Apple lander nyt patent: Se de - måske - kommende AirPods med helt nyt design

Apple har fået patent på et helt nyt design til det, der kan blive den næste generation af salgsbaskeren AirPod. De nye AirPods kommer til at afvige markant fra de nuværende. Se dem her.

Artikel top billede

Apples trådløse øretelefoner, AirPod, sælger fortsat som varmt brød.

De små trådløse ‘stænger’ blev lanceret i 2016 og ramte omgående et blødt punkt hos de mange Apple-fans i markedet med deres gode lyd, design og funktionaliteter.

Med to år på bagen ser det nu ud til, at Apple er på vej med en afløser til den første generation af de trådløse øretelefoner.

I hvert fald har selskabet søgt og fået patent på en helt ny model af trådløse øretelefoner.

Biometriske sensorer

Det fremgår af patentdokumenterne, at de nye øretelefoner står til at få indbygget biometriske sensorer, ligesom Apple vil designe dem på en måde, så de begge kan anvendes i begge ører og ikke i dag, hvor en AirPod hører til i højre øre og en i venstre.

Det kalder Apple for ‘universal fitting bud shape,’ og det er noget, som selskabet nævnte som et mål allerede da de første AirPods blev præsenteret for to år siden.

Ifølge patentansøningen vil ‘mindst een’ sensor i AirPod-øretelefonerne blive ‘konfigureret til at blive trykket op mod en del af tragus [den brusktap, der sidder foran øregangen, red]’.

Sensoren vil blandt andet måle puls, og data vil indgå i helbredsmonitorering sammen med data fra andre af Apples wearables som blandt andet Apple Watch.

Det er endnu uklart, om Apple vil sætte den beskrevne model i produktion.

Opdatering på vej

Det regnes dog for givet, at Apple inden længe vil lancere en opdateret version af de nuværende AirPods - angiveligt med mulighed for trådløs opladning.

Det pågældende patent sigter derfor efter efterfølgende generationer, som vil blive lanceret i årene efter.

Du kan se hele patent-ansøgningen med detaljeret beskrivelse her: United States Patent: Earbuds with compliant member

Du kan læse vores første test af AirPod fra julen 2016 her: Test af Apples splinternye trådløse AirPods: Gode, nemme - og faktisk til at betale

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2027

    Digital transformation | København

    Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

    22 & 23. september 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S

    T-Systems har pr. 11. november 2026 ansat Henrik Fugmann som Industry Lead, Public Sector. Henrik skal især beskæftige sig med forretningsudvikling indenfor den offentlige sektor med fokus på digital suverænitet, herunder cloud, AI og sikkerhed. Henrik kommer fra en stilling som Business Director hos DXC Technology. Nyt job

    Henrik Fugmann

    T-Systems