Nordjysk teleudvikler konkurs - 102 fyret

Udviklingsvirksomheden Maxon Telecom i Aalborg er gået konkurs. Samtlige 102 medarbejdere har mistet deres job. Store økonomiske problemer hos Maxons koreanske moderselskab er baggrunden for konkursen.

Den koreanske it-koncern Maxon Telecom har store problemer med økonomien. Så store, at Maxons ålborgensiske datterselskab i fredags gik konkurs og sendte sine 102 ansatte ud i arbejdsløshed. Det skriver Nordjyske Stiftstidende.

Maxon har i Aalborg udviklet mobiltelefoner og applikationer og anden software til mobiltelefoner og forud for konkursen er gået en lang periode med økonomiske problemer. I flere tilfælde har virksomheden været bagefter med lønudbetalingen.

Så går man konkurs

? Og når man ikke kan betale sine regninger, ender det med konkurs, siger virksomhedens administrerende direktør Henrik Findinge til Nordjyske Stiftstidende.

Henrik Findinge har været ansat hos Maxon i ti år og administrerende direktør de seneste tre,

Maxon Telecom i Aalborg havde kun en kunde, og det var moderselskabet i Korea, så de økonomiske problemer i Asien slog direkte igennem i det nordjyske og kan ikke tages som et udtryk for en generel tilbagegang i high tech-branchen i Nordjylland.

Flest ingeniører

De 102, der mister jobbet i forbindelse med konkursen, er hovedsageligt elektro- og softwareingeniører.

Findinge og de øvrige ansatte er optimistiske i forhold til at bevare den virksomhedens kompetencer bare et andet sted i regionen.

? Hele medarbejderstaben står sammen i bestræbelserne på at finde en fælles løsning, og vi forhandler i øjeblikket med interesserede investorer. Så i lyset af omstændighederne mener jeg, at vi har ret god kontrol over situationen, siger Henrik Findinge til Nordjyske Stiftstidende.

Med fra begyndelsen
Maxon Telecom så dagens lys i 1986, men selskabet, som blev stiftet af fire Dancall-udbrydere, hed dengang T-Com. Dancall blev i øvrigt senere til Flextronics, der for nylig har trukket sig ud af Danmark.

I 1992 blev T-Com solgt til det koreanske selskab Maxon Telecom Ltd. En af stifterne, Jørgen Elbæk, brugte en del af pengene på det i dag børsnoterede selskab RTX Telecom, som han fortsat er administrerende direktør for, skriver Nordjyske Stiftstidende.

Ifølge Mindwork, der er netværksorganisation for en række nordjyske virksomheder indenfor trådløs kommunikation, er Maxons konkurs ærgerlig, men ikke kendetegnende for de virksomheder i Nordjylland, der udvikler teknologi til mobiltelefonibranchen.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S

    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S

    EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

    Michael Banegas Madsen

    EG Danmark A/S

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank