Banen er kridtet op til det næste store slag mellem it-giganterne: Google og Amazon gør sig klar til at banke Apples populære Airpods af banen

Apple succes med Airpods-høretelefonerne betyder, at Amazon og Google har fået fornyet interesse for at producere teknologi til øregangene. En analytiker vurderer, at de to it-giganter til næste år vil være klar til at udfordre Apple på området

Artikel top billede

Den næste store teknologiske slagmark skal muligvis findes i dine øre.

For Google og Amazon kan være på trapperne med en række nye høretelefoner, der skal tage kampen om mod Apples succesfulde Airpods-høretelefoner.

Det er i hvert fald vurderingen fra den kendte Apple-analytiker Ming-Chi Kuo.

Han oplyser til Apple-mediet 9to5mac, at han forventer at høretelefonerne fra Amazon og Google vil blive sat til salg i løbet af anden halvdel af 2019.

”Vi tror, at Apples succes med Airpods har tiltrukket sig Google og Amazons opmærksomhed, og at de to virksomheder, derfor vil lancere AirPod-lingende produkter,” lyder vuderingen af Apple-analytikeren ifølge 9to5mac.

Stort marked for trådløse høretelefoner

Ming-Chi Kuo vurderer desuden, at der er et stort marked for denne type høretelefoner. Han vurderer således, at Amazon og Google samlet set vil være i stand til at sælge mellem 10 og 20 millioner udgaver af sine høretelefoner i løbet af anden halvdel af 2019.

Han vurderer samtidig, at Apple i hele 2019 vil sælge mellem 50 og 55 millioner Airpods, hvilket er en markant stigning i forhold til 2018, hvor Apples AirPods-salg ifølge Ming-Chi Kuo vil lande på mellem 26 og 28 millioner.

Google præsenterede dog allerede i starten af året et par høretelefoner med navnet Pixel Buds, der udmærkede sig ved at kunne oversætte tale til 40 forskellige sprog i realtid.

Googles høretelefoner som dog fik en lunken modtagelse hos anmelderne.

Læs også: Google: Vores nye ørepropper kan oversætte 40 sprog i realtid

Ifølge Ming-Chi Kuo vil Apple dog fastholde sin føring på feltet ved at tilfløje nye funktioner til sine Airpods-høretelefoner.

Han vurderer, at Apple allerede i starten af 2019 vil udsende en udgave af Airpods, der understøtter trådløs-opladning, mens den californiske iPhone-producent i 2020 vil være klar med en helt ny-designet udgave af Airpods-høretelefonerne.

Det amerikanske erhvervsmedie Bloomberg har dog tidligere forudset, at Apple allerede i 2019 vil være klar med nye og dyrere Airpods, der er vandtætte og understøtter noise-cancellation.

Ming-Chi Kuo påpeger ligeledes, at det vil være oplagt, hvis Apple udstyrer fremtidige udgaver af Airpods med helbreds-relaterede sensorer, som det kendes fra Apple Watch

Læs også:
Folk betaler mere og mere for deres iPhones, men det kan ikke blive ved: Her er Apples næste gyldne træk

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Computerworld Summit 2027 - København

    Digital transformation | København

    Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

    20. maj 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

    Gustav Olsen

    IFS Danmark A/S

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job