Krig: Hvad er det godt for? Og er det muligt at undgå?

I den meget roste bog War: How Conflict Shaped Us ser historieprofessor Margaret MacMillan på, om krig er en uundgåelig del af vores natur og beskriver, hvordan lidelser og konflikt trods alt også har medført fremskridt, der i dag gør vores liv bedre.

Artikel top billede

Siden det tyske nederlag i 1945 har den vestlige verden nydt godt af en usædvanligt lang periode med overvejende fred og samarbejde mellem de store nationer.

Alligevel har der konstant været en eller flere større væbnede konflikter i gang flere steder i verden, og op gennem historien har krig været reglen snarere end undtagelsen.

Her i Europa var det i mange år eksempelvis en helt accepteret praksis at kaste sig frådende over naboen, når monarken fornemmede, at græsset var grønnere på den anden side af grænsen.

Helt op til 1. Verdenskrig var det heller ikke en ualmindelig holdning, at det med jævne mellemrum var meget godt at rense luften med en rask lille konflikt, hvor driftige unge mænd samtidig kunne vinde hæder og medaljer.

Dén holdning fik særligt de industrielle masseslagterier på Vestfronten dog trods alt bremset for – og netop erfaringerne fra Verdum, Somme og Passchendaele var stærkt medvirkende årsag til de vestallieredes tøven, da en vis østrigsk korporal raslede med sablen op gennem 30’erne.

Videnskabelige og samfundsmæssige fremskridt

Men gennem tiden har væbnede konflikter også været katalysator for en næsten uendeligt lang række videnskabelige og samfundsmæssige fremskridt.

Uden krig ville vi eksempelvis måske ikke have antibiotika, kvindefrigørelse, radar eller raketteknologi, ligesom krig og konflikt har inspireret utallige forfattere og kunstnere.

Det er emnet for den roste bog War: How Conflict Shaped Us af den produktive og indsigtsfulde historieprofessor Margaret MacMillan.

I bogen beskriver hun dels, hvordan krig bringer det værste frem i mennesker og medfører ufattelig lidelse og uretfærdighed. Men også, hvordan krig har været udslagsgivende for fremskridt, der i dag gør livet bedre og mere bekvemt for os end for vore forfædre.

I War: How Conflict Shaped Us tager MacMillan tillige livtag med en række mere eksistentielle spørgsmål.

Herunder om, hvordan krig typisk starter, om det er en elementær del af den menneskelige natur at bekæmpe hinanden – og om vi som mennesker reelt har indflydelse på, hvorvidt udkommet af en uenighed mellem nationer ender med krig eller fred.

I denne video uddyber Margaret MacMillan en række af sine konklusioner

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job