Det er ikke usædvanligt at tjene en flot løn og være udstyret med en lang og sandsynligvis engelsk jobtitel – men samtidig have svært ved at forklare udenforstående, hvad man helt præcis render og laver.
Sådan har det ikke altid været. I mange hundrede år vidste alle udmærket, hvad en smed, sømand, fisker, kusk, landmand eller bødker fik dagen til at gå med.
Og endnu længere tilbage – i jæger/samler-samfundene, der udgør langt størstedelen af menneskehedens historie – var arbejde en endnu mere konkret størrelse: En god jæger levede helt enkelt længere end en elendig jæger (hvis sabeltigeren altså ikke fik ram på ham først).
I bogen Work: A History of How We Spend Our Time fortæller antropologen James Suzman om, hvordan selve ideen om arbejde har ændret sig dramatisk gennem tiden.
Forfatteren – der for øvrigt netop har optrådt på natur- og videnskabsfestivalen Bloom i København – baserer en del af sine pointer på studier af stammefolk, der lever omtrent som jæger/samlere gjorde førhen.
Undervejs peger han blandt andet på, at en oplagt årsag til at så mange mennesker har ondt i livet er, at de keder sig på arbejdet og bruger en masse tid og kræfter på meningsløse pseudoopgaver. Samtidig bygger store dele af vores samfund, mener Suzman, på en afkobling mellem hvor meget vi faktisk arbejder og hvor meget der egentlig er behov for at arbejde for at tjene til dagen og vejen.
I hundredtusindvis af år levede vores forfædre på den måde, at de arbejdede til de havde mad nok, og derefter holdt de fri. I dag kører vi derimod bare på, hvilket på den ene side har skabt grundlaget for vores stabile samfund og høje levestandard. På den anden side har det skabt en forbrugsfest uden sidestykke, fordi mange mennesker reelt ikke helt ved, hvad de egentlig skal bruge pengene til.
Også på andre måder adskiller nytidens arbejdsliv sig fra fortidens. Førhen gik man eksempelvis aldrig helt på pension, men arbejdede hele livet gennem i et eller andet omfang. I dag er der imidlertid et skarpt skel mellem de ofte ekstremt aktive og stressende arbejdsår og det efterfølgende otium, hvor mange gennem en lang årrække ikke for alvor har noget at stå op til.
Den skillelinje er heller ikke helt sund, mener James Suzman – selv hvis man ser bort fra de stadig mere enorme summer, vi er nødt til at spare op til pension og alderdom på både samfundsmæssig og personligt niveau.
Men det kan man læse mere om i Work: A History of How We Spend Our Time, ligesom man også kan lytte til – eller læse – et interview med forfatteren her.
Titel: Work: A History of How We Spend Our Time / forfatter: James Suzman
