4.000 uger er i runde tal så længe en gennemsnitlig person i den moderne vestlige verden har på sin vej fra vugge til krukke.
Men en stor del af tiden har vi reelt ikke selv kontrol over. Og meget af den resterende tid bruger vi på at bekymre os om, hvorvidt vi nu også har valgt præcis den partner eller det job, vi bliver allermest lykkelige af.
Vi bruger, kort sagt, kostbar tid på at bekymre os over, om vi bruger tiden rigtigt. Det er ikke specielt frugtbart, men til gengæld er det emnet for den nye bog Four Thousand Weeks: Time and How to Use It.
Her lægger forfatter Oliver Burkeman blandt andet ud med at konstatere, at selv om han og mange andre ambitiøse mennesker bruger årevis på at styre og optimere tid og opgaver, så når man bare aldrig rigtig i mål.
For des flere mails og opgaver, vi håndterer perfekt og effektivt, des flere kommer der bare væltende. Og er det virkelig sådan, man gerne vil bruge sin stærkt begrænsede levetid?
Derfor er en af de centrale pointer i Four Thousand Weeks: Time and How to Use It, at man løbende bør konfrontere sig selv med det faktum, at ens personlige tid er en stærkt begrænset størrelse.
Det er umuligt at nå eller optimere alt. Og des flere valg, vi stilles overfor, des vigtigere er det at prioritere det, man gerne vil nå.
Ligeledes melder forfatteren sig i det hastigt voksende antal stemmer, der er stærkt kritiske overfor sociale medier.
For selv om det er galt nok, at vi bruger (eller spilder!) enorme mængder tid på Facebook & Co., så er forbruget ikke kun begrænset til den tid, vi direkte bruger foran skærmen.
Et sted i bogen konstaterer forfatteren eksempelvis, at han i sin tid tænkte meget over, hvordan han skulle formulere helt perfekte Tweets, der rammende beskrev sin spæde søns nuttede opførsel. Endda i en grad, at han tit ikke var nærværende, når han faktisk var sammen med drengen.
I stedet foreslår han, at vi bliver bedre til reelt at bruge fritiden meningsfuldt. Enten sammen med familie og venner eller på at kaste sig over en hobby, man finder glæde og mening ved. Og det lyder jo egentlig meget fornuftigt.
Hør interview med forfatteren her eller læs mere på hans læs mere på hans hjemmeside.
