Frankrig opfordrer teleselskaber til at droppe Huawei

De franske myndigheder vil ikke forbyde teleselskaber at bruge Huawei, men de opfordrer dem til at undgå teknologi fra den kinesiske tech-gigant.

Artikel top billede

Den franske cybersikkerhedsmyndighed, ANSSI, opfordrer nu franske teleselskaber til helt at undgå at bruge udstyr fra kinesiske Huawei.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Opfordringen fra de franske myndigheder betyder dog ifølge Reuters også, at de franske myndigheder undlader et decideret forbud mod Huawei.

”Det jeg kan sige er, at der ikke bliver indført et totalt forbud, men vi opfordrer selskaber der ikke i øjeblikket bruger Huawei til helt at undgå at bruge selskabet,” siger Guillaume Poupard, der er chef for ANSSI, ifølge Reuters til den franske avis Les Echos.

To ud af fire selskaber bruger Huawei

Ifølge Reuters bruger to ud af landets fire store teleselskaber, Bouygues Telecom og SFR, allerede i dag udstyr fra Huawei.

”For dem der allerede bruger Huawei vil vi udstede autorisationer, der kan vare mellem tre og otte år,” siger Guillaume Poupard i interviewet med den franske avis.

Den franske cybersikkerhedschef understreger samtidig, at opfordringen ikke skal ses som et udtryk for at Frankrig er fjendtligt indstillet over for Kina.

”Det eneste vi siger er, at risikoen ved at vælge en europæisk leverandrør er anderledes, end hvis du vælger en ikke-europæisk leverandør,” siger han.

Udmeldingen kommer samtidig med, at myndighederne i Storbritannien ifølge flere britiske medier overvejer udfase Huawei fra landets 5G-udrulning.

Læs mere om det her:
Storbritannien kan være på vej til at fryse Huawei ud af 5G-udrulning

Læses lige nu

    Annonce

    BEC Financial Technologies

    Development Manager for Core Banking

    Region Sjælland

    Netcompany A/S

    Test Consultant

    Københavnsområdet

    Gyldendal A/S

    Erfaren udvikler med AI-fokus

    Københavnsområdet

    Event: Computerworld Summit 2027 - Aarhus

    Digital transformation | Aarhus C

    Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

    25. maj 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S