Paypal snyder dansker for 27.000 kroner

Det amerikanske net-betalingssystem Paypal nægter at udbetale 27.000 kroner til en dansker, der solgte sin motorcykel i Uruguay. Pengene er i stedet ført tilbage til køberen, fordi Paypal fandt det 'passende'.

Den danske journalist Robin El-Tanany står i dag uden både sin motorcykel og de 27.000 kroner han ellers fik, da han solgte den på en rejse gennem Sydamerika.

Betalingsfirmaet Paypal valgte nemlig at indefryse pengene ? og førte dem kort tid efter tilbage til køberen af den motorcykel, som i mellemtiden var blevet overdraget.

Robin El-Tanany har rejst rundt i Latinamerika på motorcykel i et halvt års tid, og i begyndelsen af rejsen brugte han det amerikanske betalingssystem Paypal til at betale for MC-udstyr i USA.

- Jeg vidste, det var ejet af Ebay, så jeg følte mig tryg, siger den noget slukørede Robin El-Tanany.

Da rejsen for ganske nyligt sluttede, solgte han sin motorcykel i Uruguay til en engelsk turist.

Der var ikke tid til at sende breve til bankerne i Europa, og tilliden til det uruguayske postvæsen var ikke stor. I stedet brugte han Paypal til at modtage pengene fra den engelske køber.

- Jeg kan se, at pengene går ind på min Paypal-konto, så jeg siger farvel til køber, forklarer Robin El-Tanany.

Alt ser ud til at gå planmæssigt, men Robin Tanany får ikke den kode, han skal bruge for at hæve pengene. De 27.000 er blevet indefrosset af Paypal.

Intet svar og ingen penge

Hele balladen sker, fordi Paypal vurderer, at beløbet er 'uautoriseret'. Paypal sender derfor en mail til Robin El-Tanany og beder ham om at faxe dokumentation for salg, bankoplysninger og Dankort.

- Jeg sender det, selvom jeg ikke er vild med at sende følsom information via fax. Men jeg får ingen bekræftelse på modtagelse eller noget, og jeg kan ikke komme igennem til dem på hverken telefon eller mail, siger Robin El-Tanany.

Han hører intet før ti dage senere, da han er vel hjemme i Danmark igen. Den 17. december modtager han en mail fra Paypal, der i standardformuleringer kort meddeler ham, at firmaet har fundet det 'passende' at sende pengene tilbage til køber.

- Det mest frustrerende er, at jeg ikke har fået svar på, hvorfor de gjorde de. Problemet er, at de har lov ifølge brugeraftalen. Det er lovligt, men uetisk, mener Robin El-Tanany.

Intet at gøre

Nettet vrimler med vrede forbrugere, der af den ene eller den anden grund er blevet forbitrede på Paypal.

Robin Tanany kan indtil videre kun gisne om grunden til problemerne med Paypal.

- Jeg stoler på, at englænderen vil få overført pengene, men ellers bliver jeg nødt til at gå til politiet. Jeg er faktisk heldig, for jeg har hørt, at de i andre tilfælde har sat indefrosne penge i en fond, siger Robin El-Tanany.

Han vurderer, at han ikke kan stille noget op med Paypal.

- Jeg har jo accepteret, at de kan skalte og valte med pengene. Jeg kan bare advare mod at bruge dem, siger Robin El-Tanany.

Lige nu kører englænderen rundt i Sydamerika og har ikke betalt en krone. Og dog. Han har kun fået godt 26.000 kroner tilbage, fordi Paypal har hævet et gebyr for at tilbageføre pengene.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Paypal til denne artikel. Firmaets engelske kundeservice henviser til hjemmesiden.

Annonce

Netcompany A/S

Network Engineer

Nordjylland

Riskpoint A/S (Riskpoint Solutions Limited)

Senior Developer

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

Andreas Dyngberg Pedersen

Norriq Danmark A/S

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network