Square køber fintech-virksomhed for over 180 milliarder kroner: Squares største nogensinde

Square er klar med omkring 29 milliarder dollar til opkøb af fintech-platform.

Artikel top billede

(Foto: Romain Dancre)

I en aktiehandel vurderet til op mod 29 milliarder dollar svarende til over 180 milliarder kroner er Square klar til at overtage det australske fintech-selskab Afterpay.

Det vil være det største opkøb for Square nogensinde.

Det skriver Wall Street Journal.

Afterpay står bag en platform, der især er kendt for mulighed for 'køb nu - betal senere'-service, der gør det muligt for kunderne at dele betalinger op i rater.

Kunderne betaler kun et gebyr, hvis de misser en automatisk betaling, en overtrædelse, der også låser deres konto, indtil saldoen er tilbagebetalt.

Australske Afterpay blev etableret i 2014 og har endnu ikke haft en positiv indtjening. Ifølge Square har Afterpay-platformen mere end 16 millioner kunder og en årlig omsætning på lidt under en milliard australske dollar svarende til 4,6 milliarder kroner.

Handlen forventes afsluttet i første kvartal af 2022.

Square- og Twitter-CEO Jack Dorsey mener, at Afterpay er bygget op efter mange af de sammen principper som Square.

"Vi har bygget vores forretning op for at gøre det finansielle system mere fair, tilgængeligt og inkluderende, og Afterpay har opbygget et pålideligt brand, der følger disse principper," lyder det fra Dorsey i en meddelelse.

Det er planen, at Afterpays services skal inkorporeres i Squares services som en ny finansieringsmulig.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Cognizant

    93 % af alle job påvirkes af AI. Hvad betyder det for danske virksomheder?

    I mange år har vi talt om, hvordan AI en dag ville forandre arbejdslivet. Nu er "en dag" blevet til i dag.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S