I dette særtema ser vi på, hvordan cloud og AI bliver fundamentet for virksomhedernes digitale forretning, og hvordan de nye muligheder for automatisering og forretningsværdi kan udnyttes uden at miste overblik, sikkerhed og menneskelig kontrol.
Her er Margrethe Vestagers milliardbøder til it-giganterne
Margrethe Vestager overtager embedet som EU's konkurrencekommissær 1. november 2014.
Siden har den danske politiker kørt en række sager mod nogle af verdens største selskaber.
De mest omtalte sager har involveret nogle af klodens største it-virksomheder og har resulteret i en række bøder i milliardstørrelsen til selskaberne.
Her følger en opsummering af de største sager:
Facebook slipper med lige under en milliard
Facebook har givet EU-Komissionen forkerte eller vildledende oplysninger i forbindelse med det sociale medies opkøb af WhatsApp i 2014. 18. maj 2017 tildeler Margrethe Vestager derfor Facebook en bøde på 825 millioner kroner svarende til én procent af selskabets globale omsætning for et år.
Qualcomm får bøde på 7,5 milliarder
24. januar 2018 idømmes chipproducenten Qualcomm en bøde på næsten én milliard euro - svarende til 7,5 milliarder kroner - for selskabets eksklusive aftale med Apple.
Sagens kerne er, at Qualcomm i mere end fem år ulovligt har holdt konkurrenter ude af markedet for LTE-chipset ved at indgå en aftale med Apple. Aftalen betyder, at Qualcomm betaler milliarder til Apple for, at selskabet ikke indgår aftaler med Qualcomms konkurrenter.
Googles første rekordbøde er på 18 milliarder
2,42 milliarder euro.
Lad det lige det tal synke ind. Bøden med beløbet, der svarer til omkring 18 milliarder, blev 27. juni 2017 uddelt til Google. Selskabet får bøden, der på daværende tidspunkt er rekordstor, for at have misbrugt sin dominerende position i søgninger på nettet. Googles søgemaskine har promoveret selskabets egen sammenligningstjeneste i søgeresultaterne og degraderet konkurrenternes.
Google sætter ny rekord på 32 milliarder
Google sætter nye standarder for bødestørrelser. 18. juli 2018 bekræfter Margrethe Vestager på sin egen Twitter-profil, at Google har fået en rekordbøde på 4,3 milliarder euro - svarende til 32 milliarder kroner.
Google har overtrådt den europæiske konkurrencelov ved at have pålagt Android-producenter at Googles søgemaskine og browser-app. Hvis producenterne nægtede, kunne de ikke få adgang til Googles app-store, Google Play. Derudover har Google ifølge kommissionen også betalt Android-producenter for at sikre sig, at Googles søgemaskine-app er den eneste søgemaskine-app, som er pre-installeret på enheden.
Apple's skattesag på 106 milliarder er størst af alle
Den første er den største. Margrethe Vestagers første store opgør med verdens teknologiganter kommer 30. august 2016. Apples europæiske hovedkvarter ligger i Irland, men landet har i årevis givet Apple en alt for fordelagtig skatteaftale, hvilket har resulteret i, at Apple har betalt for lidt i skat. Det betegner Margrethe Vestager som ulovlig statstøtte.
Derfor skal Apple tilbagebetale 13 milliarder euro, svarende 97 milliarder kroner til den irske stat. Derudover skal Apple også betale renter, som beløber sig til 9 milliarder kroner. Samlet set skal Apple betale 106 milliarder kroner tilbage til Irland for årene 2003 til 2014. Både Irland og Apple protesterer højlydt mod tilbagebetalingen, men 18. september 2018 indbetaler Apple det skyldne beløb til den irske statskasse.
Beløbet har ikke juridisk karakter af en bøde, men en tilbagebetaling, hvorfor Google-bøden på 32 milliarder kroner stadig betegnes, som den største bøde Margrethe Vestager har udskrevet.
"Vi bliver nødt til at se på Appels rolle i Apples app store."
Med de ord til det tyske medie Tagesspiel åbner EU's danske konkurrencekommissær, Margrethe Vestager (R) nu for, at EU-Kommissionen vil igangsætte en undersøgelse af, hvorvidt Apple misbruger App Store til at fremme selskabets egne forretninger.
Overvejelserne fra Margrethe Vestager kommer i kølvandet på, at den svenske musiktjeneste Spotify har klaget over Apple til de europæiske konkurrencemyndigheder.
Spotify beskylder Apple for at fremhæve Apple Music fremfor andre tjenester.
Over for det tyske medie sammenligner Margrethe Vestager desuden den eventuelle undersøgelse af Apple med hendes procedure imod Google.
Danskerens dom er to gange faldet over for Google, hvilket henholdsvis har resulteret i en bøde på 18 milliarder kroner fordi, søgegiganten misbrugte sin dominerende position inden for online søgemaskiner samt en rekordbøde på 32 milliarder kroner for at pålægge Android-producenter at pre installere Googles søgemaskine-app.
Skulle det ende med en sag imod Apple, vil det ikke være første opgør mellem de to parter.
Margrethe Vestagers første store kamp med Apple kom 30. august 2016. Apples europæiske hovedkvarter ligger i Irland, men landet har i årevis givet Apple en alt for fordelagtig skatteaftale, hvilket har resulteret i, at Apple har betalt for lidt i skat.
Det betegner Margrethe Vestager som ulovlig statstøtte.
Derfor skal Apple tilbagebetale 13 milliarder euro, svarende 97 milliarder kroner til den irske stat. Derudover skal Apple også betale renter, som beløber sig til 9 milliarder kroner.
Samlet set skal Apple betale 106 milliarder kroner tilbage til Irland for årene 2003 til 2014. Både Irland og Apple protesterer højlydt mod tilbagebetalingen, men 18. september 2018 indbetaler Apple det skyldne beløb til den irske statskasse.
Beløbet har ikke juridisk karakter af en bøde, men en tilbagebetaling, hvorfor Google-bøden på 32 milliarder kroner stadig betegnes, som den største bøde Margrethe Vestager har udskrevet.
De fleste virksomheder har efterhånden bevist, at AI virker.
Pilotprojekter leverer resultater. Medarbejdere bruger generative AI-værktøjer. Nye use cases dukker op på tværs af organisationen.
Skab målbar forretningsværdi med cloud og AI. Bevar kontrollen over data, omkostninger og leverandørafhængigheder. Mød Årets CIO 2026 Claus Thomsen fra Lundbeck, og del erfaringer med andre digitale ledere i et roundtable om modernisering,...
Webinaret giver et samlet overblik over, hvordan ERP-landskabet ændrer sig, og hvilke arkitekturvalg der får direkte betydning for forretningens evne til at tilpasse sig.
