Morgen-briefing: Kontorhoteller brager frem i Danmark / Iværksætter udskyder 31 millioner kroners frokost med Warren Buffet / Facebook vil begrænse alkohol, tobak og e-cigaretter / Sopra Steria tilbyder helt særlig frynsegode til sine medarbejdere

Kontorhoteller brager frem i Danmark. Iværksætter udskyder 31 millioner kroners frokost med Warren Buffet. Facebook vil begrænse alkohol, tobak og e-cigaretter. TDC deltager i Copenhagen Pride. Sopra Steria tilbyder helt særlig frynsegode til sine medarbejdere.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Godmorgen.

Her kommer torsdagens morgen-briefing fra Computerworld.

Vi begynder denne morgens nyhedskavalkade med de såkaldte kontorhoteller, som danske virksomheder for alvor er begyndt at efterspørge.

Kontorhoteller brager frem i Danmark

Der er en god grund til, at verdens største kontorhotelkoncern, amerikanske WeWork, åbner et kontorhotel på Vesterbro i København i 2020.

Der er nemlig rift om de attraktive kontorkvadratmeter i Danmark, hvor opstarts- og etablerede virksomheder kan koncentrere sig om at drive forretningen i stedet for reception, rengøring eller reparere printere.

Flere kontorhoteller melder udsolgt, mens nye spillere som WeWork har fået øjnene op for det danske marked og er på vej med øget konkurrence.

Det skriver Finans.

Den københavnske kontorhoteludbyder WSG forventer at femdoble omsætningen over de næste fire år, mens en anden af spillerne, Soho, der ligger på Vesterbro i København, nærmest oplever, at folk venter i kø på at få et skrivebord.

"Vi kan også mærke, at der er en skærpet konkurrence i markedet. Det er især inden for de sidste to-tre år, at der virkelig er kommet mange spillere på markedet. Marginalerne er små, så det er også et marked, hvor man kan brænde nallerne, hvis man tager for store chancer," lyder det fra Casper Bak, medstifter af Soho, til Finans.

Iværksætter udskyder 31 millioner kroners frokost med Warren Buffet

Trods en pris på 31 millioner kroner for en frokost med Warren Buffet har en iværksætter måtte udskyde sin date med mangemilliardæren.

Det skriver CNN.

Hvert år sætter mangemilliardæren Warren Buffet en frokost i selskab med ham selv på højkant til den højestbydende.

I år vandt Justin Sun fra blockchainvirksomheden Tron Foundation, der står bag kryptovalutaen TRX, auktionen med et bud på knap 31 millioner kroner for frokosten med en af verdens rigeste mænd.

På Michelin-restauranten, hvor de to skulle have nydt et godt måltid mad, havde Justin Sun planlagt at overbevise Warren Buffet om kryptovalutaens sande potentialer.

Blockchain-iværksætteren har dog udskudt frokostaftalen, da han er blevet indlagt på et hospital efter at have fået fjernet nyresten.

Det er 20. gang, at Warren Buffet har udbudt en frokostaftale på auktion, hvor alle pengene går til at hjælpe fattige, hjemløse og misbrugere i San Francisco.

Facebook vil begrænse alkohol, tobak og e-cigaretter

Facebook er på vej med en ny politik, der skal begrænse indhold, der omhandler salg af alkohol, tobak og e-cigaretter i den sociale mediesfære.

Det skriver CNN.

Den nye politik vil forbyde alle private salg, handler og gaver, der inkluderer alkohol, tobak eller e-cigaretter på Facebook og Instagram.

For virksomheder vil blandt andet gælde en politik, hvor de skal garantere, at det pågældende indhold ikke udsættes for brugerne under 18 år.

Facebook vil bruge en kombination af teknologi, menneskelig overvågning og indberetninger til at finde og slette indhold, der overtræder de nye regler.

Det vil stadig være muligt for brugere, også under 18 år, at lægge andet indhold op, der relaterer sig til tobak og e-cigaretter.

TDC deltager i Copenhagen Pride

For første gang i historien sponsorerer og deltager landets største teleselskab, TDC, i Copenhagen Pride om lidt under en måned.

Det skriver ITWatch.

