Da The Legend of Zelda: Breath of the Wild debuterede på Nintendo Switch for et par år siden, ville lovprisningen fra både presse og fans, nærmest ingen ende tage hvilket var helt berettiget. Ikke kun havde serien taget enorme skridt i forhold til sin egen fortid, men havde også kigget på de nærmeste konkurrenter og taget ved lære. Resultatet var intet mindre end et mesterværk.
Breath of the Wild repræsenterede dog også et eventyr der var langt mere komplekst end hvad man normalt var vant til fra genren, og trods at det var svært at få armene ned over alle de nye ideer, var det ligeledes svært fra tid til anden at savne lidt af den simplicitet der i første omgang var med til at give serien dens charme.
Historien om helten Link der skulle redde kongeriget Hyrule, og forene magiske kræfter for at smide den onde Ganon på porten, plejede nemlig at blive udgjort af en række hulesystemer som skulle udforskes, magiske genstande som skulle findes, gåder som skulle løses og ikke så meget andet.
Nintendo synes godt selv at være klar over at en type Zelda-eventyr ikke nødvendigvis vil tilfredsstille alle, og for ikke at glemme nogen har giganten med The Legend of Zelda: Link's Awakening derfor gravet et af seriens ældste eventyr frem igen, og givet det en ny visuel indpakning af de helt store.
Den oprindelige version af The Legend of Zelda: Link's Awakening udkom således helt tilbage i 1993 på den oprindelige Gameboy, hvor overraskelsen og glæden var stor over at Nintendo havde formået at koge deres populære eventyrserie ned i mini-format, uden at særlig meget var gået tabt.
Faktisk formåede det håndholdte eventyr ikke kun at forblive trofast mod den velkendte serie, men tilsatte også sine egne ideer, samt en lettere surrealistisk historie der gav det hele dets egen tone.
Alt dette er gengivet fremragende i den nye version til Nintendo Switch, der hurtigt viser sig at være så trofast mod originalen at de der stadig kan huske deres gang gennem eventyret på Gameboy, direkte kan omsætte deres viden og erfaring til det nye eventyr.
Det er derfor stadig historien om den ukuelig helt der efter at være forlist med sit skib, skylder ind på øen Koholint Island hvor de lokale tager sig af ham, og sender ham på et eventyr som de håber kan lade ham finde hjem igen.
Hvorvidt der i sin tid blev løsnet lidt om de rammer som Zelda-serien normalt befinder sig inden for, fordi konsol-formatet var nyt, kan man kun spekulere om. Helt tydeligt er det dog at Link's Awakening i sammenligning med andre af seriens kapitler, er i inspireret mere af nogle af Nintendos andre store hits end hvad man normalt har oplevet fra serien.
Eksempelvis vil man denne gang opleve hvordan sektioner ændrer perspektivet og i høj grad minder om noget fra et Mario-eventyr, mens fjender, personligheder og lokationer ligner noget der er lånt fra så forskellige serier som Kid Icarus og Kirby, men altså har fået et strøg med Zelda-penslen.
Hver og en af disse mange ideer og detaljer er blevet inkluderet i Switch-versionen, og gengives med en sådanne præcision at man nærmest må forvente at den nye udvikler har nærstuderet hvert et skærmbillede af den gamle version, før buske, sten, fjender og gemte skatte er blevet placeret i den nye version.
Et sted de to versioner dog varierer kraftigt er i den grafiske udformning, der på Switch er blevet givet sit helt eget udtryk. Således er der skruet helt op for charmen med et karaktergalleri der ligner at de alle er små, bevægelige legetøjsfigurer udformet i skinnende plastik, mens den omkringliggende verden er lavet af modelervoks. Det ser glimrende ud alt sammen og ender ofte med at være et trækplaster i sig selv, hvor man glæder sig til at se hvordan en af de klassiske fjender eller bonusobjekter, tager sig ud i den nye version.
Læs også: Spilanmeldelse: Nintendo finder rytmeskoene frem og sender Zelda på nye eventyr
Desværre komme den smukke grafiske indpakning ikke helt uden sine egne problemer, og ganske uvant for Nintendo der ellers altid synes at have helt styr på den slags, er dette denne gang gået ud over billedhastigheden, der fra tid til anden hakker og hoster en smule. Det bliver aldrig ødelæggende, men for et spil der på alle andre kanter og leder ser så charmerende og nydeligt ud, går det en smule ud over helhedsudtrykket.
Det er dog ikke teknikken der vil afgøre hvorvidt man lader sig charmere af det nye Zelda-eventyr, men i stedet hvor villig man er til at acceptere at der virkelig ikke er meget der har ændret sig på spilbarheds-fronten.
Opgaverne og den generelle opbygning i Link's Awakening er med et par få undtagelser, lige omtrent så standard som Zelda-serien bliver.
Trods at det ikke havde været rimeligt eller påkrævet at forvente kompleksiteten fra Breath of the Wild, viste det aldeles fremragende A Link Between Worlds, som også var opdateret version af et ældre eventyr, at man sagtens kunne bevare den oprindelige tone, historie og charme, samtidigt med at der var mulighed for at friske det hele op. Den slags sker ikke i Link's Awakening, der i stedet holder sig helt tæt på originalen.
Der kan ikke være nogen tvivl om at The Legend of Zelda: Link's Awakening er et charmeangreb, der på ganske kort tid vil være i stand til at sætte dets kløer i de fleste serie-veteraner, når de først har fået øje på de nye grafiske klæder.
På nær et par små host i billedhastigheden, fungerer det hele da også upåklageligt og indeholder alle de styrker man forventer af serien, men det er svært at komme uden om at bare en smule fornyelse havde gjort det hele endnu bedre.
Se også: Anmeldelse af Super Mario Maker 2: Nintendo forærer hele den magiske værktøjskasse væk
