Den danske stat kræver en milliard kroner fra Just Eat

De danske skattemyndigheder mener, at Just Eat ikke har betalt tilstrækkeligt i skat, da madudleveringstjenesten i 2012 rykkede hovedkvarteret til London fra København. Derfor har den danske stat fremsat et krav på en milliard kroner.

Artikel top billede

Den danske stat mener ikke, at Just Eat har lagt tilstrækkeligt med penge i statskassen, da det danskstartede selskab rykkede hovedsædet til London i 2012.

Derfor har skattemyndighederne fremsat et krav på 126 millioner pund, hvilket svarer til omtrent en milliard kroner, fremgår det af Just Eats halvårsregnskab.

Det skriver TV2.

Skattestyrelsen har valgt ikke at udtale sig om sagen, da de er underlagt udvidet tavshedspligt i verserende sager, beretter mediet. Til gengæld viser Just Eat utilfredshed med kravet i regnskabet.

Madudleveringstjenesten har afsat 20,8 millioner pund, svarende til 169 millioner kroner, til skatteudgifter i alle lande, de operer i. Den endelige regning falder først efter en gensidig aftaleprocedure, som er i gang mellem de danske og britiske myndigheder nu. Ifølge regnskabet begyndte den procedure i april sidste år.

En talsperson fra Just Eat i London, James Baker, fortæller til TV2, at et svar måske først kommer i april 2020.

"Vi er ikke enige i beløbet på 126 millioner pund, men nu vil vi samarbejde, og så får vi at se, hvor det ender," siger han til mediet.

Just Eat opkøbt af hollandsk gigant

I slutningen af juli 2019 kom nyheden om, at Just Eat, som kendis-iværksætteren Jesper Buch blandt andet står bag, blev opkøbt af den hollandske gigant Takeaway.com.

Sammensmeltningen af de to selskaber betyder, at Takeaway.com bliver en af de største spillere på takeaway-markedet med en værdi på 8,2 milliarder pund, ifølge Reuters

Af andre store spillere findes Uber Eats og Deliveroo, hvor Amazon tidligere på året investerede 575 millioner dollar i sidstnævnte.

Du kan læse mere om opkøbet her: Just Eat opkøbt af hollandsk takeaway-gigant: Ukendt dansker står til at score milliardgevinst

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Lector

    AI kan effektivisere, højne kvaliteten og øge transparensen

    Med version 7 af TeamShare tager Lector næste skridt og bygger en platform for AI-agenter, der i højere grad kan følge medarbejderen gennem hele arbejdsprocessen.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S

    T-Systems har pr. 11. november 2026 ansat Henrik Fugmann som Industry Lead, Public Sector. Henrik skal især beskæftige sig med forretningsudvikling indenfor den offentlige sektor med fokus på digital suverænitet, herunder cloud, AI og sikkerhed. Henrik kommer fra en stilling som Business Director hos DXC Technology. Nyt job

    Henrik Fugmann

    T-Systems

    T-Systems har pr. 1. september 2026 ansat Mikael Falk som Business Development Director. Mikael skal især beskæftige sig med forretningsudvikling indenfor Manufacturing & Life Science og styrke T-Systems position med fokus på Cloud, AI og sikkerhed. Mikael kommer fra en stilling som Regional Business Development Director hos DXC Technology. Nyt job

    Mikael Falk

    T-Systems

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

    Maria Juliane Friedrichsen

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,