Brevudveksling afslører: Huawei truede den danske statsminister i spil om 5G-netværk

Breve viser, at den kinesiske netværksgigant Huawei har brugt ufine midler i spillet om en stor dansk netværkskontrakt.

Artikel top billede

Den kinesiske netværks- og mobilgigant Huawei har igennem en årrække at forsøgt at presse den danske statsminister, viser et sæt breve som Berlingske har fået aktindsigt i.

Brevene er adresseret til både forhenværende Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og nuværende statsminister Mette Frederiksen (S) og vedrører virksomhedens rolle i udbygningen af den danske teleinfrastruktur, hvor 5G-teknologien får en nøglerolle.

I et af brevene, forud for TDC’s forhandlinger med Huawei om etableringen af 5G-netværket, har Huawei-brevet karakter af en trussel.

I marts 2019 får daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen besked om, at andre kinesiske virksomheders lyst til at investere i Danmark vil blive ’alvorligt påvirket’, hvis Huawei kommer i ’knibe’.

”Det er åbne trusler, der bør få os til at vågne op og afbalancere vores forretningsmæssige bånd til Kina,” siger Thorsten Benner, direktør i den tyske forskningsinstitution Global Public Policy Institute, til mediet.

Den 18. marts 2019 lød det, at TDC og Huaweis samarbejde om 5G blev skrinlagt.

I en senere korrespondance med nuværende statsminister Mette Frederiksen er tonen mere desperat. Her omtaler selskabet sig selv som en lille båd fanget i et politisk stormvejr, som ”næsten har kæntret en lille båd ved navn Huawei Danmark.”

Huawei er verdens største leverandør af 5G-udstyr, men har igennem de seneste år mødt anklager fra særligt USA, om at Huawei samarbejder for tæt med den kinesiske regering.

Bekymringerne har blandt andet ført til forbud og sanktioner i USA, ligesom TDC herhjemme i foråret vragede Huawei til fordel for Ericsson som leverandør af teleselskabets kommende 5G-netværk.

I december 2019 lød det i en lækket optagelse mellem den kinesiske ambassadør i Danmark, Feng Tie, og den færøske lagmand, Bárður á Steig Nielsen, at det ville få alvorlige konsekvenser for Færøernes handel med Kina, hvis Færøerne fravalgte Huawei som 5G-leverandør.

Læs også: Hemmelig optagelse afslører: Kinas ambassadør pressede Færøerne til at vælge Huawei som 5G-leverandør

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec

    T-Systems har pr. 1. september 2026 ansat Mikael Falk som Business Development Director. Mikael skal især beskæftige sig med forretningsudvikling indenfor Manufacturing & Life Science og styrke T-Systems position med fokus på Cloud, AI og sikkerhed. Mikael kommer fra en stilling som Regional Business Development Director hos DXC Technology. Nyt job

    Mikael Falk

    T-Systems

    Netip A/S har pr. 1. november 2026 ansat Brian Davidsen som Key Account Manager ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Solutions Sales Specialist hos Dustin. Nyt job

    Brian Davidsen

    Netip A/S