Prosa går til kamp mod løndumping: "It-virksomhederne forsøger med alle mulige kneb at undgå at betale en ordentlig løn til de udlændinge, der kommer til Danmark"

Der er behov for, at fagforeningerne samarbejder, hvis der skal sikres overenskomst og gode vilkår for udenlandske medarbejdere i Danske it-virksomheder, melder Prosa i en ny arbejdsplan.

Artikel top billede

Fagforeningerne er nødt til at gå sammen, hvis udenlandske medarbejdere skal sikres overenskomst og ordentlige løn og arbejdsvilkår i danske it-virksomheder.

Derfor har Prosa netop vedtaget en ny arbejdsplan på delegeretforsamlingen i weekenden 17.-18. november, der fremover skal fokusere på at styrke samarbejdet med andre fagforeninger om at overenskomstdække hele it-virksomheder, så det bliver svære at dumpe lønnen i it-branchen.

"It-virksomhederne forsøger med alle mulige kneb at undgå at betale en ordentlig løn til de udlændinge, der kommer til Danmark for at arbejde på it-området. Derfor vil nu gå efter at samle flere fagforeninger om at organisere hele it-virksomheder, så vi kan lægge større pres på arbejdsgiverne," siger Niels Bertelsen, formand for Prosa i en pressemeddelelse.

Samarbejdet med andre fagforeninger er allerede begyndt, og i 2014 indgik Prosa i fællesskab med Djøf, Magistrene, HK og IDA en overenskomst med it-virksomheden CGI, der dækker samtlige ansatte.

Læs også: Fagforbund raser over IBM: "IBM rettede sigtekornet mod de kommende medarbejdere allerede fra begyndelsen, og nu trykker man på aftrækkeren

Faldende lønninger

It-branchens gennemsnitlige lønniveau er ikke stigende, selv om branchen i høj grad efterspørger arbejdskraft. Arbejdsgivere har tidligere i år argumenteret for, at lønninger ifølge beløbsordningen, der lader virksomheder hente arbejdskraft til Danmark fra lande uden for EU, sættes ned fra 35.000 kroner om måneden inklusiv pension til 27.100 kroner om måneden.

"Arbejdsgiverne prøver at presse lønnen, og underbetalt udenlandsk arbejdskraft kan tage toppen af den lønstigning, der burde være i it-branchen under et opsving. Vi vil gå efter bredere kollektive aftaler, fordi de stiller den enkelte bedre og sikrer vores medlemmer mod, at lønnen på sigt presses ned," siger Niels Bertelsen.

Læs også: Tech Mahindra opsagde tryghedsaftaler for kommende IBM-ansatte syv uger efter KMD: Fra nytår forsvinder 10 måneders fratrædelsesperiode

Han tilføjer, at Prosa's linje er i tråd med mulighederne for at bruge det bredere fællesskab blandt fagforbundene i den nye hovedorganisation FH til at styrke medlemmernes vilkår på et i stigende grad globaliseret arbejdsmarked.

Prosa's delegeretforsamling har også genvalgt formandskabet for de it-professionelles forbund. Niels Bertelsen er genvalgt som formand og Hanne Lykke Jespersen er genvalgt som næstformand.

Læs også: Prosa: Antallet af it-ansættelseskontrakter med indbyggede klausuler falder drastisk

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S

    Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv, har pr. 28. oktober 2026 ansat Wanig Le Pennec som direktør. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af den nordiske forretning med fokus på vækst og strategiske partnerskaber. Han er uddannet MBA fra IAE Paris – Sorbonne Business School og har en ingeniøruddannelse fra ENSEEIHT i Frankrig. Han har tidligere beskæftiget sig med globale partnerskaber og kommerciel udvikling inden for telekommunikation, software og IoT. Nyt job

    Wanig Le Pennec

    Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv,

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

    Maria Juliane Friedrichsen

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,