It-uddannelser trænger til kvindelig hånd

De danske kvinder vender ryggen til it-uddannelserne og søger i stedet andre uddannelser. It-uddannelserne kan igen i år melde om en særdeles skæv fordeling af nyoptagede mænd og kvinder. Det betyder et mere kedeligt studiemiljø og måske en ringere udvikling af it-branchen.

Trods charmekampagner holder kvinderne sig fortsat fra de tungere it-uddannelser, som datalogi- og ingeniør-uddannelserne, som stort set alene bliver søgt af mænd.

På Århus Universitet tyder antallet af optagne eksempelvis på, at kun tre kvindelige datalogistuderende skal på rustur med hele 87 mænd.

I Aalborg er kun tre ud af 100 af de optagne på civilingeniør-studiet kvinder, og ifølge tal fra Den Koordinerede Tilmelding er tendensen med en stærk underrepræsentation af kvinder den samme over hele linjen, når det gælder tekniske it-uddannelser.

Mere nørderi

Den store skævvridning betyder et dårligere studiemiljø, mere nørderi og måske dårligere produkter og udvikling af branchen. Det er konklusionen på en rundspørge på it-uddannelserne, som Computerworld Online har foretaget.

- Det er lettere desillusionerende. Vi kan jo se, at de nye blødere it-uddannelser trækker flere kvinder til, og vi har gjort en masse for at forbedre studiet og studiemiljøet, lokaler og så videre. Men de kommer simpelthen ikke til os, forklarer Susanne Bødker, professor ved Datalogisk Institut på Århus Universitet.

Manglen på kvinder er en skidt ting for det individuelle studie, men også for it-branchen på sigt, mener både hun og kolleger på andre institutioner.

Hvilke piger?

En ting er klasselokaler, grupper og projekter, der præges af drenge. En anden ting er en it-branche, der udvikles af mænd.

- Det må jo betyde noget, når man smider halvdelen af talentmassen væk, mener lektor Michael Schwartzbach, lektor i datalogi ved Århus Universitet.

Han mener ikke, at det kommer til at ændre sig foreløbigt.

- Hvilke piger?, spørger Palle Hansen, fuldmægtig i den akademiske forvaltning på Aalborg Universitet.

- På civilingeniør-uddannelserne er der tre ud af 100 optagne. På de it-tunge uddannelser er der ikke mange piger, og det er en skam. Ligelig kønsfordeling giver et bedre studiemiljø. Men det ser bedre ud på humanistisk informatik ? der er godt 44 procent kvinder, siger Palle Hansen.

Kvinder gider ikke kode
På datalogistudiet i Århus er procentdelen af kvinder dog steget. Sidste år var der to kvinder ud af 100 nye studerende, mens det i år er tre ud af 90.

- Dengang jeg selv læste, var der 25 procent kvinder på datalogi, men det er faldet lige siden.
Der er ikke nogen enkel forklaring på det, for vi kan jo se, at multimedie-uddannelserne har masser af kvinder, fortæller Michael Schwartzbach.

Kvinderne foretrækker muligvis en mere humanistisk tilgang til uddannelserne, lyder et bud på den store kønsforskel på de tekniske uddannelser. Men det er ikke hele forklaringen.

- Informationsvidenskab plejede at være en kvindemagnet, men er det af en eller anden grund ikke længere, mener Susanne Bødker. Det ser dog ikke helt galt ud, for selvom der før var en solid overvægt at kvinder på informationsvidenskab, er fordelingen i dag mere ligelig.

I mellemtiden har man på institutionerne svært ved at give et bud på, hvordan man ændrer situationen.

- Man har jo lavet forskellige charmekampagner, men det nytter åbenbart ikke, siger Michael Schwartzbach.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Deloitte

    Agentic AI er et paradoksalt undervurderet, men fuldmodent teknologiområde

    Hvorfor er der ikke flere, der lykkes med Agentic AI? Fordi de mangler at håndtere mellemregningerne fra POC til storskalaløsning.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Kristoffer Hyltoft Overlund som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med understøtte vores kunders forretning og vækstambitioner. Han kommer fra en stilling som Salgskonsulent hos D´Wine. Han er uddannet hos Aalborg Universitet hvor hvor han har taget en cand.it, IT-ledelse. Nyt job

    Kristoffer Hyltoft Overlund

    Norriq Danmark A/S

    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S

    Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Allan Hougaard

    Sparinvest

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S