Trods global chip-mangel: Intel lander højeste omsætning i 53 år - to forretningsområder buldrer frem

Intel har haft sit bedste år nogensinde, selv om hele chip-industrien har været præget af store leverings-problemer.

Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Hele den globale chipindustri har i lang tid været ramt af leveringsproblemer.

Alligevel landede Intel i 2021 den højeste omsætning nogensinde i selskabets 53-årige historie.

Intel omsatte i 2021 for 74,7 milliarder dollar. Det svarer til knap 505 milliarder kroner.

“Vi har leveret den højeste omsætning i selskabets historie,” lyder det fra topchef Pat Gelsinger.

Rekordomsætningen - der er et par procent højere end omsætningen i 2020 - er blevet landet, selv om Intel kæmper for at kapitalisere fuldt ud på den meget store efterspørgsel efter pc’er, som corona-krisen har ført med sig.

Samtidig er dele og råvarer blevet dyrere. Intels indtjening følger således ikke med væksten i omsætningen.

Bundlinien er dykket med fem procent i forhold til 2020 til nu 19,9 milliarder dollar.

Pat Gelsinger har tidligere peget på, at Intel sagtens kan levere, men at selskabets fremgang på ikke mindst pc-området bremses af manglende leveringer fra leverandører af andre chip til de pc’er, som Intel leverer til.

Intel og Gelsinger meddelte i oktober, at deres vurdering var, at chipkrisen ville fortsætte indtil i hvert fald 2023.

Ser vi på omsætningen, har Intel især haft stor fremgang i divisionen Mobileye (leverer til selvkørende biler) og IOTG (Internet of Things Group), mens omsætningen er faldet brat i NSG-divisionen, som leverer NAND-chip.

Du kan læse mere og se alle nøgletallene hos Intel her.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. november 2026 ansat Brian Davidsen som Key Account Manager ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Solutions Sales Specialist hos Dustin. Nyt job

    Brian Davidsen

    Netip A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Emma Karlsson som Solution Architect. Emma skal især beskæftige sig med at forstå kundernes behov og vise, hvordan løsninger fra IFS kan skabe værdi for dem. Emma kommer fra en stilling som Industry Lead Solution Engineer & AI Champion hos Oracle. Emma er uddannet MSc Industrial Engineering and Management, MBA. Emma har tidligere beskæftiget sig med ERP-systemer på tværs af industrier, forretningsprocesser, implementering og presales. Nyt job

    Emma Karlsson

    IFS Danmark A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

    Annette Macsay Mostrup

    IFS Danmark A/S

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job