☕️ Morgen-briefing: Dansk Microsoft-chef: Erhvervslivet tørster efter gode ideer / Udskældt streaming-tjeneste lukker i Danmark / Dobbelt-morder får ret til at blive glemt på nettet / Twitter udskyder sletning af inaktive konti

Marianne Dahl: Erhvervslivet tørster efter gode ideer. Udskældt streaming-tjeneste lukker i Danmark. Dobbelt-morder får ret til at blive glemt på nettet. Twitter udskyder sletning af inaktive konti. Danske butikker forventer rekord-salg på black friday, og så er det 71 år siden, at det første Polaroid-kamera blev sat til salg.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Godmorgen.

Her har du dagens første nyhedsopdatering fra Computerworld. Denne torsdag er den håndbrygget af Jacob Wittorff.

Vi lægger ud med nyheden om, at den tidligere topchef for Microsoft Danmark, Marianne Dahl, efterlyser flere gode ideer, som det danske erhvervsliv kan investere i.

Marianne Dahl: Erhvervslivet tørster efter gode ideer

Erhvervslivet er ifølge Børsen i disse år ramt af en manglende investeringslyst.

Det skyldes ikke mangel på kapital, men en mangel på gode ideer, mener danske Marianne Dahl, der er chef for Microsoft i Vesteuropa.

"Det er egentlig lidt begrænset, hvad der er af rigtig gode idéer derude. Der er en unik mulighed for at grundlægge noget godt, og den ser jeg bare ikke rigtig blive grebet," siger hun til Børsen.

Udskældt streaming-tjeneste lukker i Danmark

Streamingtjenesten Strive, der har specialiseret sig i at transmittere internationale fodboldkampe lukker og slukker i Danmark.

Det fremgår af en pressemeddelelse, hvor TV2 meddeleler, at selskabet nu overtager tjenestens rettigheder til at sende fodbold fra den spanske, italienske og amerikanske liga.

Kampene fra de nævnte ligaer vil nu i stedet blive transmitteret på en ny digital kanal ved navn TV2 Sport X, som bliver en del af TV2 Play.

Strive blev sidste år mødt med hård kritik fra brugerne, da tjensten mistede signalet midt under storkampen mellem Barcelona og Real Madrid.

Dobbelt-morder får ret til at blive glemt på nettet

Den tyske højesteret har afsagt en dom, der betyder, at en mand som i 1982 blev idømt livsvarigt fængsel for et dobbeltmord har ret til få sit navn fjernet fra søgeresultater. Det skriver BBC.

Manden skød i 1982 tre mænd ombord på en yacht i Caribbien efter et skænderi. De to personer døde, mens den sidste overlevede.

I 2009 krævede manden, at henvisningerne til en række artikler om sagen fra det tyske magasin Der Spiegel blev fjernet fra søgeresultaterne på nettet.

I første omgang blev hans ønske om forkastet af en føderal domstol, som mente at offentlighedens interesse i sagen vejede tungere end hans ønske om privatliv, men nu er den tyske højesteret i Karlsruhe altså kommet til et andet resultat.

Twitter udskyder sletning af inaktive konti

Det sociale medie Twitter havde oprindeligt planlagt at slette en lang række inaktive konti 11. december.

Men den proces har selskabet nu udskudt efter, at flere brugere har gjort opmærksom på, at de ikke ønsker at konti, der tilhører afdøde venner og familiemedlemmer bliver slettet.

”Vi har lyttet til jer, når det gælder den betydning det vil have , når det gælder afdøde. Det var en fejl fra vores side. Vi vil derfor ikke fjerne inaktive konti før, at vi har skabt en mulighed for, at folk kan skabe mindekonti,” lyder det nu i et tweet fra selskabet.

Danske butikker forventer rekord-salg på black friday

I 2018 dykkede omsætningen for første gang på en black friday i Danmark. Men i år forventer blandt andet Bilka, Power og Coolshop et rekordstort salg. Det skriver Børsen.

"Vi forventer, at det bliver en rekordstor dag. Det kan godt blive den største omsætningsdag nogensinde for Bilka. Det bliver i hvert fald deromkring," siger Bilkas marketingsdirektør Tore Nederland til Børsen.

Powers administrerende direktør Jesper Boysen oplyser til avisen, at han forventer at elektronikkæden opnår 14 dages omsætning på et enkelt døgn, men Jacob Risgaard der er medstifter af Coolshop hæfter sig ved, at selvom black friday får omsætningen til at stige, så presser de lave priser indtjeningen.

Om dagen i dag: Det første Polaroid-kamera bliver sat til salg

28. november 1948 bliver det første Polaroid-kamera sat til salg.

Det er stormagasinet Jordan Mash i den amerikanske by Boston, der får 57 udgaver af modellen Polaroid Land Camera Model 95 til salg. Stormagasinet kan allerede samme dag melde udsolgt af både kamera og film.

Læses lige nu

    Event: Platform X 2027: Forretning, teknologi og transformation

    It-løsninger |

    Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

    27 maj 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Lauren De Ventura,  emagine Expertise A/S, er pr. 1. juli 2026 udnævnt som Chief People Officer, fast del af den globale ledelse og bestyrelsesmedlem. Hun er uddannet HR-ledelse på tværs af konsulent-, staffing- og IT-branchen. Hun beskæftiger sig med skabe rammerne for emagine som et sted, hvor IT-talenter kan opbygge meningsfulde karrierer. Udnævnelse

    Lauren De Ventura

    emagine Expertise A/S

    Freja Egelund Grønnemose, junior automation developer hos WITRICS A/S, har pr. 16. juni 2026 fuldført uddannelsen diplomingeniør i softwareteknologi (B.Eng Software Technology) på Danmarks Tekniske Universitet - DTU. Færdiggjort uddannelse
    Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

    Boris Sudar

    Renewtech ApS

    Rethink Cybersecurity Advisory har pr. 1. juli 2026 ansat Michael Nyboe Engelrud som Associeret Partner & Senior Advisor. Han skal især beskæftige sig med spændingsfeltet mellem Informationssikkerhed og ansvarlig AI, Governance, Risk & Compliance og IT Beredskab. Han kommer fra en stilling som Principal Management Consultant hos Devoteam A/S. Han er uddannet AI Navigatør, certificeret i AI Transformation, Crisis Management med fundament i Computer Science. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse, rådgivning, Databeskyttelse og Digital transformation. Nyt job

    Michael Nyboe Engelrud

    Rethink Cybersecurity Advisory