Stor efterspørgsel efter Penneos aktier - klar til at hente 50 millioner kroner på børsnotering

Den danske software-virksomhed Penneo er klar til at gå på børsen, og fire dage før børsintroduktionen er der en overtegning på 10 gange mængden af udbudte aktier.

Artikel top billede

(Foto: PressConnect / PressConnect)

Der er stor interesse efter den danske software-virksomhed Penneos aktier, som om blot fire dage bliver udbudt på børsen Nasdaq First North Growth Market Denmark.

I en pressemeddelelse oplyser selskabet, at aktierne allerede er overtegnet med en faktor 10.

"Vi er faktisk temmelig overvældede. Vi kan allerede nu konstatere, at der er en overtegning på mere end ti gange den mængde af aktier, der er udbudt i forbindelse med tegningsperioden," siger Jesper Skaarup Vestergaard fra revisionshuset Grant Thornton, der rådgiver Penneo i forbindelse med børsnoteringen, ifølge pressemeddelelsen.

Rejser 15 millioner mere end planlagt

Målet med Penneos børsintroduktion var i første omgang at rejse 35 millioner kroner, men selskabet oplyser nu, at den store interesse betyder, at målet er blevet hævet til 50 millioner kroner.

Kapital skal investeres i fremtidig vækst, lyder det fra selskabets administrerende direktør, Niels Henrik Rasmussen.

"Vi er naturligvis ligeså overvældet over den store interesse, som vores rådgivere er. Og vi glæder os helt utroligt meget til at fortsætte vores vækstrejse sammen med de mange nye aktionærer," siger Niels Henrik Rasmussen ifølge pressemeddelelsen.

Penneo har udviklet et stykke software, der gør det muligt at underskrive dokumenter ved hjælp af en NemID-signatur.

Softwaren bliver blandt andet brugt af revisorer, der ønsker at give deres klienter hurtig adgang til at underskrive årsregnskaber.

Ifølge pressemeddelelsen bliver Penneos software i dag brugt af 17 ud af de 20 danske revisionshuse, ligesom også Erhvervsstyrelsen bruger softwaren.

Læs også: Dansk health tech-startup med KMD i ryggen klar på børsen: Stor interesse fra investorer

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Barco

    Hvorfor enkelhed er den stille drivkraft bag succes på hybride arbejdspladser

    Hvordan usynlig teknologi forvandler sikkert hybridarbejde til en daglig virkelighed

    Navnenyt fra it-Danmark

    netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job
    Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

    Iver Jakobsen

    Comsystem A/S

    Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
    Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

    Jakob Dirksen

    GlobalConnect