Morgen-briefing: Trustpilot omsætter for en milliard kroner / Google skrider ind over for problematiske annoncer / Opfinderen bag GIF er gået bort

Trustpilot omsætter for en milliard kroner. Offentlige it-projekter hædret til OffDig 2022. Google skrider ind over for problematiske annoncer. GN flytter it-medarbejdere væk fra Kyiv. Facebook Messenger ramt af store problemer. Nu er der over 100.000 genopladelige biler i Danmark. Opfinderen bag GIF er gået bort.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Godmorgen og velkommen til torsdagens hurtige omgang nyheder fra Computerworld.

Dagens friske digitale nyhedspost leveres af Alexander Haslund.

God læsning.

Trustpilot omsætter for en milliard kroner

Danske Trustpilot runder en milliard kroner i omsætning efter en vækst på knap 30 procent.

Det viser selskabets årsrapport, det første på gaden siden Trustpilot blev børsnoteret, skriver Finans.

Trods god vind i toppen af regnskabet, ender det danske selskab, der blev stiftet i 2007, igen igen med et underskud. Underskuddet er fordoblet til 175 millioner fra 2020 til 2021.

"Vi kan blive profitable, når vi vil. Vi har demonstreret under enormt usikre omstændigheder under pandemien, at vi kan blive profitable med meget kort varsel. Så det er en beslutning, vi kan tage," lyder det fra Peter Holten Mühlmann, stifter af og direktør for Trustpilot, til Finans.

I Danmark har Trustpilot 350 ansatte.

Offentlige it-projekter hædret til OffDig 2022

OffDig 2022 tager hul på anden og sidste dag af den store it-konference, hvor der med 1.600 tilmeldte er meldt fuldstændig udsolgt.

Vanen tro bliver der delt en række priser ud til nogle af de offentlige it-projekter, der har udmærket sig allermest i det forgangene år.

Prisen for at have gjort den offentlige sektor mere overskuelig og sammenhængende, er gået til Coronapas-appen, der vinder den såkaldte sammenhængspris.

Coronapas er ifølge Digitaliseringsstyrelsen den mest downloadede gratis app i Danmark i 2021.

Også publikumsprisen er tildelt, hvilket i år gik til AI Mammo-projektet i Region Hovedstaden. Projektet handler om brug af kunstig intelligens til vurdering af billeder ved brystkræftscreening.

I dag fortsætter OffDig 2022 så videre med at bore sig ned i den offentlige digitalisering.

Google skrider ind over for problematiske annoncer

Google melder onsdag, at det vil sætte alle annoncer på pause med indehold, der udnytter, afviser eller tolererer den igangværende konflikt mellem Rusland og Ukraine.

Det skriver Reuters.

Blokeringen følger efter, at mange store sociale medieplatforme har annonceret nye indholdsrestriktioner i kølvandet på konflikten, herunder blokering af russiske statsmedier RT og Sputnik i EU.

Google har også meddelt, at det helt er stoppet med at sælge online annoncer i Rusland.

GN flytter it-medarbejdere væk fra Kyiv

Det store danske selskab GN Group har i lyset af den voldsomme situation i Ukraine valgt at flytte 25 ansatte fra et softwarecenter i Kyiv.

Det skriver ITWatch.

"Vi har en enhed for software-udvikling i Kyiv. Der er 25 udviklere. Fem af dem har forladt Ukraine, og 20 af dem er flyttet til det vestlige Ukraine. Vi forsøger at hjælpe dem så meget, som vi kan," lyder det fra Peter la Cour Gormsen, der er finansdirektør for hele GN, ifølge Marketwire.

GN har hverken varehuse eller lagre i Rusland og Ukraine.

Facebook Messenger ramt af store problemer

Flere brugere rapporterede i går aftes om problemer med Facebooks besked-app Messenger.

Hundredvis af brugere meldte om, at beskeder hverken kunne sendes eller modtages.

Det skriver Ekstra Bladet.

Både via Twitter og Down Detector meldes om problemer med tjenesten.

Nogle oplevede, at Messenger var helt nede, nogle oplevede uregelmæssig modtagelse af beskeder, mens andre havde store problemer med at sende og modtage billeder.

Sent onsdag aften er problemerne angiveligt løst.

Nu er der over 100.000 genopladelige biler i Danmark

Antallet af genopladelige personbiler på de danske veje har for første gange i Danmarkshistorien rundet 100.000.

Helt præcist er der ifølge Danmarks Statistik over 144.000 enten rene elbiler eller hybrider i Danmark.

Det skriver Jyllands-Posten.

Hybridbilerne er gået frem med 162,2 procent det seneste år i forhold til året før, mens elbilerne er gået frem med 108,9 procent.

1. januar 2022 var der registeret knap 2,8 millioner personbiler i Danmark.

Opfinderen bag GIF er gået bort

74-årige Stephen Wilhite, opfinder af de små internetmemes kaldet GIF, gik i sidste uge bort efter at være blevet smittet med corona, skriver The Verge.

Stephen Wilhite arbejdede på GIF eller Graphics Interchange Format, som nu bruges til reaktioner, beskeder og vittigheder, mens han var ansat hos CompuServe for mange år siden.

Det kompakte format af animerede billeder, der gentages kontinuerligt, og som i disse tider flyder overalt på internettet og sociale medier kom til verden i slutningen af 1980'erne.

Her skabte Stephen Wilhite formatet hos CompuServe med det formål at kunne pakke grafik i høj kvalitet, høj opløsning og i farver ind på en måde, så det kunne distribueres med datidens noget langsommere internethastigheder.

Hvis du vil gå mere i dybden med GIF'ens historie, har Daily Dot en god forklaring på, hvordan formatet blev et internetfænomen, anbefaler The Verge.

Bonusinfo. GIF skulle ifølge Stephen Wilhite udtales med et blød 'G' altså JIF.

Læses lige nu

    Event: Cyber Security Festival 2026

    Sikkerhed | København

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

    18 & 19. november 2026 | Gratis deltagelse

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Cyberdivisionen søger IT-supporterelever til Lokal IT på Aalborg Kaserne

    Nordjylland

    Capgemini Danmark A/S

    AI Data Architect

    Københavnsområdet

    Politiets Efterretningstjeneste

    IT-løsningsarkitekt i PET

    Københavnsområdet

    Danoffice IT

    Netværksarkitekt med kundeflair

    Midtjylland

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Christoffer Andersen som Sales Manager ERP. Han skal især beskæftige sig med fokus på at skalere ERP-salget og videreudvikle teamet i Valby så vi fortsat understøtter og opbygger stærke kunderelationer. Han kommer fra en stilling som Senior Key Account Manager hos NNIT A/S. Han er uddannet hos Aalborg Universitet som IT Management. Han har tidligere beskæftiget sig med Kommercielt ansvarlig for nogle af NNIT’s største strategiske enterprise-kunder. Nyt job

    Christoffer Andersen

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Thomas Fossing som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Herlev. Han har tidligere beskæftiget sig med konsulentbranchen, og han medbringer mange års viden og erfaring som selvstændig inden for faget. Nyt job

    Thomas Fossing

    Netip A/S

    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job