Morgen-briefing: Google betaler ekstraregning på milliarder til Australien / Skattestyrelsen sender regninger for 82 millioner til 94 internetvirksomheder / Huawei åbner 5G-innovationscenter i London / Safra Catz forbliver eneste Oracle-topchef

Morgen-briefing: Google betaler ekstraregning på milliarder til Australien. Skattestyrelsen sender regninger for 82 millioner til 94 internetvirksomheder. Huawei åbner 5G-innovationscenter i London. Safra Catz forbliver eneste Oracle topchef. Danish Cloud Community melder sig ind i SMVdanmark. Friluftsapp modtager 2,8 millioner af Novo Nordisk Fonden.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Godmorgen!

Det er mørkt og koldt uden for, for året er så småt ved at gå på hæld.

It-sektoren hviler dog aldrig, og derfor er Christoffer Lund-Hansen klar med torsdagens nyhedsoverblik.

Google betaler ekstraregning på milliarder til Australien

Google har indgået forlig med den australske stat efter en længere verserende skattesag.

Den amerikanske it-gigant har indvilget i at betale 326,75 millioner dollar, svarende til lidt under 2,2 milliarder kroner, oveni selskabets eksisterende skatteregning i Australien.

Det skriver Reuters.

De australske skattemyndigheder har gransket Googles skattebetalinger i landet fra 2008 til 2018.

Skattestyrelsen sender regninger for 82 millioner til 94 internetvirksomheder

Netbutikker, der sælger varer til danske forbrugere fra andre EU-lande, skal betale dansk moms, hvis de sælger for mere end 280.000 kroner om året til danske forbrugere.

Derfor har Skattestyrelsen indtil videre kontrolleret 167 EU-baserede internetvirksomheder, som ikke var momsregistrerede i Danmark.

Den kontrol har medført, at Skattestyrelsen har sendt regninger for samlet 82 millioner kroner til 94 internetvirksomheder i EU.

Det oplyser Skattestyrelsen i en meddelelse.

"94 af de internetvirksomheder, vi har kontrolleret, har haft så stor omsætning i Danmark, at de burde have været momsregistreret. De har derfor modtaget regninger fra os på i alt 82 millioner kroner Samtidig har vi sikret, at de nu kender momsreglerne i Danmark, så vi også får moms af deres kommende salg," lyder det i meddelelsen fra Camilla Hesselby, der er underdirektør i Skattestyrelsen.

Huawei åbner 5G-innovationscenter i London

Kinesiske Huawei har åbnet dørene til selskabets 5G-innovationscenter i London.

Det skriver Zdnet.

"Vi har i dag åbnet for et samarbejde mellem britiske forretninger, der skal vise det store potentiale, 5G-applikationer har for både private forbrugere og forretninger," lyder det fra Huaweis vice president, Victor Zhang, ifølge mediet.

Safra Catz forbliver eneste Oracle-topchef

Safra Catz, der siden 2014 har delt posten som topchef for Oracle med Mark Hurd, forbliver den eneste topchef for Oracle, efter Mark Hurds død i oktober.

Det har stifteren af den amerikanske it-gigant, Larry Ellison, bekræftet over for en række amerikanske medier.

"Vi har ingen planer om at have to topchefer igen, det var en ekstraordinær situation. Mark og Safra var et fantastisk team, men vi har fuld tillid til vores eksisterende team," siger han.

Danish Cloud Community melder sig ind i SMVdanmark

Brancheorganisationen for cloud- og hostingvirksomheder – Danish Cloud Community – melder sig ind i SMVdanmark 1. januar 2020.

Det oplyser SMVdanmark i en meddelelse.

"Jeg er glad for at kunne byde Danish Cloud Community velkommen som medlem. Der er mange små og mellemstore danske virksomheder inden for IT, og da SMVdanmark er den eneste erhvervsorganisation, der alene taler SMV'ernes sag, passer Danish Cloud Community godt sammen med de øvrige 18.000 virksomheder, SMVdanmark repræsenterer," lyder det i meddelelsen fra vicedirektør i SMVdanmark, Jakob Brandt.

Friluftsapp modtager 2,8 millioner af Novo Nordisk Fonden

Det Danske Spejderkorps modtager 2,8 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden til at udvikle en ny version af den friluftsappen Woop App.

Appen, der har været på markedet siden 2012, har til formål at sikre naturoplevelser, leg og læring til tusindvis af børn og unge i Danmark.

"Woop App var en af de første apps til at kombinere friluftsliv og teknologi. Med 75.000 årlige brugere har den vist sig at være en af de længstlevende og mest downloadede friluftsapps herhjemme," lyder det fra Mathias Lysholm Faaborg, spejderchef i Det Danske Spejderkorps, i en meddelelse, der fortsætter:

"Der er samtidig kommet mange spændende muligheder på appfronten siden 2012, og derfor er vi enormt glade for, at Novo Nordisk Fonden sikrer, at appen kan få et løft til glæde for de mange brugere."

Annonce

PensionDanmark

IT Financial Controller med fokus på FinOps

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Data Management Consultant

Midtjylland

Netcompany A/S

Network Engineer

Københavnsområdet

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Sikkerhed | København

Cyber Security Festival 2026

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 80 talere og...

It-løsninger | København

Dynamics 365 FO: Næste niveau for data, AI og forretning

Få overblik over vejen fra Dynamics AX til Finance & Operations – eller løft værdien af Dynamics FO. Hør praksisnære cases om strategi, migration og optimering. Vælg spor, få dyb faglig indsigt, styrk beslutningerne. Tilmeld dig konferencen i...

It-løsninger | København

Data & Analytics Day 2026

Computerworld samler danske cases og skarpe keynotes om operationel brug af data. Få greb til automatisering, generativ AI, predictive analytics og tættere dataintegration. Omsæt analyser til handling i hverdagen. Læs mere og tilmeld dig Data &...

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

Netip A/S har pr. 1. november 2026 ansat Brian Davidsen som Key Account Manager ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Solutions Sales Specialist hos Dustin. Nyt job

Brian Davidsen

Netip A/S

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S