De fleste ansatte i større virksomheder, private eller offentlige organisationer får jævnligt tudet ørerne fulde med, at de forventes at være forandringsparate og fleksible – og skulle de alligevel savne et ekstra skud inspiration, er der sikkert snart et strategiseminar på vej.
Her vil topledelsen kravle ned fra bjerget og udlægge senest reviderede version af organisationens vision-mission-value, som hedder noget med ”Transparency” eller ”360 Degrees” og rummer ord som innovationsmindset, eksekveringskraft og agilitet.
Er man heldig, bakkes strategien op af en peptalk ved en motivational speaker, en olympisk atlet eller én, der har besteget Mount Everest. Hyggeligt, men måske af begrænset anvendelighed i det daglige.
Naturligvis ved de fleste tilstedeværende udmærket, at strategien sjældent giver nye og konkrete bud på, hvordan man håndterer daglige opgaver og udfordringer mere hensigtsmæssigt.
Alligevel nikker man pænt og forsikrer gensidigt hinanden om, at NU bliver alt helt anderledes. Hvorefter man vender tilbage til hverdagen og koncentrerer sig om igen at få noget fornuftigt fra hånden.
Dette særlige fænomen ved moderne virksomhedsledelse er Per Helge Sørensen – tidligere embedsmand og strategikonsulent i flere danske ministerier – de seneste syv år gået i kødet på med sit comedyshow ”Djøf med løgn.”
I denne uge udkommer hans bog Varmluftsstrategi for begyndere – hvorfor topchefer blander sig for meget, og medarbejdere skal blive bedre til at sige nej.
Én af grundpointerne er, at mængden af varm luft er taget voldsomt til de seneste 10-15 år, hvilket de fleste nok vil nikke genkendende til.
Samt at udbredelsen af corporate bullshit ofte er omvendt proportional med topledelsens viden om de ansattes opgaver, udfordringer og det faktiske arbejde, de udfører hver dag i organisationen.
Det ville dog være til at håndtere, hvis mellemlederne til gengæld opfyldte et af deres mere centrale formål: Nemlig at formidle en stadig strøm af faktabaseret viden til topledelsen om, hvad der foregår længere nede i systemet.
Samt at sige fra, hvis der er alt for langt mellem vidtløftige visioner og den virkelighed, som medarbejderne oplever.
Men det er – fremhæver forfatteren – en illusion at tro, at det sker.
For hvis mellemlederen siger fra overfor endnu engang ledelselsesmæssig ævl, stemples vedkommende som tvær og modvillig, hvilket sjældent specielt karrierefremmende.
Det har de fleste luret og spiller derfor med på spillet, selv om de udmærket ved, at også den næste strategiplan formentlig vil vise sig at være en gang eklatant og kostbart spild af alles tid og ressourcer.
Men selv om Per Helge Sørensen fremhæver en lang række træk ved en moderne organisation, der forekommer latterlige, så er hans ærinde ikke blot at gøre nar.
Han vil hellere være med til at vise en vej frem, hvor nødvendige og konstruktive forandringer og strategier implementeres.
Dog ikke på grundlag af floskler og varm luft, men efter en grundig, vidensbaseret og reel overvejelse af de faktiske udfordringer, organisationen skal håndtere.
Det kræver dog også, at folk faktisk har modet til at sige fra, når det hele undertiden bliver for kunstigt; heraf titlen.
Undertegnede har ikke haft lejlighed til at læse bogen endnu, men den lyder til at være et kig værd.
I øvrigt har vi tidligere skrevet om en anden bog, der tager livtag med nogle af de samme spørgsmål, nemlig Fatale forandringer af Christian Ørsted.
Den beskæftiger sig bl.a. med, hvordan og hvorfor den evige jagt på forandring og optimering ofte slår fejl – læs mere her
Titel: Varmluftsstrategi for begyndere – hvorfor topchefer blander sig for meget, og medarbejdere skal blive bedre til at sige nej. Forfatter: Per Helge Sørensen.
