Artikel top billede

Ny laptop fra Asus byder på to 4K-skærme

Den taiwanske laptop-producent klemmer to vilde skærme ned i en laptop.

Det kan umiddelbart virke overflødigt, men der er en vis fidus i Asus nyeste bærbare maskine, hvor producenten klemmer to 4K-skærme ned i en enkel maskine.

Maskinen hedder Asus Zenbook Pro Duo og byder på en hovedskærm på 15,6 tommer, assisteret af en aflang 14-tommers bonus-skærm i 32:9 format.

Skærmene er baserede på OLED-teknologi og leverer DCI-P3-farver, som giver massiv kulør og kontrast til eventuelt HDR-indhold.

Asus lover, at maskinerne giver rige muligheder for at multitaske med det udvidede desktop, som de to skærme tilbyder, mens det smalle display for neden giver kvikadgang til foretrukne apps.

Ligesom Apples Touchbar - bare 20 gange breddere.

Den aparte anordning betyder, at Asus må rykke rundt på tastatur og keyboard, så disse nu er klemt ud til bunden, mens touchpad’en flytter yderst til højre.

Stærke komponenter

Under det atypiske ydre, byder Asus på kraftig mekanik ved at parre Intels nyeste otte-kernede Core i9-processor med Nvidia RTX 2060-grafik.

Dertil kommer to USB-porte, et enkelt Thunderbolt 3-stik og en HDMI-udgang, samt fire mikrofoner optimeret til brug af enten Microsofts Cortana eller Amazons Alexa stemmestyring.

De mange funktioner og de vilde skærme betyder, at vægten på Zenbook Pro Duo lander på 2,5 kilo, altså i den tungere ende for en 15,6 tommers laptop.

Den eventuelle pris og lanceringsdato præciserer Asus ikke endnu, men selskabet oplyser, at pc’en vil debutere i tredje kvartal 2019.

Asus introducerede tilbage i 2018 deres første laptop med dobbeltskærm, hvor touchpad-feltet bijobbede som ekstra skærm. Dengang lød debutprisen på 14.999 kroner.

Du kan se den nye maskine i aktion i Asus' video nedenunder:

Se også: Vi tester Asus ZenBook Pro 15: Den er både vild og skør med sin dobbeltskærm, idéen bag er dog genial




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere