Forsvarets Efterretningstjeneste advarer mod for meget overvågning: "Vi er jo ikke en banarepublik"

Annonceindlæg tema

AI i bevægelse - forretning, agenter og potentiale

I dette særtema om aspekter af AI ser vi på skiftet fra sprogmodeller til AI-agenter, og hvordan virksomheder kan navigere i spændet mellem teknologisk hastighed og behovet for menneskelig kontrol.

Partierne på Christiansborg står næsten i kø for at give de danske myndigheder mulighed for mere overvågning i Danmark.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) har senest fremlagt en trygheds- og sikkerhedspakke, der giver politiet mulighed for mere tv-overvågning.

Også i oppotionen er man klar med flere værktøjer. Venstres næstformand Inger Støjberg, har foreslået, at der bliver opsat kameraer md ansigtsgenkendelse i landets ghettoer.

Læs også: Forsvaret skal overvåge 500 danske virksomheder: “Flere private virksomheder skal i fremtiden under vores beskyttelse”

Ikke en bananrepublik

Men nu lyder det fra efterretningstjenesten selv, at der slet ikke er brug for mere overvågning, siger chef for Forsvarets Efterretningstjeneste, Lars Findsen til TV2.

"Nej. Det er det sådan set ikke. Det ville være forkert at antage, at det var min tilgang. Nu har vi (Forsvarets Efterretningstjeneste, red.) en kontant værktøjskasse – og vi bruger den – af hensyn til Danmark. Men vi er jo ikke en bananrepublik. Vi er jo en efterretningstjeneste i et demokratisk samfund," siger Lars Findsen til TV2.

Efterretningschefen, der også er chef for Center for Cybersikkerhed, mener, at mere overvågning begrænser danskernes personlige frihed uden at forbedre myndighedernes arbejde væsentligt.

Læs også: Forsvarets Efterretningstjeneste råder over en mindre hær af hackere: "Det kan være både billigere og mindre voldeligt end konventionel krigsførelse"