Morgen-briefing: Google giver 750.000 kroner til historisk miniby i Fredericia / Nvidia mister 40 milliarder efter USA's restriktioner på salg til Kina / Disse er de fem mest udsatte erhverv for cyberangreb

Google giver 750.000 kroner til historisk miniby i Fredericia. Nvidia mister 40 milliarder efter USA's restriktioner på salg til Kina. Disse er de fem mest udsatte erhverv for cyberangreb. Reuters opkøber dansk AI-virksomhed.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Godmorgen og velkommen til ugens absolut sidste morgen-briefing. Det er sidste dag inden weekenden, og sidste dag i denne uge, at Ditte Vinterberg Weng står tidligt op og samler ugens nyhedsoverblik til dig.

Og så er det senere i dag, at Danmarks Statistik kommer med en oversigt over it-anvendelsen i danske virksomheder 2022, som er værd at hold øje med. Computerworld leverer naturligvis de dugfriske tal, så hold øje med siden.

Nu til dagens vigtigste begivenheder, god fornøjelse og god weekend.

Google giver 750.000 kroner til historisk miniby i Fredericia

Den Historiske Miniby i Fredericia, kan nu sætte gang i et længe planlagt projekt.

Efter fem år i skuffen har byen fået 750.000 doneret til historie-projektet, og den glade giver er den amerikanske tech-gigant Google.

Det skriver Fyens.dk.

Pengene skal bruges til, at virtualisere Den Historiske Miniby inden åbningen næste år.

"Vi vil gerne fortælle Fredericias historie på en ny måde. Det bliver en interaktiv 3D-teknologi, hvor vi går tilbage til år 1849," fortæller Kent Jensen, der er talsperson for Den Historiske By i Madsbyparken.

I tre år har Google uddelt legater til lokale projekter.

Pengene kommer fra Googles pulje ”Datacenter Community Grants”, hvor der støttes gode formål i nærområdet til de byer, hvor Google har datacentre.

Nvidia mister 40 milliarder efter USA's restriktioner om salg til Kina

Microchip-producenten Nvidia fald torsdag 40 milliarder kroner i værdi efter den amerikanske stat begrænsede eksporten til Kina.

Nvidia har sammen med 30 andre microchip-virksomheder, fået at vide, at man skal indstille salget af selskabets gode microchips til Kina.

Det skriver Reuters.

Den amerikanske regerings store bekymring er, at Kina bruger de kraftfulde microchips i deres krigsførelse.

Den begrænsede eksport til Kina rammer handlen af to af Nvidias bedste computerchips til kunstig intelligens - H100 og A100.

Det kan komme til at påvirke 400 millioner dollar i potentielt salg til Kina i dets nuværende regnskabskvartal, advarede virksomheden i en ansøgning onsdag.

Det svarer til knap tre milliarder kroner.

I alt faldt det samlede amerikanske microchip-marked, som altså tæller 30 virksomheder, med 100 milliarder dollar.

Disse er de fem mest udsatte erhverv for cyberangreb

Forskere har mellem august 2021 og juli 2022 identificeret og analyseret 106 højtprofilerede ransomware-angreb.

I undersøgelsen af disse 106 angreb opdagede forskerne, at de fem mest udsatte erhverv er: Uddannelsessektoren, kommuner, sundhedssektoren, infrastrukturen og finanssektoren.

Det fremgår i en ny rapport fra Barracuda Networks.

Mens angreb på kommuner kun er steget en smule, viste forskernes analyse, at angreb på uddannelsesinstitutioner er mere end fordoblet og at angreb på sundhedssektoren og finanssektoren er tredoblet.

Rapporten afslører også en begyndende stigning af angreb mod andre erhverv. Her er det særligt serviceudbydere, der blev udsat, men også bil-, hotel- og restauration-, detail-, software- og teknologibranchen oplevede en stigning i antallet af angreb.

Reuters opkøber dansk AI-virksomhed

Nyhedsbureauet Thomson Reuters har opkøbt den danske virksomhed PLX AI.

PLX AIs platform monitorere omkring 1500 virksomheder. Når en af disse virksomheder udsender en pressemeddelelse eller andet, der kan påvirke aktierne, indhenter den kunstige intelligens informationen.

Det skriver Finans.

Derfra laver systemet informationen om til en nyhed, som den udgiver.

Det tager typisk under 200 millisekunder, at få en nyhed ud med den danske AI-platform. Den fart ser Reuters frem til at få gavn af, lyder det i en pressemeddelelse ifølge Finans.

"Vi glæder os meget over at være en del af sådan en organisation. Reuters har en meget lang historie, der går tilbage til 1800-tallet. De er pionerer, når det kommer til farten på finansielle nyheder," siger stifter af PLX AI Gelu Sulugiuc.

Historisk er hurtigheden af leverede nyheder Reuters kendetegn. Da virksomheden blev stiftet i 1850 var det brevduer, der leverede aktiekurserne. Duerne fløj mellem Bruxelles i Belgien og Aachen i Tyskland.

Læses lige nu

    Annonce

    BEC Financial Technologies

    Business Continuity Manager - Technical

    Uspecificeret arbejdssted

    Roskilde Universitet

    AV Tekniker

    Region Sjælland

    Netcompany A/S

    Microsoft Operations Engineer

    Københavnsområdet

    Annonceindlæg tema

    Cloud & AI

    I dette særtema ser vi på, hvordan cloud og AI bliver fundamentet for virksomhedernes digitale forretning, og hvordan de nye muligheder for automatisering og forretningsværdi kan udnyttes uden at miste overblik, sikkerhed og menneskelig kontrol.

    Navnenyt fra it-Danmark

    EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

    Michael Banegas Madsen

    EG Danmark A/S

    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec

    Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S