Folk betaler mere og mere for deres iPhones, men det kan ikke blive ved: Her er Apples næste gyldne træk

Computerviews: De rekordhøje priser på iPhone redder Apples kvartalsresultat, selv om selskabet sælger færre iPhones end tidligere. Det åbne spørgsmål er nu, hvordan Apple vil fortsætte med at øge sin indtjening, når der bliver langet færre telefoner over disken.

Artikel top billede

Foto: Niels De Boissezon

ComputerViews: Hvor meget er folk villige til at betale for en iPhone?

Det er et spørgsmål, som det er svært at besvare entydigt, men vi kan dog med stor sikkerhed sige, at folk er villige til at betale mere end nogensinde før.

Det er ikke blot en påstand, men noget, der fremgår sort på hvidt af det kvartalsregnskab, som Apple offentliggjorde torsdag aften.

Regnskabet viser, at selv om det amerikanske selskab sælger færre iPhones end forventet, så stiger den gennemsnitlige salgspris.

Forbrugerne betaler ganske enkelt langt mere for en iPhone, end de gjorde sidste år. Udviklingen er så markant, at den også har vist sig at komme bag på de amerikanske aktieanalytikere.

Op til torsdagens regnskab havde analytikerne forventet en gennemsnitlig salgspris på 750,78 dollar per iPhone, hvilket i sig er et markant hop i forhold til samme kvartal sidste år, hvor den gennemsnitlige salgspris lå på 618 dollar.

Alligevel overraskede Apple alle ved at offentilggjøre en gennemsnitlig salgspris på hele 793 dollar - 5.200 kroner.

Læs også: Test: Apples iPhone Xs er den bedste smartphone, der kan købes i dag – men prisen er derefter

Frugten af mangeårig indsats

Stigningen er i høj grad resultatet af Apples målrettede og mangeårige forsøg på at flytte barren, for hvad en telefon må koste.

Indsatsen kulminerede, da Apple i år lancerede iPhone Xs Max til en startpris på 1.099 dollar (9.799 kroner i Danmark, red).

Men allerede i 2007 var konkurrenter og eksperter ved at falde bagover, da den første iPhone blev introduceret med en pris på på 499 dollar.

Mest berømt er formodentlig Microsoft-bossen Steve Ballmers reaktion:

“500 dollar for en telefon, hvor der medfølger et abonnement! Det er den dyreste telefon i verden,” udbrød han kort tid efter iPhone-lanceringen.

Men også her på Computerworld var skepsisen udtalt.

I en klumme med overskriften: "Er Apples iPhone en storm i et glas vand?", vurderede vi få dage efter præsentationen, at Apple næppe vil være i stand til at få folk i større antal til at betale mere end 3.000 for en telefon.

"Kan Apple få millioner af forbrugere til at lægge 3.000 kroner - eller det, der er værre - for en telefon, som ikke understøtter 3G, synes at have en meget begrænset batterilevetid og et kamera på sølle to megapixel?

Måske, men næppe i et antal, der gør det muligt at indfri Steve Jobs profetier om, at iPhone vil "genopfinde telefonen," lød det.

Læs også: iPhonen fylder 10 år, men Apples egentlige genistreg dengang handlede faktisk slet ikke om teknologi

Har trodset tyngdeloven i et årti

Ovenstående er klare eksempler på, hvordan Apple gennem de seneste mere end 10 år systematisk har trodset tyngdeloven.

For konventionel markedslogik vil tilsige, at ny teknologi og nye innovationer med tiden vil blive billigere i takt med, at de vinder større udbredelse. Det er det, der i erhvervslitteraturen ofte bliver betegnet som en 'commiditization'.

Mange forudså derfor også, at præcis dette ville ske med introduktionen af iPhonen.

For selvom Apple bragede ind på scenen med en høj pris, så virkede det logisk, at markedet langsomt men sikkert vil blive overtaget af billigere Android-telefoner i takt med at touchskærmen og andre bagvedliggende teknologier blev mere tilgængelige, og derfor vil Apple også helt uundgåeligt blive tvunget til at sænke priserne.

Alligevel har Apple været i stand til konsekvent at hæve prisen og fastholde sine tårnhøje marginer.

Det har vist sig at være helt afgørende på et marked, der efterhånden lader til at være mættet, og hvor det i fremtiden næppe vil være muligt at øge volumen markant.

Salget solgte enheder vil bremse op

Meget tyder da også på, at Apple har erkendt, at enhedssalget næppe kommer til at stige i de kommende år.

For i forbindelse med regnskabsaflæggelsen torsdag aften afslørede Apple, at virksomheden i fremtiden kun vil offentligøre omsætningen for de enkelte produktkategorier, men ikke længere vil oplyse antallet af solgte iPhones, iPads og Mac-computere.

Det sker sandsynligvis i en erkendelse af, at tiden er, hvor Apple hvert eneste kvartal kunne lange flere og flere iPhones over disken, er forbi.

Det er dog efterhånden også svært at forestille sig, at den gennemsnitlige salgspris vil rykke sig markant, og det vil under alle omstændigheder kræve, at Apple lancerer tekniske eller designmæssige innovationer, der kan retfærdiggøre en stadig højere pris.

Det mest sandsynlige er, at Apple i stedet vil få iPhone-ejere til at investere endnu mere i økosystemet gennem salg af sevices og produkter som Apple Watch, Airpods og Homepods.

Eksempelvis går der rygter om, at Apple til første halvår af 2019 vil øge sin palette af internettjeneste med en ny abonnementsbaseret tv-tjeneste, der vil blive lanceret i mere end 100 lande, og dernæst ventes det også, at Apple vil være klar med nye og dyrere versioner af de populære høretelefoner, Airpods.

Læs også:En iPhone til 10.000 kroner? Skal du købe? Eller spare pengene?

Annonce

Capgemini Danmark A/S

Open Application (Denmark)

Københavnsområdet

Statens IT

Linux systemadministrator til Statens It

Københavnsområdet

Netcompany A/S

IT Consultant

Københavnsområdet

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

It-løsninger | Horsens

Dynamics AX og FO: Næste kapitel for din virksomhed

Få overblik over vejen fra Dynamics AX til Finance & Operations – eller løft værdien af Dynamics FO. Hør praksisnære cases om strategi, migration og optimering. Vælg spor, få dyb faglig indsigt, styrk beslutningerne. Tilmeld dig konferencen i...

Jura | København

Compliance Day 2026

Computerworld samler NIS2, AI Act, DORA, GDPR og ledelsesansvar i ét skarpt program. Få styr på kravene og omsæt dem til styring, beslutninger og handling i hverdagen. Tilmeld dig Compliance Day.

Sikkerhed | Kongens Lyngby

Hele Danmark øver

Digitalisering skaber både muligheder og sårbarheder. Hele Danmark Øver styrker virksomhedernes beredskab gennem praktiske øvelser, indsigt og samarbejde. Deltag og lær, hvordan din organisation står stærkere, når cyberangrebet rammer.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

Nikolaj Henrik Pieter Jansen

Norriq Danmark A/S

Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

Michael Banegas Madsen

EG Danmark A/S