Her i august begynder de første Facebook-opslag at dukke op fra venner og familie, der let opgivende tager de første skridt ind i hamsterhjulet efter sommerferien.
Mere privat gør mange sig også tanker om, hvorvidt der er et alternativ til opslidende møder og besværlige overordnede (eller til en hverdag med fodslæbende medarbejdere, hvis man nu selv sidder i chefstolen).
På den anden side finder de fleste også så stor en del af deres identitet i job og fag, at lykken sjældent heller er total lediggang, uanset om ”arbejdsfriheden” er selvvalgt eller ej.
Så hvad er alternativet til jobs, der dræner os for ressourcer og engagement? Hvordan kan det være, at så mange – selv i attraktive, krævende og vellønnede jobs — føler sig overflødige, unyttige og fremmedgjorte?
Det undersøger Jonathan Malesic i sin bog The End of Burnout: Why Work Drains Us and How to Build Better Lives, der udkom tidligere på året.
Her er blandt andet, mener forfatteren, behov for at mindske kløften mellem de forestillinger vi har om indholdet af et rigt arbejdsliv og de realiteter, vi helt konkret møder mellem ni og fem hver dag. Men også om at gøre op med ideen om, hvor meget ens arbejde og profession skal have lov at fylde i den værdi, man tillægger sig selv som menneske.
Samtidig skyder han med skarpt mod ideen om, at quick-fixes og ideer hentet fra den bugnende hylde med selvhjælpsbøger er vejen frem.
Det gør The End of Burnout: Why Work Drains Us and How to Build Better Lives til et relevant indspark.
Uanset om man som menig medarbejder vil finde en bedre balance mellem arbejde og privatliv. Eller hvis man som chef gerne vil prøve at forstå, hvorfor ens medarbejdere – alle ens gode intentioner og forsøg til trods – altid ser lidt mere slidte ud end godt er.
Titel: The End of Burnout: Why Work Drains Us and How to Build Better Lives / Forfatter: Jonathan Malesic
