Trump indfører totalforbud mod Huawei: Må ikke længere anvende vitale amerikanske teknologier

Donald Trump indfører nødretsstilstand og blokerer for kinesiske Huawei. Alle amerikanske virksomheder skal nu søge særskilt tilladelse, hvis de vil sælge produkter til Huawei. Det kan ramme selskabet alvorligt.

Artikel top billede

USA’s præsident Donald Trump udnytter nogle særlige præsidentielle beføjelser og forbyder med henvisning til den nationale sikkerhed nu helt amerikanske virksomheder at anvende teknologi fra kinesiske Huawei.

Desuden forbyder Donald Trump, at amerikanske virksomheder må sælge teknologi til Huawei uden særlig tilladelse.

Det betyder konkret, at Huawei nu udelukkes helt fra at levere teknologi til de amerikanske teleselskaber, der for tiden er ved at komme i gang med at bygge 5G-netværk.

Huawei, Ericsson og Nokia er her de førende udstyrs-leverandører i verden.

Amerikanerne har længe givet udtryk for, at de mener, at Huawei samarbejder lige lovlig tæt med den kinesiske regering.

De frygter, at Huawei kan udnytte sit udstyr til at levere vigtige oplysninger til den kinesiske regering.

Det kan du læse mere om her: Spionage-anklager mod Huawei bunder i en stor magt-kamp med Kina om data: Hvem skal have retten til at overvåge og spionere mod dig?

Huawei har i dag stort set ingen tilstedeværelse på det amerikanske marked.

Mest alvorligt for det kinesiske kæmpeselskab er måske derfor forbuddet til amerikanske virksomheder mod at sælge teknologi til Huawei uden særlig tilladelse.

Huawei indgår som næsten alle andre teknologiselskaber i et stort, globalt kredsløb, hvor teknologier anvendes på kryds og tværs.

Huawei anvender således en lang række komponenter fra amerikanske leverandører - herunder Qualcomm, Broadcom samt selvfølgelig ikke mindst Android-styresystemet.

Huawei placeres nu på den såkaldte Entity-liste. Det betyder, at amerikanske leverandører skal søge om at få lov til at sælge produkter til Huawei.

For at få tilladelse, skal de for hvert produkt dokumentere, at salget ikke er nogen trussel mod den amerikanske nationele sikkerhed.

Et lignende forbud var for et års tid siden ved at knække halsen på en af de andre helt store kinesiske techfirmaer ZTE.

Det kan du læse mere om her: Kinesiske ZTE balancerer på afgrundens rand efter amerikansk forbud - suspenderer produktion

Huawei har som reaktion på forbuddet udsendt en meddelelse. Selskabet har konsekvens fastholdt, at der ikke er noget at komme efter.

“At udelukke Huawei fra at drive forretning i USA vil ikke gøre USA mere sikker eller stærkere. Istedet vil det kun begrænse USA til at anvende dårligere og dyrere alternativer, hvilket vil få USA til at sakke agterud i 5G-udrulningen,” lyder det fra Huawei.

Læs også:

Huawei-topchef vil have indført fælles standarder for it-sikkerhed og verifikation efter massiv kritik: "Det vil gøre verden til et bedre sted"

"Huawei vil ikke have, at man begår en fejl. Det er helt ekstremt rigidt. Jeg har faktisk aldrig oplevet noget lignende. Så nej, jeg er slet ikke urolig for, at Huawei skulle spionere"

Ericsson skal overtage drift af TDC's netværk om allerede to uger: Huawei færdig som hovedleverandør et år før kontraktudløb

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S

    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

    Jeppe Lindberg

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Thomas Fossing som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Herlev. Han har tidligere beskæftiget sig med konsulentbranchen, og han medbringer mange års viden og erfaring som selvstændig inden for faget. Nyt job

    Thomas Fossing

    Netip A/S