Endnu et datacenter på vej til Esbjerg - nordmænd vil bygge teknologi-neutralt datacenter på fem hektar grund

Norsk datacenter-firma følger i kølvandet på Facebook åbner nyt stort datacenter i Esbjerg.

Artikel top billede

Det norske datacenter-firma Bulk Infrastructure er på vej med nyt datacenter i Esbjerg, skriver Jyske Vestkysten.

Det sker efter, at Facebook tidligere har meddelt, at det er på vej med et stort datacenter i Esbjerg-området, der ligeledes er landingssted for flere af de store søkabler fra Nordsøen og Atlanten.

Det kan du læse mere om her: Efter lang tids hemmelighedskræmmeri: Det er Facebook, der bygger kæmpe-datacenter i Esbjerg

Datacenteret skal opføres på en grund på fem hektar i Kjersing lige nord for Esbjerg.

De meddeler, at de her vil opføre et såkaldt ‘carrier neutral colocation data center’ og betegner Esbjerg som et knudepunkt i dataforbindelser for Danmark og Norden.

Det skyldes ikke mindst, at de store søkabler med forbindelse til udlandet går i land i Esbjerg, herunder de helt store af slagsen, det trans-atlantiske Havfrue-kabel samt Nordsø-kablet Skagerrak 4.

Det kan du læse mere om her: Så sårbart er det: Google og Facebooks nye Havfrue-søkabel til Danmark er tyndere end en dåsesodavand

For Bulk Infrastructure, der er specialiseret i ‘neutral data,’ gør det Esbjerg til det perfekte sted at placere sig

Bulk ejer i dag omkring 10.000 kilometer fiber i Norden og står bag det store N01-datacenter i Vennesla i det sydlige Norge samt carrier-hotellet Oslo Onternet Exchange i Oslo.

Selskabet sigter efter at anlægge et søkabel fra Esbjerg og ud i Nordsøen med forbindelse til Esbjerg Gateway i slutningen af 2019.

I Esbjerg er der i sagens natur begejstring over nyheden.

“Dette viser kun, at vores strategi har virket, og at Esbjerg fortsat vil vokse som en ny gateway mod Hyperscale datacentre, der nu etableres i Jylland,” lyder det fra Karsten Rieder, direktør i Esbjerg Erhvervsudvikling i Jyske Vestkysten.

Til Ugeavisen Esbjerg siger byens borgmester, Jesper Frost Rasmussen, at perspektiverne er 'kæmpestore.'

"Det er en fantastisk nyhed. Det er altid positivt, når en virksomhed slår sig ned i Esbjerg, men perspektiverne med Bulk er kæmpe store. Jeg både tror og håber, at vi får skabt en klynge af datavirksomheder, når Havfruekablet lander, og et neutralt datacenter, som det Bulk nu vil bygge i Esbjerg, er simpelthen den nøgle, vi skal bruge for at få snebolden til at rulle. Og så er det jo et klart statement, at Bulk reserverer 50.000 kvadratmeter til deres datacenter. De ser ganske enkelt Esbjerg som en nøgleposition for fremtidens data-infrastruktur," siger han til avisen.

Også det norske datacenter-firma Digiplex er på vej med datacentre i Danmark.

Det kan du læse mere om her: Digiplex skal bygge flere datacentre i Danmark: Disse områder kigger selskabet på

Nyheden kommer samtidig med, at Google meddeler, at selskabet vil i gang med at opføre datacenter på den grund uden for Fredericia, som selskabet har ejet i nogle år.

Det kan du læse mere om her: Google bygger datacenter til 4,5 milliarder kroner i Fredericia: Massevis af job på vej - se billeder her

Det betyder, at Apple nu bygger datacentre i Viborg og Aabenraa, Facebook bygger i Odense og Esbjerg, mens Google bygger i Fredericia - og har købt en grund i Aabenraa.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

    Maria Binger

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

    Maria Juliane Friedrichsen

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,