Nordisk Film køber spilselskab med 300 ansatte

Endnu et spilfirma er blevet opkøbt af Nordisk Film, der nu har samlede investeringer i gaming-selskaber for to milliarder kroner.

Artikel top billede

Danmarks største og ældste biografkæde, Nordisk Film, fortsætter med at udvide sin strategiske satsning inden for gaming med opkøb af spilselskab med 300 ansatte.

Det er engelske Supermassive Games, som er erhvervet gennem Nordisk Films forretningsenhed Nordisk Games, der nu har over to milliarder kroner investeret i syv europæiske computerspilselskaber med tilsammen 1.200 ansatte.

"Computerspil er en vigtig komponent for Nordisk Film i den transformation og udvikling, vi er i gang med, hvor vi vil være markant til stede i områder med høj forbrugeropmærksomhed," lyder det i en meddelelse fra Allan Mathson Hansen, der er CEO i Nordisk Film.

Nordisk Film har siden 2021 ejet lidt over 30 procent af Supermassive Games, men har altså nu købt hele selskabet, der har kontorer i Guildford sydvest for London.

Spilforretningen skal være fordoblet i 2025

Supermassive Games udvikler spil til PC og alle førende spilkonsoller og har titler som Until 'Dawn', 'House of Ashes' og det nyligt lancerede 'The Quarry' på cv'et.

"Jeg er meget tilfreds med, at vi nu kan købe hele Supermassive Games, der som få spilstudier i verden mestrer den helt særlige filmiske computerspilfortælling, som ligger tæt op ad Nordisk Films DNA. Vi ser, at historiefortællingen smelter mere og mere sammen på tværs af medier, og derfor forventer vi kraftig vækst inden for denne kategori," lyder det videre fra Allan Mathson Hansen i meddelelsen.

Nordisk Film oplyser ikke, hvor mange millioner, der er lagt på bordet for købet af det engelske spilselskab. Men da Nordisk Film i marts 2021 købte 30 procent af Supermassive Games med dengang cirka 200 ansatte, lød prisen på et trecifret millionbeløb.

Computerspil er ét af fem strategiske vækstområder hos Egmont, som Nordisk Film er en del af. Ambitionen er, at forretningsområdet skal være mere end fordoblet i 2025 sammenlignet med 2020.

Annonce

Event: Computerworld Summit 2027 - København

Digital transformation | København

Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

20. maj 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

Rasmus Pedersen

Dansk AM Hub

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job