Dansk energikæmpe ændrer fokus: Fiber er nu lige så vigtig som el, vand og varme

Det store forsyningsselskab EWII ændrer sit traditionelle fokus på el, vand og varme til også at omfatte fiber. “Det giver ikke mening andet end at sige, at fibernet er infrastruktur,” lyder det fra selskabet.

Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Forsyningsselskabet EWII - der hører hjemme i Kolding og dækker Trekantområdet - er ikke længere blot et energiselskab.

Selskabet udvider sit historiske fokus på at levere el, vand og varme til nu også at omfatte fiber, meddeler det.

”I dag er det så nødvendigt at transportere data for at samfundet fungerer, at det ikke giver mening andet end at sige, at fibernet er infrastruktur,” lyder det fra direktør for forretningsudvikling, Pernille Johannessen i en udsendt meddelelse.

”Og derfor tager vi konsekvensen og sidestiller fibernet med el, vand og varme i vores koncern,” meddeler hun.

EWII har afsat en milliard kroner til udbygning af fibernettet. Den skal sikre fibernet til alle husstande i EWIIS dækningsområde.

I sommer betegnede administrerende direktør Lars Bonderup Bjørn, beslutningen om at satse en milliard kroner på fibernet som en ‘visionær og fremtidssikrende beslutning.’

Det er målet, at alle husstande i dækningsområdet skal være koblet på fiber i 2023.

Det kan du læse mere om her: Ewii klar med en milliard kroner til at udbygge fibernettet.

EWII peger på, at der ganske vist er andre bredbånds-teknologier tilgængelige.

“Men hvis samfundets infrastruktur skal fremtidssikres, så skal der næsten ubegrænset båndbredde til,” lyder det fra selskabet.

På trapperne har vi nemlig Internet of Things, de førerløse biler, smarte hjem, intelligente skraldespande, digitale virksomheder og meget andet.

”Alle de her fantastiske teknologier kommer til at gøre livet sjovere og lettere for os alle sammen. Men alt det kan ikke fungere uden et pålideligt fibernet. Så vores vision er at gøre Danmark til et foregangsland – med Trekantområdet som spydspids. Og det sker ved at vi er helt klare i spyttet omkring, at fibernet ikke bare er nice to have. Det er fuldstændig grundlæggende, nødvendigt infrastruktur, nøjagtig som vejnettet, elnettet, varmenettet og vandværkerne,” meddeler Pernille Johannessen.

Læs også:

TDC ruller fiber ud til 4.300 sjællandske adresser: Tilbyder gratis opkobling

Dansk fibergigant gør klar til at udskifte it-porteføljen efter fusion: Venter kæmpebesparelse

Annonce

Annonceindlæg fra Deloitte

Teknologi i sig selv forandrer ikke noget:

AI skal væves ind i kultur og processer for at skabe reel forretningsværdi

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network