Morgen-briefing: Ewii og Kvicknet indgår bredbåndsaftale til gavn for Trekantområdet / Aalborg-selskab runder en halv million maskiner / ERP-leverandøren IFS indgår partnerskab med Dell-selskab / App til tilbudsaviser blev forvekslet med våbenhandler

Morgen-briefing: Ewii og Kvicknet indgår bredbåndsaftale til gavn for Trekantområdet. Apples nedjustering skaber nervøsitet på aktiemarkederne. Aalborg-selskab runder en halv million maskiner. ERP-leverandøren IFS indgår partnerskab med Dell-selskab. Direktør køber aktiemajoriteten i konsulent- og kursusvirksomhed. App til tilbudsaviser blev forvekslet med våbenhandler.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Godmorgen denne tidlige onsdag morgen til dagens overflyvning over de korte it-nyheder.

Vi begynder i det jyske.

Ewii og Kvicknet indgår bredbåndsaftale til gavn for Trekantområdet

Bredbåndsudbyderen Kviknet slutter sig til Ewiis åbne fibernet.

Aftalen betyder, at Kviknets bredbånd bliver tilgængeligt på Ewiis fibernet, og dermed får borgere i Trekantområdet nu flere valgmuligheder, når det kommer til bredbåndsløsninger.

Det skriver Ewii i en meddelelse til Computerworld.

Borgere i Vejle, Fredericia og Kolding kan nu se frem til at kunne vælge mellem syv forskellige udbydere med Kviknet som den seneste, lyder det fra Ewii.

Yoel Caspersen, direktør for Kviknet, ser samtidig frem til at udbyde selskabets bredbåndsløsninger i Trekantområdet.

"Trekantområdet er et nøgleområde, og udviklingen går hastigt her. Det ligger centralt, der er både by og natur og så er der et stærkt og engageret erhvervsliv. Det er et dejligt sted, og det bliver rigtig spændende at gå ind her."

Apples nedjustering skaber nervøsitet på aktiemarkederne

Mandag aften sænkede Apple salgsforventningerne til kvartalet på grund af coronavirus.

Det har medført nervøsitet på de globale aktiemarkeder, hvor der både er blevet set fald blandt de europæiske og amerikanske aktier.

Det skriver Ritzau.

"Apple er en stor og meget global virksomhed. Derfor betyder det noget, når Apple blandt andet siger, at det kinesiske detailsalg er en udfordring," lyder det fra Per Hansen, investeringsøkonom hos børsmægleren Nordnet.

Apple har meldt ud, at selskabet ikke forventer at kunne nå et oprindeligt forventet salg på mellem 63 og 67 milliarder dollar i nuværende kvartal.

Læs også: Apple kan være klar med en ny iPhone i næste måned

Aalborg-selskab runder en halv million maskiner

Det Aalborg-baserede selskab Trackunit kan melde om, at en halv million maskiner er koblet op på selskabets digitale løsning målrettet maskiner og udstyr i byggebranchen.

Det skriver Finans.

Alt fra en skovl, gravko til en kompressorer kan tilkobles selskabets flådestyringsløsninger, der gør det muligt at vide, hvor det givne udstyr er, og hvordan det bliver brugt.

"Vi kan se, hvor godt maskinen har det, om den skal til service, og om den bliver brugt fejlagtigt," lyder det fra Søren Brogaard Jensen, kommerciel direktør i Trackunit, til Finans.

I 2018 havde selskabet en bruttofortjeneste på knap 79 millioner kroner og et resultat på næsten 10 millioner kroner.

ERP-leverandøren IFS indgår partnerskab med Dell-selskab

IFS har indgået et partnerskab med Boomi, der er et selskab under Dell Technologies.

Det skriver selskaberne i en meddelelse til Computerworld.

De to selskaber slår pjalterne sammen med henblik på at kombinere IFS' applikationer til ERP, EAM (enterprise asset management) og FSM (field service management) med et digitalt switchboard fra Boomi, der sammenkobler data, systemer, applikationer og processer.

"Switchboardkonceptet samler alle forretningskritiske applikationer i et centralt punkt. Det betyder for virksomhederne, at de kan øge hastigheden i deres leverandørkæder, forbedre svartiderne på serviceforespørgsler og konkurrere globalt som aldrig før," lyder det fra direktør i IFS Sakari Jorma.

Direktør køber aktiemajoriteten i konsulent- og kursusvirksomhed

Steen Sverker Nilsson køber aktiemajoriteten i konsulent- og kursusvirksomheden Westergaard, hvor han selv er direktør.