"Vi kunne ligeså godt have været med andre år som nu – tidligere har vi nok haft et større fokus på at understøtte mangfoldighedskulturen internt – hvilket vi vil fortsætte med," lyder det fra koncerndirektør i TDC Group, Jens Aaløse, til ITWatch.

Copenhagen Pride afholdes fra 13. til 18. august. Den farverige og traditionelle paradeoptog begynder lørdag 17. august klokken 13 og vil danse sig fra Frederiksberg Rådhus til Københavns Rådhusplads via Frederiksberg Allé og Vesterbrogade.

Ud over TDC har blandt andre Accenture, IBM, Google, Microsoft og Call Me også valgt at støtte op om arrangement, der blandt andet fejrer mangfoldighed, accept af den, man er, homoseksuelle, transkønnede personer og andre minoritetsgrupper.

Sopra Steria har købt helt særlig frynsegode til sine medarbejdere

For mere end 12 år siden spurgte Sopra Steria sine norske medarbejdere om, hvad virksomheden skulle gøre med en bestemt sum penge.

Blandt de indkommende forslag lød en højtflyvende idé, at virksomheden da kunne erhverve en luftballon til medarbejderne.

Det var nok en idé, der var blevet skudt ned i de fleste virksomheder, men ikke hos Sopra Steria i Norge. Efterfølgende gik ledelsen ud og købte en fuldvoksen 22 meter høj luftballon til mellem 300.000 og 400.000 norske kroner.

Det skriver Version2 baseret på en artikel fra det norske medie Digi.no.

I sommerhalvåret kan medarbejdere hos selskabet således nu komme afsted på en af de op til 20 ture, det kan blive til om året.

Direktøren hos Sopra Steria i Norge, Kjell Rusti, tror, at det i dagens jobmarked er vigtigt at kunne tilbyde medarbejderne noget ekstra.

"Ja, det tror jeg. Men det allervigtigste er jo det grundlæggende, altså kompetencer, og at du har et godt sted at arbejde med interessante projekter. Men det er også sjovt at kunne tilbyde noget anderledes. Og man skal ikke kun appellere til hjernen, men også til hjertet og følelserne."

Om dagen i dag:

For præcis 29 år siden nåede et af nutidens techimperier en milepæl.

It-giganten fra Redmond i USA, grundlagt af Bill Gates og Poul Allen i 1975, kunne 25. juli 1990 rapportere, at Microsofts omsætning havde rundet en milliard dollar.

I de næste knap 30 år har Microsoft ikke set sig tilbage.

I 2018 omsatte selskabet for 110 milliard dollar svarende til 735 milliarder kroner, mens Microsoft alene i andet kvartal af 2019 omsatte for svimlende 33,7 milliarder dollar, svarende til 225 milliarder kroner.

Microsoft er i dag veteranen, når det gælder ”The Big five” - klodens største tech-virksomheder (og ofte bare klodens største virksomheder), Apple, Amazon, Google, Facebook og altså Microsoft.

Læs om Microsofts storhed og fald, der ender med et positivt twist her: Sådan forvandlede Microsoft sig fra krigerisk mastodont til en blid kæmpe

Læses lige nu

    AL Sydbank A/S (tidligere Arbejdernes Landsbank)

    Tech Lead til Datacenter Operations

    Sydjylland

    IT-Universitetet i København

    CIO

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Cyberdivisionen søger elementleder til System sektionen i Hvidovre

    Københavnsområdet

    Politiets Efterretningstjeneste

    Bliv IT-supporter i PET's IT Servicedesk

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

    Daniel Eriksson

    Sharp Consumer Electronics

    Renewtech ApS har pr. 1. marts 2026 ansat Emil Holme Fisker som Customer Service Specialist. Han skal især beskæftige sig med at levere høj kvalitets kundeservice og hjælpe Renewtechs kunder med at få de rette løsninger til deres behov. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Camro A/S. Han er uddannet som salgselev hos Camro A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med at udvikle gode kunderelationer, opsøgende salg og udvikling af salgsaktiviteter. Nyt job

    Emil Holme Fisker

    Renewtech ApS

    Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

    Alexander Hoffmann

    GlobalConnect

    Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

    Claus Berg

    Netip A/S