Nordens største hotelkæde nægter (stadig) at betale løsesum: Hackere offentliggør ny omgang data

Hackerne bag angrebet på Nordic Choice Hotels strammer skruetvingen. Nu er det anden gang, at en lækage med følsomme oplysninger lægges op på dark web. Hotelkæden nægter fortsat at betale løsesum.

Artikel top billede

Hotel Skt. Petri i København er et af de hoteller, hvis it-systemer blev lammet, da hotelkæden Nordic Choice Hotels blev udsat for et ødelæggende ransomware-angreb. (Foto: Creative Commons)

Nordic Choice Hotels, der blev udsat for et ransomware-angreb i begyndelsen af december, nægter stadig at betale løsesum.

Det har resulteret i, at hackergruppen Conti lægger endnu mere pres på nordens største hotelkæde. Nu har de it-kriminelle smidt endnu en omgang data ud på dark web, skriver Digi.no.

Lækagen er mere af det samme i den forstand, at det stadig er informationer indeholdende personfølsomme data og medarbejdere og tidligere ansatte i kæden med over 200 nordiske hoteller.

"Vi er opmærksomme på lækagen, som desværre bekræfter, hvordan hackerne opererer efter sådan et angreb. De er en del af en velorganiseret kriminel gruppe, der hensynsløst offentliggør de stjålne oplysninger. De forsøger nu at øge presset for at betale dem, hvilket ikke kommer til at ske," siger Bettina Flatland, kommunikationsdirektør i Nordic Choice Hotels, til Digi.no.

Digi.no er i besiddelse af en tillægsrapport, som Nordic Choice Hotels har sendt til det norske datatilsyn. Her fremgår det, at der var tale om et "sofistikeret angreb" af ransomwaren Conti, der dateres tilbage til 29. november klokken 12.00 i stedet for natten til 2. december. Det betyder, at der gik mindst to og en halv dag før, at angrebet blev opdaget.

Hackergruppen bag offentliggjorde første gang en bunke stjålen data omkring 17. december på dark web. Hverken ved dette læk eller det aktuelle er der tegn på, at følsomme oplysninger om kunder er offentliggjort, forlyder det sig.

Nordic Choice Hotels ønsker ikke at kommentere yderligere på angrebet, da det vurderes, at det kan øge interessen for lækagen og derved øge risikoen for de udsatte, oplyser kommunikationschefen.

Sammenlagt er mere end 10.000 filer og mapper lagt ud på dark web. Det drejer sig om mere end syv gigabite data. I første omgang oplyste hackerne, at de havde offentliggjort 10 procent af alle filer, og nu lyder det på 20 procent.

Følsomme oplysninger om danske ansatte

Ved første lækage havde hackerne lagt fem gigabyte op på dark web. Dette var i høj grad oplysninger om de 13.000 medarbejdere.

Det drejer sig i høj grad om følsomme oplysninger, der har potentiale til at blive misbrugt, lød det dengang.

Blandt de lækkede data findes lister over hotelkædens ansatte, heriblandt danske medarbejdere.

Listerne indeholder informationer som løn, personnumre, bankkonti, adresser, telefonnumre og anciennitet.

Alt i alt er det data på mere end 13.000 personer, og det er alt fra receptionister, hoteldirektører til køkkenchefer og administrationspersonale på hovedkontoret i Oslo.
I begyndelsen af december blev Nordic Choice Hotels, har over 200 hoteller i Norden, ramt af et angreb fra hackergruppen Conti.

Angrebet lammede i begyndelsen af december en række kernesystemer, blandt andet til ind- og udtjekning, booking og betaling.

Angrebet påvirkede kædens 242 hoteller i Norden. Fem af dem er de danske hoteller; Skt. Petri, Villa Copenhagen, Clarion Hotel, Comfort Hotel på Vesterbro og Comfort Hotel ved Kastrup Lufthavn.

Onsdag aften 1. december lukkede it-systemerne ned, og hotellerne overgik til manuel drift. Det var papir og kuglepen i stedet for computere, og køerne begyndte at hobe sig op i hotellobbyerne.

Annonce

Vivant ApS

IT-supporter til Servicedesk

Københavnsområdet

Jyske Bank

Product Manager til Digitale services

Københavnsområdet

DHI A/S

Software Developer

Københavnsområdet

Capgemini Danmark A/S

Java Engineer

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

Maria Binger

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

Johnny Krogsboll

Arctic Wolf Networks

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse