Huawei får dispensation i USA i sidste øjeblik: Men Trump vil ikke 'lave forretninger' med Huawei

Kinesiske Huawei ser ud til i allersidste øjeblik at få dispensation, så selskabet fortsat kan handle med amerikanske virksomheder. Det ændrer dog ikke på, at præsident Trump vil have Huawei ud af vagten.

Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

De amerikanske myndigheder ser ud til i allersidste øjeblik at give kinesiske Huawei dispensation fra det forbud, som ellers har stået til at træde i kraft i dag, mandag.

Forbuddet kan du læse mere om i denne artikel, som Computerworld bragte fredag: På mandag er det knald eller fald for Huawei: Nu rammer USA's totalforbud.

Dispensationen vil betyde, at Huawei fortsat vil kunne handle med amerikanske virksomheder.

Det var nyhedsbureauet Reuters, der lørdag kunne fortælle, at dispensationen var på vej i form af en ‘midlertidig licens,’ der ville gælde i yderligere 90 dage.

Reuters citerede unavngivne kilder - en typisk måde for amerikanske organisationer at få nyheder ud over rampen uden at risikere senere at komme i fedtefadet. Det regnes derfor for givet, at nyheden er leveret til Reuters af det amerikanske handelsministerium, der står bag dispensationen.

Dispensationen vil betyde, at Huawei fortsat vil have adgang til amerikanske produkter og derved vil kunne vedligeholde og opdatere sine produkter i det sammenvævede net af produkter, ydelser og leverancer, som tech-miljøet består af, hvor alle leverer til alle.

Trump siger nej

De rationelle amerikanske embedsfolk kan dog have gjort regning uden vært.

For søndag meddelte præsident Donald Trump, at han ikke vil have, at USA handler med Huawei.

“Jeg vil ikke lave forretninger [med Huawei, red] overhovedet, fordi det er en national sikkerhedsrisiko, og jeg mener virkelig, at medierne har dækket det lidt anderledes end det,” lød meldingen fra præsidenten.

Han siger, at der nok er små dele af Huaweis forretning, der kan blive undtaget fra et bredere forbud, men at det vil blive ‘meget kompliceret.’

Læs også:

Spionage-anklager mod Huawei bunder i en stor magt-kamp med Kina om data: Hvem skal have retten til at overvåge og spionere mod dig?

Google: Huawei-forbud kan blive en kæmpe sikkerheds-trussel for USA

Trump indfører totalforbud mod Huawei: Må ikke længere anvende vitale amerikanske teknologier

Midt i spionage-rygter og mediestorm: Computerworld besøger Huawei i Kina - tag med på besøg hos det måske mest omstridte tech-firma lige nu

"Huawei vil ikke have, at man begår en fejl. Det er helt ekstremt rigidt. Jeg har faktisk aldrig oplevet noget lignende. Så nej, jeg er slet ikke urolig for, at Huawei skulle spionere"

Tag med inden for i Huaweis splinternye kildekode-center i Bruxelles - her kan du se selskabets hemmeligheder

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. november 2026 ansat Brian Davidsen som Key Account Manager ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Solutions Sales Specialist hos Dustin. Nyt job

Brian Davidsen

Netip A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

T-Systems har pr. 11. november 2026 ansat Henrik Fugmann som Industry Lead, Public Sector. Henrik skal især beskæftige sig med forretningsudvikling indenfor den offentlige sektor med fokus på digital suverænitet, herunder cloud, AI og sikkerhed. Henrik kommer fra en stilling som Business Director hos DXC Technology. Nyt job

Henrik Fugmann

T-Systems

Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv, har pr. 28. oktober 2026 ansat Wanig Le Pennec som direktør. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af den nordiske forretning med fokus på vækst og strategiske partnerskaber. Han er uddannet MBA fra IAE Paris – Sorbonne Business School og har en ingeniøruddannelse fra ENSEEIHT i Frankrig. Han har tidligere beskæftiget sig med globale partnerskaber og kommerciel udvikling inden for telekommunikation, software og IoT. Nyt job

Wanig Le Pennec

Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv,