Den udprægede mangel på kvinder på de danske it-uddannelser har andre bivirkninger end et lettere nørdet studiemiljø.
Manglen betyder nemlig færre kvinder i it-branchen, som derved mindre og mindre vil afspejle de brugere, som skal benytte sig af de produkter og services, der bliver udviklet.
- Dataloger er jo i ekstrem grad med til at påvirke samfundet. Og jo mindre nørdede it-folk, der bliver uddannet, jo mere brugbart bliver det, der bliver udviklet, fastslår Susanne Bødker, professor ved Datalogisk Institut på Århus Universitet.
Kvinder giver vækst
Spørgsmålet er, om branchen reelt har erkendt, at man mangler kvinderne. Ifølge Kristian Olesen, studieleder på Naturvidenskab på Aalborg Universitet, er det ikke sikkert.
- Er det et reelt problem eller ikke? Alt andet lige vil vi gerne have en bedre fordeling, men vi oplever ikke et massivt pres fra erhvervslivet. Det efterlyser kvalifikationer og ikke køn, siger Kristian Olesen.
Det synspunkt deles ikke helt af Janne Østerdal, personaledirektør hos IBM. Hun peger på en Fortune 500-undersøgelse, der konkluderer, at blandede arbejdspladser er en bedre forretning.
- Det er en bevidst politik hos os, for vi tror at en blandet stab giver nogle bedre produkter. Og vi vil gerne have flere kvinder ind, for vi skal afspejle samfundet og vores kunder. Det går for langsomt, men det bliver bedre, siger hun.
- Meget banalt, så er mænd og kvinder lige begavede, Hvis der ikke er en ligelig fordeling, så er der nogle kloge hoveder, man ikke får fat i, forklarer Janne Østerdal.
Rammer samfundsudviklingen
Hun er ikke ene om at mene, at talentmassen ikke bliver udnyttet godt nok, og at der skal gøres noget ved det støvede og tunge image, som hænger ved den tekniske side af branchen.
- Det gør da en forskel i samfundsudviklingen, at man kun bruger halvdelen af de kloge hoveder. Det er synd, fordi datalogi ikke kun er noget med at nørde med en maskine. Det handler også om at strukturere og organisere information, og det er der mange piger, der er ufatteligt dygtige til, mener Gitte Møldrup, datalog og direktør for It-vest.
Men kvinderne ved ikke, at de kan bruge den evne i it-branchen, mener hun. Det betyder, at de går glip af de spændende jobs.
- De teknologiske fag har fået ry for at være nørdede. Det betyder, at det er drengene, der adopterer teknologien først, mener Gitte Møldrup.
Hun mener ikke, at situationen vil ændre sig foreløbigt.
- Det er en ond cirkel. Jo flere drenge, der er, jo færre piger søger ind på uddannelserne. Man kan jo godt forstå de piger, der ikke søger ind, hvis det blot er en ud af hundrede. Jeg ved ikke, om pigeklasser er løsningen, men man bør gøre noget, opfordrer Gitte Møldrup.
Hun understreger, at piger dog tiltrækkes af de mere kommunikationsprægede overbygninger og videreuddannelser. På uddannelserne under It-vest er der omtrent 40 procent kvinder. Gitte Møldrup mener, at kimen til pigernes ulyst til at søge de tekniske uddannelser bliver lagt i folkeskolen.
- Der er behov for et bedre image hos de unge. Det handler om at komme ud i folkeskolerne og gymnasierne og forklare, hvordan branchen egentligt er. Det kommer ikke frem i skolerne, at det også handler om informationsstruktur og ledelsesmæssige aspekter, siger hun.
Kulturkløften
IBM har søsat 'Teknologi for Piger', et projekt, hvor kvinder i it-job går ud i folkeskoleklasser og forsøger at vække pigernes interesse for it og teknik.
Lederen af projektet, Annette Stausholm, har netop fået en europæisk pris for ligestillingsarbejde i erhvervslivet. Hun ser et helt grundlæggende problem ved branchens image.
- Børn ved godt, hvad en bager og en advokat foretager sig, men ikke hvad vi arbejder med. Vi viser pigerne, at der er kvinder i branchen, så de kan få nogle rollemodeller. Kender man ikke nogen, så er det ikke en karriere, man overvejer, siger hun.
Anette Stausholm peger på at kvinder skal med i det udviklingsmæssige aspekt af branchen, fordi der er forskel på, hvad kvinder og mænd lægger vægt på, når der skal produktudvikles.
- Det er jo begge køn, der bruger teknologien, og derfor er det vigtigt at være blandet. Man talte om den her kulturkløft mellem brugere og udviklere allerede i 1980'erne, og man regnede med, at det gik over. Det paradoksale er, at der er flere lande, der ikke tilnærmelsesvist har samme dilemma, og derfor håber jeg, at uddannelserne herhjemme sætter sig ned med udlandet og finder ud af, hvad vi gør ved det, uddyber Annette Stausholm.
- Man har snakket om, at det var vigtigt med mandlige pædagoger, men det her mindst lige så vigtigt, siger Annette Stausholm.
