Siden 2014 har et antal ikke-sikkerhedsgodkendte medarbejdere hos et et unavngivet teleselskab haft adgang til informationer i forbindelse med følsomme politisager.
Den uautoriserede adgang er sket i forbindelse med teleselskabets bistand vedrørende teleoplysning til politiet i efterforskningsøjemed via et sagsbehandlingssystem.
Ifølge Rigspolitiet har medarbejderne "skønsmæssigt" haft adgang til følsomme oplysninger på omkring 600 kunder i teleselskabet.
Politiet har nu indledt en efterforskning af sikkerhedsbruddet, og vil samtidig i samarbejde med Rigsadvokaten vurdere, hvad sikkerhedsbrudene kan få eller har haft af konsekvenser for afsluttede sager.
Skal overholde reglerne
Det er Politiets Efterretningstjeneste (PET), der står for sikkerhedsgodkendelse, hvor PET blandt andet vurderer personens kriminelle historik, bekendtskaber og familiemæssige forbindelser.
Ifølge Berlingske har det siden 2006 været lovpligtigt, at medarbejdere, der samarbejder med politiet om teleoplysninger, er sikkerhedsgodkendt af PET.
Sagen får nu Rigspolitiet til at skrive rundt til landets teleselskaber for at indskærpe kravet om sikkerhedsgodkendelser, når teleselskaberne yder bistand til politiet.
"Det er afgørende, at vi er sikre på, at det personale hos teleselskaberne, som får kendskab til politiets aktuelle efterforskninger, lever op til kravene til sikkerhedsgodkendelse. Derfor indskærper vi nu for hele branchen, at de skal efterleve de gældende regler på området," lyder det fra rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg i en pressemeddelelse.
Det unavngivet teleselskab orienterede Erhvervsstyrelsen om sagen 21. juni og 2. juli 2019.
Det er uklart, hvor mange ikke-sikkerhedsgodkendte medarbejdere, der har haft adgang til de følsomme oplysninger.
Rigspolitiet vil i samarbejde med Erhvervsstyrelsen iværksætte en række tilsyn af teleselskaberne for at sikre, at reglerne i forhold til sikkerhedsforskrifterne bliver overholdt.
Det er ikke lang tid siden, at det kom frem, at en it-fejl i forbindelse med politiets behandling af teledata, kan betyde, at der gennem en syvårig periode fra 2012 til 2019 har manglet data i danske retssager.
Det kan du læse mere om her: It-fejl hos politiet kan have givet forkerte domme gennem syv år