Det skriver Westergaard i en meddelelse til Computerworld.

Westergaard specialiserer sig indenfor it service management og solgte tidligere på året sin Servicenow-afdeling og dertilhørende medarbejdere og kunder til Devoteam.

Siden 2005 har Steen Sverker Nilsson været partner og direktør hos Westergaard.

Selskabet blev stiftet i 1998 af Ole Westergaard, som fortsætter i virksomheden som bestyrelsesformand.

"Skiftet er naturligt efter et parløb over mere end 15 år. Med Steen Sverker Nilsson får virksomheden en sikker hånd på rattet. Jeg glæder mig til fortsættelsen," lyder det fra Ole Westergaard.

App til tilbudsaviser blev forvekslet med våbenhandler

Etilbudsavis, en dansk app og hjemmeside hvor du kan finde bunkevise af digitale tilbudsaviser, foretog i 2015 en navneændring forud for en skandinavisk ekspansion.

Med navnet Shopgun skulle den danske tilbudsavisapp indtage Sverige og Norge.

Men trods det mere internationalt klingende brand oplevede selskabet færre downloads, og værst var det, at nogle folk troede, at selskabet solgte våben.

Det skriver Børsen.

"Vi begyndte at blive spurgt, om man kunne købe AK47’ere og andre våben hos os, så det duede sgu ikke," lyder det fra medstifter Christian Birch til Børsen.

Derfor valgte selskabet bag, Tjek, der blandt andet er ejet af milliardæren Karsten Ree, at skifte tilbage til det oprindelige navn Etilbudsavis.

Efter relanceringen blev appen den mest populære i Norge i 57 timer.

Etilbudsavis blev etableret i 2009 af Morten Bo Rønsholdt og Christian Birch, der på daværende tidspunkt bare var henholdsvis 19 og 20 år.

Karsten Ree skød sammen med sin gamle makker fra Den Blå Avis, Frank Ludvigsen, penge i Etilbudsavis tilbage i 2012.

Det sker i dag

Margrethe Vestager (R), som har det overordnede ansvar for det digitale område i EU, fremlægger senere i dag planen for, hvordan Europa kan kæmpe sig tilbage og få en nøgleposition i den teknologiske kamp med USA og Kina.

Det er selvfølgelig en præsentation, som Computerworld følger tæt.

Så læs med senere i dag.

Læs også: Vestager skal forsvare milliard-bøde mod Google: "Den er forkert i forhold til loven, fakta og økonomien"

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Infrastruktur | København

Cloud & infrastruktur 2026: AI, afhængighed og digital handlefrihed

Cloud er strategisk infrastruktur og fundament for AI, drift og innovation. Geopolitik og regulering ændrer leverandørvalg og dataplacering. Computerworld samler beslutningstagere om afhængighed, europæiske alternativer og digital handlefrihed.

Digital transformation | København

Executive Conversations: Kina, Trump og AI-ledelse

Kina, USA og AI flytter magt og markeder. Geopolitik rammer leverandørkæder, chips, data og standarder. Lær at koble global risiko med konkret it-ledelse. Få styr på governance, sikkerhed og compliance i AI. Deltag og styrk din handlekraft.

Digital transformation | Aarhus C

Computerworld Summit 2026 - Aarhus

Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 200 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i Aarhus viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

netIP har pr. 20. januar 2026 ansat Darnell Olsen som Datateknikerelev ved netIP's kontor i Herning. Han har tidligere beskæftiget sig med diverse opgaver omkring biludlejning, da han har været ansat hos Europcar. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Maria Lyng Refslund som Marketing Project Manager ved netIP Herning. Hun kommer fra en stilling som Marketing Project Manager hos itm8. Nyt job
Renewtech ApS har pr. 1. marts 2026 ansat Emil Holme Fisker som Customer Service Specialist. Han skal især beskæftige sig med at levere høj kvalitets kundeservice og hjælpe Renewtechs kunder med at få de rette løsninger til deres behov. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Camro A/S. Han er uddannet som salgselev hos Camro A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med at udvikle gode kunderelationer, opsøgende salg og udvikling af salgsaktiviteter. Nyt job

Emil Holme Fisker

Renewtech ApS

Immeo har pr. 1. marts 2026 ansat Theo Lyngaa Hansen som Consultant. Han kommer fra en stilling som Data Manager hos IDA. Han er uddannet i Business Administration & Data Science. Nyt job