Google spænder livremmen ind: Ansatte bekymrede over nedskæringer og færre penge

Google-topchef Sundar Pichai forsvarer sig mod vrede medarbejdere, der brokker sig over nedskæringer i budgetter og mulige fyringer.

Artikel top billede

(Foto: Kai Wenzel)

Google medarbejdere er bekymrede og skælder ud, mens topchef Sundar Pichai forsøger at navigere i ukendte farvande med udsigt til afmatning, opbremsning i væksten, smalhals og beskæringer i budgetterne.

Sundar Pichai måtte fredag føle medarbejdernes bekymringer på egen krop, da han på et stormøde måtte stå på mål for en række beslutninger, der er faldet en del medarbejdere for brystet.

Det skete til et af Googles stormøder, der afvikles under navnet TGIF [‘Thank God Its Friday,’ red] - denne gang i New York.

Det gælder blandt andet nedskæringer i rejse-budgetter, underholdnings-budgetter og nye krav til produktivitet og lignende. Samt bekymringer om, at der inden længe skal luges ud i Googles medarbejderstab.

Ifølge CNBC ville medarbejderne via Googles interne Dory-system, hvor spørgsmål kan rates af de andre medarbejdere, blandt andet have Sundar Pichai til at svare på, hvorfor rejse- og underholdnings-budgetter bliver beskåret samtidig med, at Google skovler penge ind.

Sundar Pichai svarede hertil, at han håbede, at alle fulgte med i nyhederne, som svømmer over med historier om kommende recession, inflation, økonomisk afmatning og krise på vej.

“Vi er ansvarlige med en af de hårdeste makroøkonomiske perioder i de seneste 10 år under opsejling. Det er vigtigt, at vi står sammen i tider som denne,” meddelte han.

Sundar Pichai sagde til medarbejderne, at Google også engang har været et lille og skrabet firma - og at læren dengang var, at man ikke behøver at bruge mange penge for at have det sjovt.

På mødet meddelte Google CFO, Kristin Reinke, at alle medarbejdere opfordres til at deltage i eksempelvis summits og store møder online - og ikke fysisk - for at spare på rejseomkostningerne.

Også kommende festligheder skal holdes i mindre skala.

“Der er ferie- og nytårsfester på vej, og vi ønsker stadig, at folk arrangerer og deltagerer. Men vi beder jer om at holde dem små, forsøg ikke at ‘go over the top,’ sagde hun.

Google-ejer Alphabet landede i sommer for andet kvartal i træk et resultat, som lå under forventningerne, mens væksten i indeværende tredje kvartal ventes at blive et-cifret.

Det er et faresignal for et selskab som Alphabet, der er vant til ekstremt store vækstrater - nogle gange på 40-50 procent.

Sundar Pichai fortalte på medarbejdermødet ifølge CNBC, at det ikke kun er økonomien, men også stigende internt bureaukrati, der giver selskabet hovedpine for tiden.

Selskabet har fornylig blandt andet afblæst udviklingen af næste generation af sin Pixel-computer og lanceret et nyt udviklingsformat med navnet ‘Simplicity Sprint,’ som sigter efter at føre ideerne langt hurtigere frem til eksekvering end tidligere.

Sundar Pichai sagde på fredagsmødet, at Google fortsat investerer i udvikling og lignende på længerevarende projekter som eksempelvis kvante-computing.

I usikre tider er det vigtigt at være ‘klog, sparsommelig, skarp og effektiv,” sagde han.

Annonce

Capgemini Danmark A/S

Senior Projektleder til sundhedssektoren

Københavnsområdet

KMD A/S

Partner Manager

Københavnsområdet

Gyldendal A/S

Erfaren udvikler med AI-fokus

Københavnsområdet

Vallensbæk Kommune

NIS2-konsulent til Digital sikkerhed

Københavnsområdet

Annonceindlæg tema

Cloud & AI

I dette særtema ser vi på, hvordan cloud og AI bliver fundamentet for virksomhedernes digitale forretning, og hvordan de nye muligheder for automatisering og forretningsværdi kan udnyttes uden at miste overblik, sikkerhed og menneskelig kontrol.

Navnenyt fra it-Danmark

Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S

EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

Michael Banegas Madsen

EG Danmark A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S