Morgen-briefing: TDC vinder sag over Telenor for netværksudlejning / Skærme gør børn dårligere til at læse / Investeringsselskab satser på nedtur for Netcompany

TDC vinder sag over Telenor for netværksudlejning. Skærme gør børn dårligere til at læse. Investeringsselskab satser på nedtur for Netcompany. Internethandel skaber kaos i USA. Trump vil samarbejde med "ligesindede" om 5G-netværk.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Godmorgen til endnu en morgen-briefing leveret direkte fra Computerworld med dagens it-nyhedsoverblik.

TDC vinder sag over Telenor for netværksudlejning

Telenor har endeligt tabt en sag ved den norske appelinstans, der betyder, at det ikke var i orden, at selskabet lejede sit mobile netværk ud på forskellige vilkår.

Det skriver Ritzau.

Sagen blev allerede afgjort i 2018, men Telenor ankede sagen, der altså er blevet stadfestet.

Det endelige nederlag til den norkse televirksomhed er samtidig en sejr for danske TDC. Den danske koncern var nemlig en af de kunder, der lejede mobilnetværk på andre vilkår end sine konkurrenter.

Det betød blandt andet at norske Network Norway fik en billigere pris, og det var altså ikke i overensstemmelse med reglerne, har de norske myndigheder altså nu endeligt slået fast.

Skærme gør børn dårligere til at læse

Mens papir bliver skiftet ud med skærme flere steder falder skoleelevers evne for tekstforståelse også.

Det viser en ny international undersøgelse, der samtidig peger på at når børn i de småklasser sidder med en iPad i stedet for et stykke papir, så bliver de også dårligere til at fordybe sig.

Det skriver Politiken.

"Det tager tid at blive en dygtig læser. Man skal øve sig, og man skal gøre det sammenhængende i længere tid. Derfor er der god grund til at tage det alvorligt, når børn læser mindre, nyder læsning mindre og får sværere ved det, i takt med at de i stigende grad dropper papiret," siger lektor emeritus ved Aarhus Universitet Jan Mejding, der også står bag undersøgelsen, til avisen.

Undersøgelse er foretaget på børn i 4. klasse og viser, at elever, der læser mindre end 30 minutter om dagen uden for skolen, er steget fra 30 procent i 2011 til 60 procent i 2016. Og antallet af elever der nyder at læse er faldet fra 44 procent til 36 i samme periode.

Årsagen er ifølge undersøgelsen, at en iPad giver beskeder der afleder opmærksomheden og at det gør en forskel, at man ikke kan mærke det fysiske materiale.

Investeringsselskab satser på nedtur for Netcompany

Vi springer videre til et britisk investeringsselskab ved navn AOK, der ser muligheder for at tjene penge på det danske it-selskab Netcompany.

Desværre for den danske virksomhed, er det fordi AOK satser på at kunne tjene penge på en mulig børsnedtur for Netcompany.

Det skriver Ritzau.

Det britiske investeringsselskab har nemlig valgt at hæve sin såkaldte short position, og satser dermed på et kursfald for Netcompany-aktien. AOK hæver sin andel af shortede aktier fra 1,52 procent til 1,60 procent.

Netcompany har ellers landet en millionodre på digital post tidligere på måneden. Samtidig er aktiekursen begyndt at pege opad igen, men investeringsselskabet regner altså med, at der kan være en nedtur på vej for selskabet.

Internethandel skaber kaos i USA

Den amerikanske storby New York mærker nu konsekvenserne af de amerikanske forbrugeres store shoppelyst på nettet.

For selvom det er smart for forbrugerne at alle varer bliver leveret til døren, så skaber logistiken bag bekvæmmeligheden også problemer.

Det skriver ehvervsmediet Finans.

Leveringerne skaber nemlig både mere trængsel og mere forurening i den amerikanske storby, når halvanden million pakker skal leveres til borgerne i New Yorl hver eneste dag.

Eksempelvis fik transportselskaberne FedEx og UPS 471.000 parkeringsbøder sidste år mens lastbiltrafikken er steget med 10 procent på seks år i kampen for at få pakkerne frem til tiden hos de betalende kunder.

Trump vil samarbejde med "ligesindede" om 5G-netværk

I det meste af verden har udbygningen af det kommende 5G-netværket været genstand for stor politisk diskussion.

Den er særligt opstået efter, at USA's præsident Donald Trump, har opfordret alle vestlige lande til at droppe kinesiske Huawei til at levere deres 5G-netværk.

Nu lægger præsidenten yderligere afstand til det kinesiske selskab og bekendtgør, at USA vil samarbejde med "ligesindede" lande om et sikkerhedsfællesskab.

Det skriver Reuters.

"I modsætning til dem, der vil bruge 5G som et værktøj til at udvide kontrollen med deres egne borgere," skriver Trump i et brev til de delegerede på World Radiocommunication Conference i Egypten.

Annonce

Capgemini Danmark A/S

Microsoft AI Solution Architect

Københavnsområdet

HusCompagniet A/S

Senior data engineer

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Microsoft Operations Engineer

Københavnsområdet

Annonceindlæg fra Computerworld

Cyber Security Festival 2026:

Årets program sætter fokus på cybersikkerhed som samfundssikkerhed

Navnenyt fra it-Danmark

Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S

Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec