.

I alt har Adform på bundlinien tabt næsten ni millioner euro i de seneste tre år.

Selskabet meddeler, at det i de første ni måneder af indeværende regnskabsår har landet en omsætning på 47,1 millioner euro, hvilket svarer til en vækst på 16 procent i forhold til samme periode i fjor.

Selskabet forventer i år en omsætning på 68 millioner euro. Selskabet forventer en ‘gradvis accelleration’ af omsætningsvæksten til en fordobling af omsætningen inden for de kommende år, lyder det.

Adform peger dog på, at de ‘strategiske initiativer’ koster mange penge, og det rammer profitabiliteten.

“Ambitionen er at øge EBITDA-marginen [driftsresultatet, red] med 20 procent, når effekterne af initiativerne begynder at materialisere sig, og forretningen begynder at skalere,” lyder det fra Adform.

“Jeg er overbevist om, at de mest spændende tider stadig ligger foran os. Vi har ambitiøse fremtidsplaner,” meddeler Gustav Mellentin.

Læs også:

Her er Danmarks fem bedste CIO'er lige nu: Disse fem it-chefer er nomineret til titlen som Årets CIO 2018

Top-CIO Steffen Andersen har knækket koden efter tre år: Denne smarte organisation af hans 350 it-folk er nøglen til Adforms it-succes

Læses lige nu

    Annonce

    Politiets Efterretningstjeneste

    Java-udvikler med et højere formål: Hjælp PET med at passe på Danmark

    Københavnsområdet

    Operate Technology A/S

    PHP-udvikler til open-source platforme

    Københavnsområdet

    Københavns Universitet

    Platform Engineer

    Københavnsområdet

    Everllence

    Software Developer

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

    Annette Macsay Mostrup

    IFS Danmark A/S